30 juli 2014

Das Fahrgastschiff M/S Jürgensby

 I dag har vi været en tur i Flensborg med båden Das fahrgastschiff M/S Jürgensby, det en båd der sejler fra Flensborg og en tur rundt om okseøerne ved Kollund og så tilbage igen.
Turen varede 1 time og 45 minutter og Gry var ikke umulig på noget tidspunkt, hun syntes det var rigtig sjov, Gry er meget fascineret af vandet og det eneste hun rigtig har prøvet før, er en lille robåd hvilket hun elskede. Ideen startede faktisk med kæresten forslog vi kunne tage med færgen fra Fynshav til Ærø, men prisen overraskede os meget, så jeg fandt i stedet for denne her båd, som langt fra lå så højt oppe i prisen for en tur. Hyggeligt var det hvert fald, vi havde den fornøjelse, at have selvskab af Grys onkel og tante på turen.
Efter en tur på vandet, var vi et smut i Citti-Park, der er fyldt med butikker, spisesteder og et stort supermarked, jeg fandt nogle tuscher til porcelæn og tekstil, som jeg lige fik købt, så Gry kan være kreativ igen. Vi fik også lidt at spise der inde og til sidst skulle vi lige have lidt slik med hjem, så der var lidt hygge til turen hjem. 

29 juli 2014

Sommerferie 2014

 Så ramte vi uge 31 hvor vi alle 3 har sommerferie, vi lagde ud med en tur til Fredericia, hvor vi havde fundet et hotel vi skulle overnatte på, for det har Gry aldrig prøvet før.

 Vi kørte hjemme fra 8.30 og var i Fredericia lidt i 10 hvor vi kørte til Dinoland med det samme, som åbner klokken 9 i skoleferien. Vi var de eneste der var der den første halve time, så det kunne vi prøve lige det vi have lyst til, men selvom der kom andre også senere, var der nærmest ikke kø til noget, hvilket er meget rart med et barn på 2 år. 

 Vi valgte at købe mad der, men havde drikke vare med selv, hvilket man gerne må. 

 Gry prøvede lidt af hvert, hun syntes det er rigtig sjov at være i Dino legeland, og det syntes vi faktisk også, da der også er ting for os der.

 Gry fangede selv en bamse i deres bamseautomat, hun døbte den straks for Bamsi, og så skulle den være med til at prøve alle tingene sammen med hende. 

 Det er bestemt ikke sidste gang vi skal i Dino legeland, vi har været der før og der var vi lige så tilfredse, som den her gang, det bestemt et besøg værd.

 Klokken 13 ca var vi en tur i den historiske miniby i Fredericia, der var ikke andre end os der, tror lidt ham senior guiden kedede sig lidt, for han kom hen til os flere gange og snakkede med os, de var meget i mødekommende og viste og fortalte alt de kunne, og så fik vi en lille fremvisning om hvordan de lavede husene og Gry fik nogle som teglsten med hjem.

 For Gry var der ikke meget sjov ved minibyen, men syntes det var en fin miniby de har lavet, den er dog ikke færdig før om nogle år endnu, men hvis man er i Fredericia, bør man tage et smut forbi alligevel, hvis ikke man har små børn med altså.

 Vi havde lejet et værelse på Best Western Fredericia, Værelserne var fine og rene, der var både fordele og ulemper ved hotellet, de gode først, der er gratis internet og morgenmad med i prisen, morgenmaden var rigtig god og der var et fint udvalg, værelserne var rene og der var ikke meget støj. Tilgengæld var det som en savna på værelset selvom vinduet var åbnet, der er heller ingen køleskab, der var dobbeltseng, det jo fint nok, bortset fra det var to enkle senge der var sat sammen på et meget glat gulvtæppe, hvilket resulter i man ikke kunne ligge tæt sammen, hvis man vil undgå at falde på gulvet fordi sengene glider fra hinanden. Vi havde bestilt en ekstra seng (voksenseng) til Gry, det var en udfolds gæsteseng, ikke særlig behagelig at ligge i og så var den meget skrøbelig, så vil ikke vælge dette hotel igen, når vi har Gry med, eller hvis vi skal på romantisk overnatning.

Vi havde være inde i byen og spise og se lidt hvad deres gågade havde at byde på, inden vi kørte tilbage til hotellet, var vi lige inde i noget der ligene en blockbuster butik, det var det dog ikke, men der have de bland selv slik til halv pris, hvilket vi da lige skulle have lidt af, så tilbage på hotelværelset hyggede vi os med bland selv slik, chips vi havde med hjemme fra og tegnefilm.
Gry faldt først i søvn klokken 22.10 efter vi havde slukket alt lys og fjernsynet, hun ville bare ikke give op, før vi alle lagde os ned får at sove.
 Vi kørte fra hotellet igen omkring kl 9 hvor vi slog et smut fordi Madsby legepark, vi har været der før og havde faktisk besluttet mig for vi ikke skulle komme igen, da det eneste Gry sådan rigtigt kan, er at rutsje på en meget lille rutsjebane og så klappe geder, hvilket ikke rigtigt siger hende noget, og så var der utrolig mange mennesker sidst vi var der, men nu var vi alligevel i Fredericia og Gry ville gerne rutsje. Fordi vi kom så tidligt var vi de eneste, og Gry hyggede sig også den halve time vi var der og rutsje og et smut op i deres tårn. Men det er nu stadig et sted jeg ikke vil planlægge et besøg igen, med mindre vi som i dag, alligevel er i nærheden.
 Turen på vej hjem mod Sønderborg, blev lige afbrudt af et besøg i Kolding storcenter. Det nok ikke lige stedet Gry skal med hen igen foreløbigt, for Gry har ingen tålmodighed overhovedet når det gælder at kigge i butikker, så kæresten og jeg har aftalt vi skal af sted selv en gang og kigger i butikker.

 Vi var sådan set tidlig hjemme igen, klokken 13 allerede, så det udnyttede vi lige med en tur ud til farmor og farfar i Tandslet, hvor vi havde Grys pool med. Vejret var jo fantastisk godt, selv om mine lår blev solbrændte, så hyggede vi os. 

Alt i alt en rigtig god tur, vi hyggede os alle 3.

27 juli 2014

Sugerørs krøller

 I dag har Gry og jeg lavet sugerørs krøller, det var faktisk let nok at lave og Gry holdte tålmodigheden i mens. 

 Jeg lod det sidde i, i 15 minutter, desværre var de ikke helt så vellykkede, om det var fordi håret var lidt for vådt eller at sugerørende ikke sad i længe nok, det ved jeg ikke, men vi skal hvert fald prøve det igen. 

 Sådan blev resultatet, desværre gik det hurtigt ud igen, håret var lidt fugtigt efter vi have pillet dem ud og Gry var træk og lagde sig derfor ned og fik svedt en del mens hun lå på håret, så da han vågnede igen var krøllerne nærmest væk igen, der var kun lidt fald tilbage.
Så næste gang bliver efter en lur og så bliver sugerørende i en times tid. 

Til aften var vi blevet inviteret ud at spise, Grys oldemor og oldefar har nemlig holdt fødselsdag i dag. Så vi var ude og spise med kærestens del af familien.

Gry har malet dette billede til dem og så fik de også et glas skærebræt med et billede af Gry på. Så har kæresten og jeg ( nok mest mig) lavet en kreativ gave til dem også, men den kommer i et andet indlæg.

I morgen har vi alle 3 ferie i en hel uge, nok ikke så meget som mange andre har, men vi er glade for den lille uge vi har sammen, vi har planlagt en del det skal ske, vi skal både være sammen med familien og ud og opleve ting sammen, men det kommer der nok nogle flere indlæg og billeder med.

26 juli 2014

Stranden

 Selv om det har regnet lidt i dag, har det været en meget lummer dag, det udnyttede vi da lige da kæresten havde fri, så vi tog en tur ned på stranden, selvom jeg dog er blevet frarådet det til mine sting og ar er væk efter kikkert operationen, men jeg var forsigtig og fik hverken sand eller vand i nærheden. Der var ikke mange på stranden i dag, hvilket enligt var fantastisk, for så havde vi mere plads til os og kunne brede os så meget vi ville. Gry var helt vild med at få dybbet tæerne og lege i sandet der hverken brændte og som man kunne lave sandforme af. 








25 juli 2014

Mormor og morfar

 I dag har Gry og jeg haft besøg af Grys mormor og morfar, vi har rigtig hygget os med en tur ned i byen og fået is og lidt at drikke her i varmen, bagefter fik vi lidt sol på altanen mens Gry hyggede sig i sit badekar ude samme med os, og så fik vi da lige en is mere.
Min far og Gry er bare perlevenner, min far kan få Gry til næsten alt, de pjatter og hygger altid sammen, og Gry elsker det, Gry gider normalt ikke holde i hånd når man er ude at går, ud over når man skal over vejen, så holder vi altid i hånd med hende, men i dag ville hun gerne holde morfar i hånden. Mormor er sjov at hælde vand på, det syntes hun hvert fald i dag i badet og mormor syntes vidst det var lige så skægt som Gry syntes :)

I morgen skal vi endnu engang undvære kæresten som skal på arbejde igen, heldigvis har han fri til eftermiddag, så må vi se hvad vi kan finde på.

22 juli 2014

Birketræer

 I dag har min farmor og hendes mand været forbi, min farmor er rigtig god til at strikke og det har både Gry og jeg haft glæde af op til flere gange, i dag havde hun denne fine røde trøje med til Gry som hun har strikket til hende. Er helt vild med den og farven er utrolig flot og så den med mariehøner på. Er sikker på Gry nok skal få den brugt mange gange når aftenerne bliver lidt koldere og hun skal bruge en trøje.

Min farmor har spurgt mig om ikke jeg havde lyst til at male et billede til hende, som skal hænge i deres overdækket terrasse sammen med andre billeder som en del af familien har lavet til hende, det ville jeg selvfølgelig gerne lave til hende. Det her blev resultatet, har fået inspiration fra en facebook gruppe til billedet, så hele æren kan jeg dog ikke tage med ideen til billedet, men har selv malet det og er stolt over resultatet, så håber jeg bare hun bliver glad for det. Gry skal også male et billede til hende, det bliver næste kreative omgang Gry skal i gang med her i ferien.

21 juli 2014

Udskiftning af tøj

 I dag har Gry og jeg sorteret i Grys tøj, vi har lige skifter hendes str 92 ud med 98, med undtagelse af nogle enkele kjoler og lidt sommertøj som hun stadig kan bruge sommeren ud. Syntes godt nok hendes skab ser tomt ud nu, normalt har hun 3 fyldt hylder med tøj, men nu ser det sådan her ud, og noget af det bliver pakket ned efter de varme sommerdage er ovre. 


19 juli 2014

Lørdag

 I dag har vi været en tur over grænsen til Tyskland, det var meningen jeg skulle have en ny sommerkjole, men der var bare intet at kommer efter overhovedet til mig, tilgengæld fandt kæresten et par badebukser som han længe havde ledt efter.

Gry var nu ikke lige så meget for der skulle kigges på tøj i den her varme, så vi afsluttede med en is på iscafe og en lille børnekarrusel som Gry
 rigtig gerne ville prøve. 
 Da vi kom hjem efter en tur i en meget varm bil, havde vi lovet Gry hun fik lov til at kommer i hendes børnepool ude på altanen, det var hun helt vild med, så blev hun lige kølet ned igen. 

Inden hendes sengetid skulle hun lige en tur i hendes prinsesse sko, som hun er helt vild med, de er godt nok meget store til hende, men hun elsker det og render rundt i hele hytten med dem på. 

Som slut på dagen blev min nethandel lige tilfredsstillets, med køb af 2 kjoler til mig selv og lidt tøj til Gry, jeg elsker nethandel, men har for en stund lagt det på hylden, men i dag blev der gjort endnu et køb, nu glæder jeg mig bare til pakkerne kommer. 


17 juli 2014

Pandekage hygge

 I dag har Gry og jeg haft besøg af Grys onkel og tante, de var inviteret på pandekager, som jeg længe har haft lyst til, nu skulle det være og så var vi så heldige, onkel og tante også have lyst til nogle. 

Bagefter fik Gry tegnet lidt, det var en tegning til onkel som både indholder katte, grise, rutsjebane og alt muligt andet sjov. 

Gry er meget glad for farven gul lige for tiden, det har også være rød tidligere og lilla efter hun har prøvet blåbær yoghurt. 

Efter Jørn-Erik kom hjem, var vi en lille tur på legepladsen inden vi skulle hjem til aftensmaden og bagefter putningen, som var rekord tid på 15 minutter.  

16 juli 2014

Smukke Gry

Gry har været syg med tynd mave og opkast siden i søndags, heldigvis virker hun ikke så påvirket af det, hendes humør er helt fint, appetitten er dog lidt mindre end normalt, men hun drikker fint.



14 juli 2014

Abort uden accept

Jeg har været i tvivl om jeg skulle dele denne her del af mit liv med jer, men efter jeg i dag har fået nye informationer, har jeg valgt at dele det med jer, da jeg selv gerne ville have hørt om andre der har prøvet ligende, men ikke har kunne finde noget nogle steder. 

Som nævnt i et tidligere indlæg har jeg været indlagt på sygehuset, nu kan i få historien om hvorfor. 

Fredag den 13 juni var en af de lykkeligste dage i mit liv, jeg testede positiv på en graviditetstest, kæresten og jeg havde været i gang i en længere periode med at prøve at blive gravide og nu var det endelig lykkedes. 

Jeg fik en tid allerede den 26 juni til første lægesamtale, den gik fint, lægen bekræftede graviditeten med en urinprøve. 

Samme aften den 26 begyndte jeg at bløde, det var ikke noget voldsomt, så kæresten og jeg besluttede os for ikke at gøre noget ved det, da jeg også under min graviditet med Gry havde haft en lille blødning. 
Men om morgen den 27 juni kunne jeg alligevel ikke slippe tanken, så jeg brugte google som er min ven, og søgte lidt på blødninger under graviditet, der stod de fleste steder at man lige skal kontakte lægen, så det gjorde jeg. Jeg kom ind til lægen kl 13.20 hvor jeg havde fået en tid. Han mente bestemt jeg havde aborteret så der var ikke noget af gøre, han ringede op til sygehuset får at høre om jeg kunne blive scannet med de ville ikke se mig. Omkring kl 15 begynder jeg at bløde en smule igen, jeg jeg valgte at ringe til vagtlægen da de åbnede telefontiden kl 16, jeg fik en tid som den første kl 18. Vagtlægen var sød og forstående og mente de skyldte mig en scanning, så det fik jeg. 
Ved scanningen kunne de se min livmoder og en fostersæk, hende der scannede mente jeg var for tidligt henne til at kunne se fosteret, der var tvivl om hvor lang henne jeg var, så hun ville lige have blodprøver fra mig og så fik jeg en ny tid til scanning om mandagen hvor jeg igen skulle have taget blodprøver om morgenen. 

Mandag den 30 juni får jeg taget blodprøver om morgenen, klokken 9 ringede ambulatoriet at jeg kunne komme klokken 12 til scanning, så jeg måtte op på sygehuset kl 12. 
Da jeg kom ind fik jeg af vide mit hcg var steget, dog ikke helt som det gerne skulle have gjort, overlægen der scannede mig, scannede længe en halv time blev det næsten til han stoppede og sagde, det her ser ikke normalt ud, han kunne se livmoren med fostersæk i, lige som de kunne se om fredagen, men han kunne også se en stor cyste på 8 cm på min æggeleder, inde i cysten kunne han se noget, han var meget i tvivl om hvad det var, men han mente det måtte være et foster og mit hcg derfor ikke var steget som det burde og da det der derfor var ude for livmoren, og at fosteret i livmoren nok var gået til grunde. Jeg var knust efter den besked, men der var ikke meget at gøre. Jeg fik en ny tid til torsdag den 3 juli til scanning og nye blodprøver. 

Torsdag den 3 juli for jeg taget blodprøver om morgenen, og senere på dagen kom jeg igen ind til scanning, mit hcg var nu steget rigtig flot, men ham som scannede kunne ikke se noget tegn på graviditet i min livmor, han mente han kunne se foster og navlesnor i den cyste jeg havde på æggestokken. Han var bange for den cyste ville sprænge, derfor tog han valget at jeg skulle opereres dagen efter og allerede indlægges om aftenen. Min verden brød sammen der, det var ikke det jeg havde forventet skulle ske. 

Jeg blev indlagt kl 20.30 ca på Sønderborg sygehus, de prøver at ligge drop på mig 2 gange men begge gange mislykkedes, jeg havde virkelig en forfærdelig nat, jeg kunne ikke stoppe med at græde. 

Fredag den 4 juli vågner jeg op med en underlig fornemmelse i kroppen, jeg kunne ikke forstå hvorfor jeg var gravid uden for livmoren, jeg kunne simpelt hen ikke banke det ind i hovedet på mig selv, havde nogle mærkelige fornemmelser at noget ikke var rigtigt, så jeg spurgte om det ikke var muligt at få en sidste scanning inden operationen, så jeg kunne se hvad de snakkede om, jeg måtte nemlig ikke se med under den sidste scanning så det var uvirkeligt det hele for mig. Det måtte jeg ikke, jeg kunne snakke med en læge hvis jeg havde spørgsmål. Først klokken 15 kom jeg til, jeg havde fastet hele natten og dagen så var godt sulten, men min sult var erstattet meget med nervøsitet, jeg har aldrig været i narkose før nemlig. 

Nede på operationsstuen får de endelig lagt et drop i min hånd efter 5 forsøg, de spørg om mit navn og cprnummer, jeg får lagt en maske ligene ting hen over mund og næse som jeg skal trække vejret i, får af vide at nu vil de sprøjte narkosen ind i mit drop jeg vil jeg vil lige så stille føle mig tungere og tungere, det er virkelig ubehageligt, jeg fik af vide jeg skulle tænke på noget rart i mens, så jeg tænkte på min kæreste og Gry som var i legeland og rutsjede sammen for nogle måneder siden. Lige pludselig er jeg bare væk. 

Klokken 17.30 vågner jeg lige så stille op, jeg har mange smerter, vurder dem til 8,5 på en skala til 10, så får noget morfin til at dulme smerten med, jeg ligger længe på opvågning, får lidt informationer fra personalet der er inde ved mig, lå selv da jeg var den sidste den dag, fik af vide operationen havde varet næsten en time længere end forventet, men at den vidst var gået helt fin. 

Klokken 20 ca kommer jeg op på stuen hvor jeg er indlagt, får ringet til min kæreste som kommer med det samme, får serveret min aftensmad, jeg er virkelig sulten og tørstig, ud over aftensmaden spiser jeg 2 boller ved siden af, og hælder det ene glas saft efter det andet ned. Efter en time skal jeg virkelig tisse, så jeg få hjælp fra kæresten og en af sygeplejerskerne til at komme på wc, på vej der ud af jeg ved at besvime, der var ikke rart, kommer op i sengen igen men har nu virkelig ondt, der går ikke længe før jeg må rykke i den røde snor, jeg har nu fået ve storm, sygeplejersken fortæller det er normalt fordi jeg har fået en sprøjte der for min livmor til at trække sig sammen. Jeg har virkelig ondt, det var den værste smerte jeg nogen siden har oplevet, ud over presseveer med min datter den gang jeg fødte hende. Jeg fik derfor et stort skud morfin som jeg faldt i søvn af et kvarter senere. klokken 2 ca vågner jeg igen, jeg skal tisse igen, en sygeplejerske kommer ind får at hjælpe mig, igen bliver jeg svimmel, og ve smerterne vænner tilbage igen efter jeg kommer ind i sengen at ligge, for derfor igen morfin, men falder ikke i søvn af det lige sådan igen, ligger mellem 1 og 2 timer med mange smerter, til sidst lykkedes det mig at falde i søvn. 

Jeg vågner næste morgen klokken 5 6 stykker, ve smerterne er over og jeg kommer selv på wc, har dog stadig mange smerter i maven. Klokken 9 kommer min kæreste og datter op til mig, jeg har savnet dem meget, specielt min datter som jeg ikke har set siden torsdag. Klokken 11 kommer der en læge og snakker med om og fortælle lidt om hvordan operationen er gået. Han fortælle de har fjernet cysten på æggelederne og at det var en dermoidcyste, som de fandt rester af hår i, de havde også lavet en udskrabning på mig da de have fundet hinder i livmoren fra det der nok have været en missed abort. Jeg bliver udskrevet af lægen som går igen, sygeplejersken fjerner droppet i min hånd og jeg gør mig klar til at tage tøj på, men pludselig er der meget blod fra der hvor droppe sidder, jeg fået det skidt men det skal ikke hindre mig, jeg jeg kommer ud på badeværelset med mit tøj, jeg når lige at få tøjet af og få bh på og trusserne op til mine knæ, før jeg siger til min kæreste jeg ikke har det godt, det næste jeg husker er jeg ligger på gulvet med to sygeplejersker der prøver at på mig på benene igen og ind i sengen. Jeg bliver dog alligevel udskrevet der efter, da vi var enig om jeg var besvimet af at have set det blod der var kommet fra droppet ( kan ikke tåle at se blod) 

Søndag ringer jeg op på sygehuset, jeg har stadig mange smerter, vi aftaler jeg skal komme dagen efter så jeg lige kan blive undersøgt. 

Mandag den 7 juli kommer jeg op og skal undersøges på sygehuset, de kan se der er lidt væske i min livmoder, hvilket godt kan være det der udløser de mange smerter endnu. Jeg får en ny tid ugen efter mandag den 14 til undersøgelse og svar på mine prøver fra operationen. 

Fredag den 11 juli skal jeg have taget blodprøver igen, så de kan måle hcget.

Mandag den 14 juli, den nok værste dag i mit liv. 
Jeg kommer ind hos samme overlæge som scannede mig anden gang hvor de fandt cysten, han virkede lidt nervøs, han lagde ud med at det var gået godt med operationen, de havde fjernet cysten og fundet en dermoid i med hår og hud, mit hcg var faldet fra meget højt ( kan ikke lige huske hvor højt ) til 102, så det var meget godt, og ja så havde de også fået svar på udskrabningen der have vist jeg var gravid i livmoren med et levedygtigt foster !!!! Jeg var i chok, vidste ikke hvad jeg skulle sige, overlægen fortsatte hurtigt og sagde han lige ville scanne mig får at se min livmor. Den så helt normal ud nu så der var ikke grund til bekymring. 
 Jeg spurgte om en sygemelding, men det kunne han ikke give mig, det skulle jeg snakke med min egen læge om. 
Jeg gik der fra med en tom fornemmelse, min svigermor og datter var ude i venteværelset, jeg ville bare ikke smide facaden og bryde sammen, men så snart vi kom hjem igen, kunne jeg ikke holde den oppe længere, jeg var tudefærdig. De havde fjernet et levedygtigt foster i min livmoder uden min accept, hvis bare de have lyttet til mig og givet mig den scanning om morgene inden operationen, så havde jeg nok været gravid i dag, jeg har både været vred, rasende, ked af det, dårlig samvittighed, hele følelses registeret igennem i dag. 

Jeg har i en online terminsgruppe jeg er med i med min datter opdateret lidt om mit forløb, de rådede mig til at klage til patientklagenævnet, det valgte jeg at følge, jeg har allerede fået svar tilbage fra dem at de gerne vil tage min sag og hjælpe mig, nu har jeg fået fortalt dem om min situation og svaret på nogle spørgsmål, nu venter jeg så på svar igen. Jeg er faktisk ligeglad med en erstatning, bare jeg får en god undskyldning fra sygehuset af, jeg føler virkelig ikke de har behandlet mig rigtigt, kan det virkelig passe de laver så mange besparelser at de ikke engang vil dobbelttjekker inden de bare laver en udskrabning, og hvordan kan de bare gøre dette uden min accept ? Jeg sagde ja til en operation der kunne fjerne cysten, ikke ja til en abort. 

Det var min historie, håber i kunne bruge den til noget, hvis i er i ligende situation, kræv en ekstra scanning så det ikke sker for jer også, det kan ikke passe der skal sparres så mange penge, at det vil gå ud over mennesker med rigtige følelser der får ar på livet ved deres fejltagelser.        

12 juli 2014

En lang dag

Endnu engang skulle der ramme mig en forfærdelig nat, jeg har får haft tand smerter og nogle smertestillende som pinix ikke kunne tage, men aldrig i mit liv har jeg haft så kraftige tand smerter som i nat, de begyndte kl 21 ca og blev bare værre og værre, jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv til sidst, de var som voldsomme mine smerter at min krop rystede hvis ikke jeg nærmest skreg af smerte, så der var ikke meget søvn for mig i nat. Når man er så uheldig at bor i Sønderborg i weekenden når man har brug for en tandlæge, så skal man helt til Esbjerg eller Odense får at få behandling, men det var jeg lige glad med, for jeg skulle bare have gjort noget ved den tandpine, desværre åbner telefonlinjen først kl 9 og behandling kan først ske fra kl 10, jeg var ud af mig selv, var flere gange ved at give op, man hvad kan man give op, man kan ikke andet end at vendte på timerne flyver af sted. Min kæreste kunne heldigvis godt se på mig den var helt galt, derfor kørte vi allerede af sted kl 8 fra Sønderborg mod Kolding, som vi nåede frem til kl 9 hvor telefontiden åbner, jeg kom forholdsvis hurtigt igennem og fik en til kl 10 i Odense som vi fortsatte retningen mod. Der var heldigvis ikke andre end os hos akuttandlægen, så jeg kom ind med det samme, blev bedøvet, og bedøvet og bedøvet igen, hele 8 sprøjter skulle der til før han ville trække min tand ud som gjorde fandens ondt, og selv med de 8 sprøjter gjorde den skide ondt da han ville trække tanden ud. Jeg håber aldrig jeg skal have trukket en tand ud igen, for det var godt nok en forfærdelig oplevelse.
Men nu hvor vi alligevel var i Odense, kunne vi lige så godt udnytte chancen får at se Odense zoo, jeg har været der for rigtig mange år siden, og mindes det var godt, men hvor blev jeg bare skuffet, syntes ikke der var mange dyr og så var der langt mellem de forskellige dyr og med en lille pige der ikke rigtig gider gå i varmen og ej heller vil bæres, er det ikke lige frem en fornøjelse. I foråret var vi i en anden zoo, nemlig Blåvand zoo, den forbinder jeg en rigtig zoologiske have med, og så koster den under det halve af Odense zoo, næste gang vi skal vælge en zoo vi gerne vil til igen, ved jeg hvert fald godt hvilken det vil blive. 
Jeg var nu heller ikke oplagt til så meget i dag, da bedøvelsen havde sat sit til helt op under øjet, kunne hverken mærke tunge, læber eller kind og så var jeg virkelig sulten og tørstig, men at få noget ned med bedøvelse i hele munden og et kæmpe blødende hul, så det ikke lige frem mad og drikke man ønsker der inden. 

Turen til Odense fra Sønderborg tog 2 timer, turen hjem tog næsten 4, næste gang vi skal så langt bliver det ikke på en ude/hjem rejse dag i sommerferien, med mindre det igen vil blive akut, og så i den varme, puha det var noget af en tur, heldigvis sov Gry en del af turen både frem og tilbage.

Nu vil jeg finde en film frem og ømme mig over min meget ømme kæbe inden jeg smutter i seng og forhåbentligt kan få lov at sove natten igennem og gerne lidt længe i morgen tidlig, så jeg kan få indhentet, nattens søvn jeg ikke fik i går.  

11 juli 2014

Sommerferie 2014

Vil lige starte indlægget med nogle dage gammel film jeg har taget af Gry, syntes hun er en dejlig fjollet pige, der er fuld af spas. Videoen viser godt hvordan Gry er til daglig.

 I dag startede Grys sommerferie fra vuggestuen af, Gry har ferie de næste 3 uger. Min ferie starter først uge 30 og så har jeg 31 med også, men nu må vi se på mandag om jeg også vil blive sygemeldt næste uge, eller om de vurder jeg skal af sted næste uge inden jeg kan holde ferie. Jørn-Erik har ferie i uge 31 først, så der lige 2 uger til endnu før vi alle 3 har ferie sammen.

 Efter jeg hentede Gry i dag i vuggestuen, har vi rigtig hygget i dag, Gry elsker at lege inde på sit værelse når man sidder der inde sammen med hende, i dag skulle der leget damefrisør, jeg blev pænt placeret foran hendes spejl på hendes lille hvide stol og så gik Gry ellers i gang med at børste mit hår og sætte klemmer i, bagefter var det min tur til at børste Grys hår og sætte hårspænder i. 

 Vi fik også leget lidt i sandkasse, der elsker Gry også, og til sidst legede vi med kameraet og fik taget lidt billeder.

Da Jørn-Erik havde fri 17.30 tog vi ind til byen, hvor vi fik aftensmad på en restaurant, Gry er nu meget småtspisende her i varmen, så det blev ikke så meget spisen fra hendes side af, men tilgengæld drak hun et helt glas vand mens vi var af sted, turen blev slutte af i en børnetøjs forretning hvor vi fandt lidt tøj til Gry, man kan jo ikke lade være når man alligevel går forbi. 
Nu ligger Gry i sin seng sammen med Jørn-Erik der er ved at putte hende, så må vi se om hun vil falde i søvn her i varmen. 

07 juli 2014

En stresset tid

Der er sket meget på en uge, vi troede lykken igen var kommet til os, men efter nogle undersøgelser viste det sig, at det langt fra var lykken der bankede på, jeg blev derfor haste indlagt på Sønderborg sygehus i torsdags, og fredag blev jeg opereret. Det har været en hård omgang med mange følelser og smerter inde blandt, det har været hårdt ikke at være sammen med Jørn-Erik og Gry, at være nærmest hjælpeløs på sygehuset mens man har de værste smerter man kan forstille sig og bare ikke kan gøre noget, andet end at få endnu et skud morfin i ens drop, der slår en omkuld pga så står en dosis man lige har fået. Lørdag blev jeg igen udskrevet, lægen mente det var forsvarligt at sende mig hjem, så det stolte jeg selvfølgelig på, selvom jeg en halv time inden vi kørte fra sygehuset lige havde været en tur i gulvet af besvimelse, men hjem kom jeg da. I dag har jeg stadig mange smerter, de er dog til at holde ud nu, men sjovt er det bestemt ikke, Gry har svært ved at forstå jeg ikke må bære på hende, hvorfor hun ikke kan sidde ved mig eller ligge op af mig. Jeg har flere gange vist hende mine syninger i navlen og i begge sider af trussekanten, hun er vidst lidt bange for det, hun spørge dog om hun ikke må se, men hurtig siger hun igen jeg skal trække blusen ned, forklare hende at mor har ondt i maven, og derfor ikke kan bare hende eller ligene. Psykisk er det også en hård tur at komme igennem, der er mange tanker om hele forløbet, det jeg troede skulle blive en lykkelig tid, viste sig at blive noget af det hårdeste jeg skulle igennem, jeg kan godt mærke på mig selv, at jeg ikke er mig for tiden, det er som at kigge på en helt anden udefra og bare se tingende sker uden man kan gøre noget, når jeg vågner er jeg tom for ord, når jeg gør i seng er mit hoved fuld af ord, men intet kan komme ud. Det sværeste er at være mor for Gry lige for tiden, Gry vil altid komme først og det har hun altid gjort, al min energi går til Gry for tiden, selv om der ikke er meget af den, så giver jeg mig fuld ud til Gry, selv om det også betyder jeg nu sidder i sofaen og bestemt ikke kan bevæge mig nogle steder, før jeg skal i seng om ikke så længe, så jeg kan være der igen i morgen for hende. Det bliver ikke lige de vilde lege og ture på legepladsen de næste mange dage med Gry, det bliver mere sofahygge med Dora og kiks, selv om jeg ikke syntes det er det rette, at gøre med et barn på to år, men lige nu er der ikke mange muligheder for mig når kæresten arbejder rigtig mange timer for tiden og ikke har mulighed for mindre. På mandag skal jeg igen en tur på sygehuset, hvor jeg skal undersøges og have svar på det de fandt under operationen, det er første gang jeg har været i narkose og håber også det bliver sidste gang, for det var ikke en rar oplevelse. Sygehuset har sygemeldt mig til på lørdag, men jeg kan godt mærke min krop og ikke mindst mit sind ikke er klar til at komme tilbage allerede i næste uge igen, i mandags blev jeg sygemeldt hos egen læge til den 9 juli, der havde jeg været på sygehuset anden gang hvor beskeden ikke var god, den blev blot bekræftet i torsdags hvor jeg blev indlagt, så i morgen har jeg endnu en aftale med min egen læge, hvor vi skal snakke om ydeligere sygemelding, jeg håber på hun vil sygemelde mig frem til den 18 for i uge 30 og 31 har jeg sommerferie og så skal jeg først vende tilbage i starten af august igen, så vil jeg have noget tid til at komme mig over alt det jeg/vi lige her været igennem.