Lørdag den 18 april
Jeg vågner med en ufattelig hovedpine, der nu har varet i 9 dage, jeg
føler jeg er lukket inde i en boble, og en græsslåmaskine køre rundt i hovedet
på mig, det er virkelig en forfærdelig smerte jeg har i hovedet, så jeg
beslutter mig for at ringe til lægevagten.
Klokken 10.30 får jeg en tid, lægen tjekker mig men kan ikke finde
noget, men hun kan godt se den er helt galt på mig, så hun sender mig videre
til amva på Sønderborg sygehus.
Jeg bliver igen tjekket, med en grundig undersøgelse, en neurolog
undersøger mig og vurder de skal kontakte fødegangen, så de kan undersøge mig,
han ved slet ikke hvad han skal stille op med mig, da det er første gang, han
har en patient, der er så langt henne i en graviditet. Han fortæller at efter
hans vurdering, så er det eneste der kan stoppe min hovedpine, at lillebror
kommer ud hurtigst muligt. Han sender mig ind i et andet rum, hvor han vælger
at give ilt på høj styrke og morfin piller, og håber der ved, at han kan få
hovedpinen lidt ned i styrke. På samme tid ringer de efter en ambulance, som
skal køre mig til fødegangen i Åbenrå.
På vej i ambulancen omkring kl 13.45 kommer den første sammentrækning,
der kommer et par stykker i ambulancen, den ene af mændene i ambulancen kan
godt se på mig, at jeg skære lidt ansigt i mens, og fortæller derfor at de nu
sætter blink på og køre lidt hurtigere.
Jeg ankommer til fødegangen lidt over 14, hvor en jordmoder kommer ind
og ser på mig, 2 cm livmoderhals og 1 cm åben, så det samme som torsdag, hvor
jeg var ved jordmoder, min mor er kommet op på fødegangen til mig og det sammen
med Jørn-Erik, der har været hjemme med Gry og fået hende afleveret, til min
farmor og hendes mand. Jeg får lagt en kurve, som viser en del sammentrækninger,
de bliver værre og værre, men ikke noget regelmæssigt, så jeg bliver sendt hjem
igen, med morfinpiller og besked på, jeg skal ringe hvis min hovedpine ikke
bliver bedre og hvis mine sammentrækninger bliver værre.
Klokken 20 ca er vi hjemme igen, jeg vælger at lave lidt let aftensmad
til mig selv, Jørn-Erik vil ikke have noget, men jeg er ved at være godt
sulten, klokken 22 ca vælger jeg at gå i seng, da sammentrækningerne stadig
fortsætter og bider lidt mere end tidligere, jeg har på fornemmelsen, at den
måske godt kunne være der den her gang.
Søndag den 19 april
Klokken 00.30 ca vågner jeg med stærke sammentrækninger, jeg går ud på
wcet og ser der, at jeg bløder en del, sammentrækningerne er allerede blevet
værre, de få minutter jeg er der ude, så jeg vækker Jørn-Erik og siger nu er
det nu. 00.50 ringer jeg til mine forældre, at de gerne må forberede dem på at
skulle op, de skulle nemlig med til fødslen, klokken 01.00 ringer jeg til
fødegangen, som siger vi gerne må komme ind, der er på det tidspunkt ca 8
minutter mellem veerne.
01.50 er vi på fødegangen, vi bliver vist ind på en fødestue med det
samme, jeg bliver tjekket og nu er der kun kanten af livmoderhalsen tilbage og
jeg er 3 cm åben. Vi ringer til mine forældre og min søster omkring kl 2.30, at
nu må de godt komme ind til os på fødegangen.
Ca kl 03.20 kommer min søster og 10 minutter efter mine forældre,
veerne er stille og roligt taget til i styrke og kommer hurtigere og vare
længere nu.
Jeg bliver tjekket igen kl 04.40, er nu 4 cm åben og derfor i aktiv
fødsel, badekaret bliver fyldt op, da jeg gerne vil der i, det var nemlig en
god smertelindring med Gry den gang. Omkring 1 1/2 time efter, kommer
jordmoderen ind, mine veer er begyndt at komme med længere mellemrum men tager
dog stadig til i styrke, så jeg beslutter at komme ud af badekaret igen, med
tanken om det nok begynder at gå stærkere igen så og rigtig nok, nu kommer de
med kortere tid i mellem.
Efter vagtskifte kommer den nye jordmoder ind, til
vores overraskelse, så det hende der har fulgt mig hele graviditeten igennem,
hun virker også overrasket. Jeg bliver undersøgt lidt i 08.00 igen, der er
ingen udvikling, stadig 4 cm åben, hun forslår at tage vandet, hvilket jeg
siger hun gerne må, men at jeg gerne lige vil have noget morgenmad først, da
jeg kunne huske med Gry, at veerne begyndte at vælte ind, da vandet blev taget.
Jeg får lidt morgenmad og efterfølgende kommer hun ind igen, og tager nu vandet
klokken 08.25. Der går ikke mange minutter før veerne nu vælter ind over mig,
jeg kan slet ikke finde en måde at være i mig selv på, så jeg skifter stilling
mange gange mellem veerne, hvis ikke det gør ondt i underlivet, så er det min
lænd der gør ondt, jeg føler under mange af veerne, at mit bækken brækker, og
når jeg endelig finder en stilling hvor bækkenet er nogenlunde ok, så gør det
så fandens ondt i underlivet. omkring kl 11.00 kommer jeg op på fødelejet, hvor
jeg bliver undersøgt igen, nu 7 cm åben, veerne vælter ind over mig og jeg kan
ikke komme op igen fra briksen, så jeg bliver nu liggende der, 11.30 ca
undersøger hun mig igen, nu 9 til 9 1/2 cm åben, mine presseveer begynder nu
stille og roligt.
Jeg kan ikke lade være med nu at presse med og kl 11.45
bliver jeg undersøgt, er nu 10 cm åben og pressefasen er nu begyndt. Jørn-Erik,
min mor og min søster er der sammen med mig og jordmoden selvfølgelig, jeg kan
ikke selv holde mine ben mens jeg presser, så det hjælper de med, vi finder
hurtigt ud af hvorfor, for da hovedet begynder at komme til syne, kan
jordmoderen se lillebror er meget stor, hun ringer efter en jordmoder mere, men
pga 2 andre fødsler der er i pressefasen på samme tid som mig, er der ikke
mulighed for hjælp. Efter ca 10 mener jeg presseveer, er lillebror ude, klokken
11.59 er han født.
Han kommer straks op på min mave, jeg kan se Jørn-Erik
græder og lillebror er helt blå, jeg spørge om han fejler noget, men det gør
han ikke, han græder med det samme. Får af vide det er fordi han har lagt nogle
minutter i pres med hovedet, mens vi har ventet på en presse ve og pga hans str.
Jørn-Erik klipper navlesnoren over, som han også gjorde ved Gry. Lillebror bliver
vejet til 5030g og bliver målt få timer efter til at være 58 cm lang.
Jeg har ingen syninger fået da jeg kun er sprækket en lille smugle, men
ikke nok til en syning, har fået lidt hudafskrabninger da han kom ud men ellers
ikke noget. Jeg er dog meget øm efter han er kommet ud, hvilket selvfølgelig er
naturligt, jordmoderen var vidt meget imponeret over jeg klarede det så flot,
min mor har senere fortalt mig, at jordmoderen roste mig op til flere gange
under fødslen, hvilket jeg da er stolt over at få af vide.
Jeg syntes endnu engang, at det var en drømmefødsel, stemningen var
god, og der blev grinet en del, jeg ville ikke gøre noget om igen, hvis jeg
kunne vælge.
Klokken 20.00 samme dag, bliver vi udskrevet og køre hjem med lillebror
for første gang. Den 19 april, 11.59, 58 cm og 5030g.





Super flot fødsel.... Mor og søn klarede det hele til UG.....vi er alle meget stolte.
SvarSlet