Flødeboller

 I lørdags for en uge siden, smagte Nor sin første flødebolle, det var bestemt et hit hos den unge mand, det svinede vældig meget, men hop op han hyggede sig. 

Der er lidt stille for tiden på bloggen, der sker simpelthen så meget for tiden, jeg er ikke længere sygemeldt, så nu er jeg ved at komme ind til en praktikplads, som jeg nok snart skal starte op i. Jeg har være endnu en tur på sygehuset i mandags, det var dog ikke med hovedet denne gang, men noget helt andet, som nu skal til at undersøges. Min blodprop er endelig væk, jubii det er en lettelse endelig at have fået den besked, jeg er dog i gang med nogle undersøgelser omkring genfejl, og så har jeg stadig lidt samtaler med sygehuset omkring hele forløbet, så der sker en masse for tiden, Jørn-Erik arbejde også meget lige nu, så det er lige det med at få det hele til at passe ind. Ja og så har Gry været ved tandlægen i dag, fine tænder fik vi af vide.

Så blev det også marts

Men inden marts, skulle februar lige afsluttes først.
Jeg nåede at komme endnu en tur med ambulancen onsdag den 24, hele tirsdag havde jeg det skidt i hovedet og onsdag vågnede jeg op, med en forfærdelig hovedpine, Jørn-Erik kunne godt se den var helt galt, heldigvis for det, for allerede en time efter var ambulancen og hente mig.
Det var heldigvis ikke så grim en oplevelse, som dem jeg har haft tidligere, men den var stadig slem nok og mange dage blev revet ud af kalenderne, fordi jeg havde det virkelig skidt.

 I dag har jeg endelig haft det fint, uden hovedet har drillet for meget, det blev fejret med en tur ud og spise, hvilket var rigtig hyggeligt. Både Nor og Gry var så dygtige og opførte sig så fint, så det kan vi sagtens igen, det tvivlede jeg nu heller ikke på, men dejlig lige at få det bekræftet.

 Det helt nyeste er dog hækling, som jeg er blevet bidt af, jeg har aldrig hæklet før og det er 100% selvlært, så jeg er da lidt stolt af mig selv. Nu må jeg se hvad det næste bliver, der kommer af hæklepinden.

2015 året der gik

2015 året der gik.

Vores 2015 har budt på en masse, det er har bestemt ikke været et stille år må man sige, en del vidst vi ville komme, men meget var også uventet. 

Jeg er sket så meget, men vil prøve at holde det kort, så har valgt nogle billeder ud, der beskriver vores år meget godt, og så får i også lidt tekster til. 

 Årets første dag i 2015, blev brugt på en tur i biografen, hvor vi så klokkeblomst sammen med Gry. Det var 2. gang Gry var i biografen.

 Inden juleferien var omme, var vi også ude og bowle, hvilket var første gang for Gry.

Jørn-Erik blev færdig med sin elev uddannelse, endelig! og startede med at arbejde i Lidl.

 I slutningen af januar var Jørn-Erik og jeg på hotelovernatning, bare en enkelt nat. Det er første gang vi har prøvet det selv os to, det skulle selvfølgelig nydes, nu da familien snart blev udviet med endnu et lille vidunder. 

 I starten af februar var der sne, og Gry var selvfølgelig ude og kælke en tur, det syntes hun var rigtig skægt, så vi krydser lidt for, der kommer sne snart igen.

 

 Den 14 februar blev Jørn-Erik 24 år, der skulle selvfølgelig fejret. 

 Den 16 februar var der fastelavn i børnehaven, Gry var klædt ud som minnie mouse. 

I starten af marts måned, fik Gry sin første cykel, den var fra oldemor og oldefar.

Jeg fik vand i kroppen grunden min graviditet....

.....Og bækkenløsning, der var jo ikke nok, at døje med i forvejen.

Gry blev 3 år den 11 marts.

 Den 15 marts holdt vi stor fælles fødselsdag for Gry, Jørn-Erik og mig, hele 51 år blev vi til sammen.

I slutningen af marts, blev Jørn-Erik og jeg indlagt på fødegangen men en overnatning, da mine plukveer var blevet meget slemme, og ikke ville stoppe igen, min krop var helt færdig, men Nor ville ikke ud.

Påskeharen kom til påske, og Gry var på påskeægs jagt for første gang.

Den 18 april, kom jeg et smut på sygehuset igen, grundet hovedpine, turen endte med en tur med ambulancen, hvor mine veer startede på turen op til fødegangen, jeg måtte dog lige hjem en tur igen, inden veerne for alvor ville tage til, men ud kom Nor den 19 april, uden smertestillende, efter lidt over 22 timer med veer.

 5030g og 58cm viste det sig han var, over 1 kg skudt forkert af alle fagpersoner vi havde snakket med. Men dejlig var han nu alligevel. 

Grys første møde med Nor, den 20 april.

 Den 25 april, blev jeg atter indlagt, akut med ambulancen med fuld udrykning til sygehuset. En blodprop i hjernen blev enden på en rædselsfuld graviditet. Heldigvis blev vi beriget med verdens skønneste lille dreng. 

Jeg blev 24 år den 26 april og fejrede derfor fødselsdag i hospitalstøj. 

Den 4 maj kom jeg hjem igen til min lille familie

 

Den 5 juli blev Nor dåbt i Ulkebøl kirke, på årets varmeste dag. 

I slutningen af juli var vi på overnatning i campingvogn hos min søster og hendes kæreste og deres søn, dagen efter var vi i givskue.

Den 1 august var vi til 80 års fødselsdag, hos Jørn-Eriks morfar.

Midt i august var vi en tur i legoland, sammen med min søster, hendes kæreste og deres 3 børn. Vi blev og overnattede i en western hytte ved legoland. 

 I slutningen af august var vi på familietur ( min familie) en hel weekend i Jyndevad.

Fra den 19 september og en uge frem var vi i sommerhus, sammen med mine forældre i Jegum.

 I november spillede Gry teater i børnehaven, Gry var en larve. 

Den 1 december fik Nor sin aller første gave. 

Juleaften blev fejret hjemme, sammen med mine forældre, julemanden var også på besøg.

Det var det jeg kunne korte vores år ned med, der var meget mere jeg kunne fortælle jer, men til dem som har fulgt med på bloggen hele året, har nok læst det hele før og ved hvad der ellers er sket.

Året 2016 har vi for første gang ingen planer planlagt endnu, det meget underligt, for mig som ellers elsker planlægning. Jørn-Erik og jeg bliver begge 25 år, men der bliver ikke holdt noget stort, min barsel slutter også snart, så skal jeg nok til at ud i noget, det bliver da spændende at se hvad vi kan finde på. Nor begynder også i børnehave til februar, men ellers hvad der skal ske, det er uvist endnu. 

Grød

 Så har vi fået grønt lys, fra sundhedsplejersken til grød. Hun var her i går, hvor vi snakkede lidt om fordele og ulemper ved grød, i vores tilfælle, anbefalede hun vi startede på grød nu, selvom han "kun" var 3 måneder og 21 dage der, man anbefaler jo tidligst fra 4 måneder, men Nor er en stor dreng, der har brug for meget mad, og derfor er han begyndt at gylpe en del, da han får 1 til 2 flasker om dagen nu, i stedet for kun en som for en måned siden. Af helbredsmæssige årsager for mit vedkommende, var det også en grund til at starte nu, jeg har nemlig fået svar, på en scanning jeg var til i sidste uge, og resultatet var desværre ikke som håbet, det går alt for langsomt, med de sprøjter jeg skal stikkes med 2 gange dagligt, jeg må bare ikke få noget der er kraftigere, mens jeg ammer. Så kan man jo sige, hvorfor ikke bare gå over på flaske helt så. Jo altså jeg syntes flasken er helt fin, for dem der ikke har andre muligheder, men hvis muligheden for amning er til stede, så går jeg ind for, at det er det man gør. Ja det er måske ikke det bedste for mit helbred nej, men Nor er det sidste barn vi skal have, jeg kan godt lide den nærhed man har ved amning, Nor kan godt lide at blive ammet, det er 100 gange lettere om natten, at svuppe brystet frem, end at skulle op og varme flaske osv. Nor gylper en del efter flasken, det gør han ikke efter brystet. Brystet er altid lige ved hånden i rigtige temp. Og jeg bliver så ked af det, hver gang han skal have flasken, det minder mig om min indlæggelse på sygehuset, hvor jeg ikke måtte amme ham, og hvor jeg ikke kunne være der for ham. Jeg vil gå meget langt for amningen, jeg kæmpede mig gennem 10 hårde dage uden amning, men udpumpning hver 2. time, hvor resultatet måtte ud i vasken, pga alle de smertestillende der var gået i mælken. Jeg fik kæmpede mig op fra, 100% flaske barn i 10 dage, til fuldstændig amme barn, med undtagelse af en flaske dagligt, få dage 0 flaske, det har været en kamp uden lige, men jeg er stolt af mig selv, at jeg har holdt ud, jeg er stolt af Nor, at han har ville kæmpe kampen med mig. Derfor er valget, at droppe amning for mig, utrolig svær. Men tilbage til grøden, meningen med opstarten allerede nu, er netop at håbe på, Nor vil tage så godt i mod den, at han vil sove igennem om natten, det ikke meningen han skal skyndes på og bare proppes med grød, men håbet er han, at han vil tilvænne sig hurtigt, og hans lille krop vil tage i mod grøden, som gerne skulle kunne erstatte amningen, og så supler de sidste få måltider med en vælling til nat og en eller 2 flasker om dagen. Jo længere tid vi venter med opstart af grød, jo længere tid til det endelige mål og jo længere tid til, jeg kan få den rette behandling.

 

Vi måtte sådan set lidt selv vælge hvad vi ville starte ud med, så jeg valgte majsgrød, da jeg kan huske for Gry af, at det er en af de milde for maven, og så ikke skulle give allergier osv. Der bliv smagt på grøden, og første dag kom der ca lidt over en lille skefuld ned, nu i dag kom halvdelen af portionen ned, den var lavet af, 30 ml majsmel og 90 ml vand, så det syntes jeg faktisk er rigtig flot. Som i kan se på billederne, så virker han ikke sur over, at få grød i munden. Jeg har spurgt sundhedsplejersken om, hvor meget ham må spise, får ikke at gøre noget forkert, svaret var enkelt, når han virker til, ikke at ville have mere. Nor har vist nogle tegn på, han er ved at være klar til grøden, han følger vores mad, helt ind i munden når vi spiser, han savler utrolig meget, noget med enzymerne der skal nedbryde maden. Han er også blevet svære at mætte og kræver mere mad.

Ud over grød, målet og vejede hun også Nor, vægten var det jo gættede på, 8 kg, længden overraskede både sundhedsplejersken og mig, 71 cm, han har altså vokset 3,5 cm på 24 dage, det er lidt over 1 cm om ugen, det for vildt. Nu mår min lille dreng, der ikke er lille længere, godt stoppe med at vokse så hurtigt.

Så lige lidt jubel og klap på skulderen til mig selv, som nævnt i et tidligere indlæg, så skal den her vægt ned af. mit første mål er næsten nået, 100g fra, som jeg da ikke håber der går alt for mange dage til. er da lidt stolt af mig selv. Næste mål er at tabe 3,5kg, få så er jeg nede på start vægt da jeg blev gravid. og sidste mål, så jeg en dag håber at nå, er 7,5 kg mere, altså 11,1 kg fra den vægt jeg har nu. Det er enligt ikke fordi jeg er overvægtig lige nu, med en BMI der hedder 22,09, det mere hvad jeg vil have det godt med og hvad jeg ønsker min vægt skal være.

 

Travlt i hverdagen

Når sulten melder sig på farten.

I sidste uge har der været fart på, der har været noget hver eneste dag sådan set, sundhedsplejersken var i mandags, som skrevet i sidste opslag, tirsdag havde vi besøg, af hende der følger os, i forsøget med undersøgelse af børn med en forældre med en diagnose, det tog et par timer, så vi var godt trætte efterfølgende, både Nor og jeg. Onsdag var Gry ved tandlægen, jeg valgte at går med hende, mens Nor og Jørn-Erik blev i venteværelses, jeg syntes det er vigtigt at vi laver noget sammen selv stadigvæk, og her var muligheden der lige. 

Torsdag var jeg på sygehuset, til opfølgende samtale om blodproppen, der var ikke så meget nyt der, der er mere så de kunne se om der er bedring, de vil ikke slippe mig helt endnu, så jeg vil få en ny tid om noget tid. 

Jeg har nævnt det før, men det er sprøjter jeg får 2 gange dagligt, disse banditter her, skal gøre mig rask igen, de er ikke sjove at få, men livsnødvendige. Jeg håber at kunne komme over på piller i stedet for, men det er blodprøve der skal afgøre det, venter på indkaldes på at få dem taget, da der skal går en vis tid.

Fredag var der 5 ugers undersøgelse for Nor, lægen var meget imponeret, lige som sundhedsplejersken var, hun målte ham til 61,5 cm og 5720g, hun fik et bevidst smil frem på Nor og sagde han var meget langt fremme i sin udvikling, han er også stærk i nakken fik jeg af vide, hvilket jeg har fået af vide nogle gange nu, så der er nok noget om det. Vi fik snakket lidt om mit forløb med blodproppen, det er noget de har snakket meget om i lægehuset fortalte hun, da jeg havde kontaktet den flere gange med min hovedpine, og de ikke havde fundet årsagen, så de vil nu rette op på deres "fejl" til en anden gang, når en patient kommer ind med ligene. Det hjælper selvfølgelig ikke for mit forløb, men hun undskyldte på deres vejene, at de ikke havde hjulpet med den rette behandling. Jeg er slet ikke sur over deres behandling af mig, faktisk tværtimod, jeg føler de behandlede med med respekt hele vejen igennem, de tog mig seriøst og prøvede virkelig at finde en årsag, og med eneste symptom svær hovedpine på blodprop mens man er højgravid og muligheder er uendelige, så forstår jeg godt, de ikke fandt årsagen, jeg er bare taknemmelig for, jeg ikke har taget fysisk skade på sigt, af hvad vi hvert fald ved lige nu.

 Lørdag og søndag har vi hygget, den lille familie på 4, Gry og jeg har syet denne her prinsesse kjole, på Grys ordre, hun var helt vild med den, og ville ikke have den af igen, nu har jeg bestilt tid til fotografering i den, så hun kan blive rigtig prinsessestolt.

Senere var vi ude og går en lille tur på stranden, det er Nors første tur til vandet, selvom han sov fra det hele, så skal det da lige nævnes. Vi har også malet lidt, det vil jeg ligge ud i et andet indlæg, det var Gry også helt vild med, sandkassen er også blevet godt brugt.

I går var vi en tur i Nordborg, først hos mine forældre og så min farmor og hendes mand, det var hyggeligt med lidt familiebesøg, og Gry nyder bestemt opmærksomheden hun får.

Indlagt i 10 dage

Jeg har tidligere nævnt på bloggen her, at  jeg har haft hovedpine i meget lang tid, jeg har været til tjek på både fødegangen for svangerskabsforgiftning, hos egen læge som mente det kunne være pga spændinger, jeg blev sendt til fysioterapi, som skulle hjælpe på dette problem, jeg var ved vagtlægen som sendte mig til amva på Sønderborg sygehus, de sendte mig tilbage til fødegangen, men de kunne ikke gøre noget, og så fødte jeg, hvilket alle troede ville hjælpe på min hovedpine. Jeg selv mente også det ville hjælpe på problemet, det gjorde det da også i næsten en uge, men så kom den tilbage.

Lørdag den 25 april vågner jeg op med forfærdelig hovedpine igen, den sidder samme sted som den gjorde de 10 dage inden fødslen, så jeg var ikke i tvivl om, at problemet nu var vendt tilbage, jeg bliver i sengen og må aflyse vores aftale med min mormor, som skulle have set Nor for første gang, det er ikke med min gode vilje, men jeg har der ikke godt. Lidt over middag vælger jeg at ringe til lægevagten, da hovedpinen bare blive værre og værre, jeg får en tid kl 18, så jeg vælger at ringe til min mor, og høre om hun kan køre mig, da det passer ind, i spise putte tid med Gry, heldigvis siger hun ja, hvilket viser sig, at være meget heldigt. Lidt over 16 kommer min mor ud, hun valgte at køre noget før, hvilket igen viser sig at være meget heldigt, for ikke længe efter min mor er kommet går det helt galt. 

Jeg kan ikke huske så meget af det der efterfølgende er sket, så meget har jeg fået fortalt, men jeg vil prøve at skrive, hvordan det nogenlunde er sket det hele.

Jeg husker jeg er på vej op til spisebordet, Jørn-Erik har lige lavet aftensmad, og vi skal til at spise, jeg får sat mig op til bordet og så kommer der en forfærdelig smerte i mit hoved, jeg kæmper mig ind i sengen, aldrig i mit liv har jeg følt en sådan forfærdelig smerte, hvilket siger meget, når jeg lige har født, en dreng på hele 5 kg uden smertestillende. Jeg har fået af vide jeg siger mit hoved sprænger og jeg kommer med dæmpede skrig ned i min pude. Jørn-Erik ligger sig ind til mig og holder rundt om mig, pludselig siger jeg nogle underlige lyde, som jeg ikke kan trække vejret ordenligt, der bliver Jørn-Erik og min mor virkelig bange, og beslutter sig får at ringe 112. Jeg er ikke til at komme i kontakt med og jeg stopper med at trække vejret, de må ruste lidt i mig og sige mit navn mange gange, før jeg igen hiver efter vejret. Der går ikke længe før ambulancen ankommer med udrykning på. De prøver også at komme i kontakt med mig, der går vidst ikke længe før jeg kommer ud i ambulancen, der ligger jeg tilgengæld længe har jeg fået af vide, jeg husker ikke rigtig noget af det, men efter 15 til 20 minutter, bliver der sat blink og lyd på og ambulancen køre med fuld fart til sygehuset, Jørn-Erik er sammen med mig og min mor er hjemme sammen med Gry og Nor, hvor deres tante vidst også er kommet får at hjælpe.

Jeg vågner op på sygehuset, jeg kan ikke bevæge mig, jeg kan ikke sige noget, jeg er meget lysfølsom, men jeg kan tydeligt høre der bliver snakket til mig, jeg kan bare ikke svare, som minutterne går kommer min krop mere og mere til sig selv og jeg begynder at kunne få ordene så småt ud, selvom det er svært at få dem frem, jeg bliver stukket i op til flere gange, de kan ikke ramme mine åre og mig der er så bange få nåle, siger ikke et kuk i mens de stikker løs. Jeg begynder at få den samme smerte i hovedet igen og så husker jeg ikke mere igen, da jeg vågner op igen, kan jeg igen ikke snakke og bevæge mig meget, mit ansigt føles også som om det sover i den ene side. Jørn-Erik står ved siden af hele tiden, jeg har så mange spørgsmål til ham, men kan ikke sige noget, heldigvis fortæller han lidt selv, men jeg har mange flere spørgsmål end han kommer med svar. Han fortæller blandt andet, at jeg har været i en MR scanner, mens jeg har været væk, og at de har sendt billederne til OUH så nogle specialister kan se på dem, de tror nemlig jeg har en blodprop i hjernen, men den sidder et sted, som er svært at vurder på de billeder der er lavet. De beslutter sig får at jeg skal MR scannes igen, men nu med kontrast farve i blodet, og når man som nybagt mor høre dette, tænker man straks amning, heldigvis var både Jørn-Erik og min far som er kommet på det tidspunkt, gode til at tale for mig, nu jeg ikke selv kunne sige så meget, så de spørg selvfølgelig ind til det, men der er ikke noget at gøre, jeg skal scannes igen, og må indse at amning ikke er muligt lige nu. Jeg bliver scannet igen nu med kontrastfarve og nu der ingen tvivl, jeg har fået en blodprop i hjernen. Jeg bliver derfor indlagt på neurologisk afdeling, min mor får lov til at blive indlagt sammen med mig, hvilket jeg er glad for, Jørn-Erik her derfor mulighed får at komme hjem til Gry og Nor om natten. Selvom jeg ligger i smerte helved, så er mine tanker mest på amning, for den vil jeg ikke opgive, min far køre derfor til Åbenrå fødegang midt om natten, efter en brystpumpe. Jeg er pumpet op på smertestillene midt om natten, og kan derfor huske lidt af natten, jeg får snakket lidt med min mor og får fortalt gentagende gange hvad der er sket, og ja så tælle vi også hvor mange stik de har forsøgt sig med, får at ramme mine åre, hele 14 er det blevet til inden for en times tid.

Den 26 april.

Tillykke med fødselsdagen kommer det fra min mor, i dag bliver jeg 24 år gammel, jeg ligger i en sygehus seng, dybt ulykkelig uden mine børn og min kæreste og med vanvittig hovedpine, i chok efter alt der lige er sket, ikke det jeg havde forstillet mig, og nok også den værste og dårligste fødselsdag nogensinde, selvom min familien prøvede at gøre den så god, som muligt.

De næste mange dage ligger jeg i sengen med forfærdelige smerter, jeg er ikke mig selv, jeg fik en god nyhed på min fødselsdag, jeg måtte amme igen om morgene og Nor måtte blive medindlagt, men allerede dagen efter måtte dette opgives, på et sygehus er der for mange bakterier og de ture ikke have ham hos dem længere, amningen måtte vi droppe igen, for jeg var en krop med en pat der skulle give mad det ene døgn, jeg var slet ikke i mig selv, jeg lå i konstant smerte og det ville de ikke byde mig længere, får min behandling skulle virke, måtte jeg på strækkere smertestillende, og det var ikke muligt i mens jeg ammede, så tilbage til brystpumpen hver 3 til 4 time. Onsdag er første dag, hvor jeg i få timer kan være mig igen, første dag jeg får spist hele 4 vindruer, jeg har stadig meget ondt, men jeg kan være oppe, komme i bad for første gang, og føre en samtale, dog kun få minutter, hvor jeg derefter er helt færdig i hovedet igen. Torsdag er der igen bedring og det fortsætter så frem. 

I dag den 4 maj er jeg blevet udskrevet, efter 10 dage på sygehuset med indlæggelse, det er dejligt at være hjemme igen, der er ikke meget at sige om selve opholdet, der er mange tanker og følelser forbundet til hele oplevelsen tilgengæld. Jeg er taknemmelig for min familie, der har hjulpet os så meget, min mor har været medindlagt flere dage sammen med mig, da jeg ikke måtte være indlagt selv helt til fredag, min søster har også været indlagt en nat sammen med mig, min farmor og hendes mand har hjulpet med at tage Gry nogle dage og Jørn-Erik har taget sig af Nor helt selv, jeg er så stolt af ham. Det har været så forbandet hårdt, det at være væk fra sin nyfødte baby, der kun lige er knap en uge gammel, ikke at få så mange af de første dage med, det gør så ondt, man troede den første tid skulle være så dejlig og fantastisk, at man skulle lærer et lille ny menneske at kende, og så bliver alt revet fra en, det er forfærdeligt, det skær så dybt i hjertet. Jeg lå i et helvede i så mange dage, i en krop der gjorde så ondt, men jeg var fast besluttet, jeg ville ikke opgive den sidste ting, kun jeg kunne give min lille nyfødte søn, amning, så jeg har kæmpet igennem brystpumpning hver 3 til 4 time i over en uge, selvom jeg ikke har været i stand til at gøre det helt selv, ydmygende er det når en sygeplejerske skal gøre dette på en, men jeg stod fast og det jeg glad for, for Nor han vil gerne ammes, og det funger så godt i dag, jeg har ikke helt nok til at mætte ham endnu, så vi må supler op til at starte med, men jeg er glad for jeg tog kampen op, og jeg vandt den. Nu mangler jeg at få bygget båndet helt op til ham, det er hårdt ikke at kende sit eget barn rigtigt, jeg kender ikke hans rytme, hvor længe sover han om natten, hvor meget spiser han, kan han lide at få skiftet ble, hvor meget vågen er han, kan han lide at pludre osv, jeg aner det ikke, og det gør mere ondt end noget andet. Gry har det også været svært med, hun har savnet mig så meget, og jeg hende, det har gjort så ondt ikke at kunne sige godnat til sit eget barn i telefonen, fordi man har så mange smerter at det ikke er muligt, det gør ondt når hun grædende holder rundt om ens hals og ikke vil slippe, fordi nu skal Gry hjem uden mor, det gør ondt at jeg bliver nød til at vælge at snakke med Nor, så jeg kan bygge et forhold op til ham også, og derfor må sætte Gry lidt i anden række. Men en ting er jeg da helt sikker på, Jørn-Erik og jeg har et stærkt forhold, der kan holde til meget, jeg er ikke i tvivl om hvor meget han elsker mig, det har han virkelig vist på det sidste.

Min hovedpine er ikke væk endnu, jeg er på blodfortyndende sprøjter, da jeg gerne vil amme, et pisse dyrt valg og virkelig upraktisk, da det er noget jeg skal have morgen og aften og der skal komme en hjemmesygeplejerske og give mig dem, det skal jeg have mindst 3 måneder, derefter skal jeg scannes igen og så om jeg skal have det ydeligere 3 måneder, eller hvad der så skal ske. 

Jeg er sluppet heldigt fra blodproppen, jeg skulle umiddelbart ikke have taget skade af den, heldigvis, de kan selvfølgelig ikke sige 100% der ikke er sket noget i hjernen, men som der ser ud, så jeg sluppet heldigt, måske kan der være kommet noget, som jeg vil finde ud af om nogle dage, men lige nu har vi ikke set noget ændring. 

Grunden til min hovedpine har været væk, næsten en uge efter fødslen, mener lægeren er pga fødslen, at man så udskiller så meget oppe i hjernen, som smertedækker en så meget, det siger lidt hvor meget, sådan en fødsel kræver. Blodproppen mener de er kommet i graviditeten og den faktisk er kommet pga graviditeten, det er noget der sker meget sjældent, men graviditet kan faktisk være årsag til en blodprop, normalt ses det dog i benet og er meget sjældent forekomt i hjernen. Der er ca 120 personer i Danmark, som får lige den form for blodprop i hjerne som jeg har fået, og derfor mistænker de den sjældent og endnu mere sjældent hos gravide. 

I mens jeg har været indlagt, er der også sket en del ting, det skal jeg nok skrive om senere, da de også er vigtige og har betydning for vores lille familie.

Nor

Så skete det, lillebror er nu kommet til verden, efter en lidt mærkelig start med første ve i en ambulance, på vej ind til sygehuset, grundet noget andet, begyndte fødslen med lillebror. Fra første ve til lillebror var ude gik den 22 timer og 15 min, aktiv fødsel 7 timer og 20 minutter.

 

Lillebror kom til verden den 19 april klokken 11.59 på en varm dag med sol. Han er hele 5030g og 58 cm, så lille er han ikke. Alle har skudt ca et kg forkert, og derfor var jordmoren, som faktisk er hende jeg har gået hos hele graviditeten, meget overrasket, da han var på vej ud. 

Vi blev udskrevet ca 8 timer efter han kom til verden, efter eget ønske.

Fødselsberetning kommer senere, når jeg har været til fødselssamtale på sygehuset.

Natten er gået meget fint syntes jeg, han ville dog ikke sove da vi skulle i seng, det jo typisk sådan noget, så fra vi gik i seng, til kl 3 sad vi ( mest jeg) og fik ham til ro, det var meget gråd, som skyldes mavepine, til sidst faldt han i søvn, og sov fra 3 til 8 ca i morges, så det var en vellykkede første nat. 

I dag mødte Gry lillebror for første gang, det gik rigtig fint, hun havde glædet sig rigtig meget til at se ham, og en af hendes første sætninger til ham var, jeg elsker dig lillebror. Jeg er helt solgt, det er kæmpe stort at kunne kalde sig selv for mor til to nu. 

 

Hvis i ikke allerede har gættet det, så hedder lillebror Nor. 

0 dage

Så kom terminen, lillebror ligger stadig i maven og hygger sig, hvilket jeg faktisk har det helt fint med lige nu. 

I morges startede træls ud, min hovedpine er stadig på fuld kraft, hvilket gør jeg faktisk har lagt i sengen det meste af dagen. jeg er også utrolig øm, specielt i nakken efter turen hos fys i går, jeg ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv for tiden, for jeg føler bare jeg ynker og ikke kan noget overhovedet, fordi hver enkelt lille lyd, bore sig gennem min hjerne.

 Ud over at ligge i sengen i dag, har vi lige været en lille tur fordi jordmor, som var den sidste aftale jeg havde med hende. Hun vurderede lillebror til 4 kg i dag og så lavede hun hindeløsning på mig, jeg ved ikke om den hjælper mig i gang, de sidste mange dage har der været stille i maven, men i dag er den begyndt at arbejde igen, så noget har hun hvert fald fået gjort med den. 

Jeg fik en ny tid til overbåren samtale om en uge, hvad der skal ske der, det var jeg faktisk ikke, og så en tid den 27 til scanning hvor de vil se om der er nok fostervand osv, og igen den 28 til igangsættelse, men ærlig talt, så tror jeg, at jeg vælger den 27 fra, da det er en lang køretur, og jeg ikke lige kan se meningen med at kommer der hen to dage i træk, når fødslen alligevel skal sættes i gang dage efter. Jeg håber da selvfølgelig han kommer inden den tid i næste uge, men jeg tvivler på han kommer ud frivilligt. 

 Nu hvor jeg er ramt de 40+0, så skulle jeg da lige have et mavebillede, de blev ikke noget vildt gjort ud af det, for jeg har det som sagt, af lort til i de her dage. 

Nu hvor jeg har lagt så meget i sengen i dag, så valgte kæresten og Gry at lave overraskelses aftensmad til mig i dag, så de var ude og handle ind og lave mad sammen, mens jeg kunne få hvilet mig. Menuen stod på pitabrød og is til dessert, man kan ikke andet end at elske de to. 

Lige nu er Gry ved at blive puttet, hun vil ikke rigtig overgive sig, jeg overvejer selv at hoppe ind i sengen igen, for mit hoved kan virkelig ikke mere, trods 2 panodiler for lidt over 2 timer siden, jeg tror desværre effekten på dem er ved at forsvinde, for de fjerne ikke hovedpinen længere bare få timer, de tager nok toppen af den, men forsvinder vil den altså ikke.

2 dage

Så der kun to dage til terminen, i dag kommer indlægget allerede tidlig morgen, så kan selvfølgelig ikke fortælle hvordan min dag er gået endnu, men jeg kan fortælle lidt om i går. 

Jeg var en tur hos lægen i går, som aftalt med fødegangen søndag, skulle jeg kontakte min egen læge, så jeg kunne få tjekket blodtryk og protein, mit blodtryk lå i den høje acceptable ende og der var kun spor af protein, så lægen mente ikke der var noget svangerskabsforgiftning, hun var meget sød og tjekke om der var vand i kroppen, hvilket der var lidt af kunne hun se, hun tog sig tid til at lytte til lillebror og var faktisk meget behagelig, hun gav mig en tid igen på fredag til opfølgning, det var meningen jeg skulle have en blodtryksapparat med hjem, men de kunne desværre ikke finde et til mig. Jeg fik besked på at ringe til enden dem eller fødegangen igen, hvis jeg fik det værre, hvilket jeg gjorde, så klokken 18 ringede jeg til fødegangen, som gerne ville se mig igen. Jeg fortryder lidt vi tog der op nu, for de havde meget travlt der henne, og det føles næsten som om, de bare ville have ig ud af døren igen. Men altså jeg får tjekket urinen, fik af vide den så fin ud, blodtryk sagde hun også var fint, så ikke havde den lå på, så hun sagde det bestemt ikke kunne være svangerskabsforgiftning, hvilket jeg selvfølgelig er glad for. Der blev lagt en ctg og taget blodprøver, ctg var helt fin, blodprøverne aner jeg ikke noget svar om, fik ikke af vide hvornår jeg ville få svar på dem, men nu de taget. Jeg fik 2 panodiler der henne og en af noget der var stærkere, men jeg blev ved med at få det dårligere, hovedpinen blev meget kraftigere og var slet ikke til at holde ud, jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, de mindste lyde var så voldsomme, at jeg følte min hjerne var ved at eksploder, ydeligere var jeg blevet helt svimmel, det hele kørte rundt, spurgte om det kunne være pga den stærkere pille hun havde givet mig, hun svare helt uforskammet tilbage, at selvfølgelig var det den " som om jeg ikke vidste det artigt". Inden hun sendte os hjem, sagde hun at jeg skulle ringe til min egen lægen her i dag, og få noget stærkere for hovedpinen end panodiler, jeg var ved at dejse rundt på vej ud fra fødestuen, jeg ved at jordmoren så det, men hun gjorde som ingen ting. Jeg ved godt det ikke er deres afdeling, når de ikke mener det har noget med graviditeten at gøre, men at sende en patient hjem, der er ved at besvime på vej ud af døren, men et problem man ikke kan gøre noget ved selv, syntes jeg ikke er acceptabelt, så kunne hun have sendt mig videre til vagtlægen eller noget. 

I nat vågner jeg en enkelt gang med kraftig hovedpine, så må tage 2 panodiler, jeg får heldigvis sovet lidt mere, inden mit ur ringer. Jeg får fat i længen som ikke tør give mig noget stærkere smertestillende, nu hvor jeg er så langt henne i graviditeten, da det kan påvirke ham på en dårlig måde, men hun beslutter sig får at give mig en tid i eftermiddag, så vi kan få taget nogle blodprøver og tjekket blodtryk osv, og en tid mere på onsdag, hvor jeg vil få svar på blodprøverne, de vil nu se om de kan finde en anden årsag end svangerskabsforgiftning, så vi kan få bugt på denne her hovedpine, for den er ikke til at holde ud længere. 

Normalt skal der meget til før jeg tager smertestillende, men jeg har desværre måtte overgive mig de sidste par dage til panodilerne, det er ikke særlig sjovt når man som højgravid må ty til noget, men ikke er meget for, det skulle ikke skade lillebror med få panodiler, men nu har jeg siden torsdag haft denne her hovedpine, som er blevet værre og værre, så der er altså kommet en del panodiler ned de sidste par dage, jeg tror ikke det er godt for hverken lillebror eller mig at få så mange over så kort tid, men hvad har man af muligheder, når ingen kan give svar og løsning på problemet. Jeg føler ikke jeg kan være i min egen krop længere, jeg kan ikke være mor for Gry når jeg ikke engang kan være Malene i min egen krop, hvordan skal jeg så kunne komme gennem en fødsel, derfor må jeg overgive mig til de smertestillende et par gange om dage, får bare at kunne hænge lidt sammen og få nogle få timer, hvor hovedpinen er på et plan, der er til at holde ud. 

Lillebror må derfor godt vente med at komme til på mandag nu, for inden da har jeg faktisk ikke overskud til at skal komme ud, for den her hovedpine skal gerne være under kontrol, inden han vælger at kommer, kan slet ikke forstille mig at skulle presse ham ud, med den trykken jeg konstant har i hovedet, så må min hjerne og hjerte helt bestemt sprænge fra hinanden. Jeg har haft lidt murren i maven de sidste par dage, men fordi jeg har været på smertestillende de sidste mange dage, har jeg ikke kunne mærke kroppen helt 100 % om det er derfor jeg føler min krop er gået lidt i ro det ved jeg ikke, måske det bare er hovedet der tager alt tanken og jeg derfor ikke bemærker plukveer, det ved jeg heller ikke, men ctgen vidste både søndag og i går at jeg har en del af dem. Gad vide om jeg ligger mærke til fødslen går i gang, hvis den begynder i det er smertehelvede med hovedet, før jeg er et godt stykke inden i den. 

4 dage

Kan stadig lige nu det i dag, med et dags indlæg. 

Dagen startede som i går ikke så godt, vågnede igen med smerter i underlivet og hovedpine, hovedpinen har ikke rigtig ville fortage sig hvilket har gjort, jeg ikke har været helt på toppen. Kæresten var på arbejde fra kl 6 og var hjemme igen kl 14, så der har jeg hygget med Gry i mens, det jeg nu har kunne holde til. Efter Jørn-Erik kom hjem, tog vi turen hen til min søster, som havde fødselsdag i fredags, så hun kunne blive fejret lidt. Gry havde valgt moster skulle have pandekager til fødselsdag, så fra Gry fik hun en pandekagemix, hvilket der kom et dejligt smil ud af, fra både Gry og min søster. Vi blev til aftensmad og kørte lidt over 19 derfra, min hovedpine var desværre stadig forfærdelig, så jeg var nok ikke lige den der var mest værd at være sammen med i dag, min kæresten og jeg blev hurtig enig om, at jeg skulle ringe til fødegangen og lige høre dem af, med den hovedpine, som nu har været der nærmest konstant siden torsdag aften. Jordmoren jeg snakkede med mente der var for længe til på torsdag, hvor jeg har en aftale med min jordmor om tjek, til at få tjekke om der var noget i vejen, så vi aftalte jeg skulle komme forbi. Jeg fik tjekket mit blodtryk, som lå i den høje ende, normalt har jeg lavt blodtryk, fik lagt kurve, den var helt fin og tjekket urin, som viste +2 protein, hvilket jo ikke helt er det bedste, så jeg blev sendt hjem med besked om at ringe til min egen læge i morgen og få en tid til på tirsdag, hvis der skal tjekkes for protein og blodtryk igen, da de har mistanke om, at jeg muligvis har fået svangerskabsforgiftning, jeg vil så nok få svar på onsdag eller torsdag hvor jeg har tid hos min jordmor, om det er det jeg har fået mig eller ikke, hvis det er tilfældet, vil jeg nok blive sat i gang rimelig hurtigt efter. 

Jordmoren der undersøgte mig, var meget enig om, at lillebror nok ville få en meget god større, som Gry også havde da hun blev født og at hun håbede jeg snart ville gå i fødsel, for han var mere end klar nu.

Det sker så meget i kroppen

 Efter min opdatering jeg lavede fredag formiddag, er der sker lidt siden, så jeg vil da lige fortælle om min weekend. 

Jeg har haft mange mærkelig oplevelser med min krop her de sidste par dage, læst artikler og søgt nettet rundt for informationer, og ærlig talt, er det ikke til at blive klog på noget som helst med en næstende fødsel. Så nu vil jeg fortælle om alt det min krop oplever for tiden, og når jeg så her født på et tidspunkt, kan jeg og andre læse sig frem til, hvad kroppens symptomer på snarlig fødsel, kan blive be eller afkræftet, hvert fald i mit tilfælle. 

Som i kan se på øverste billede, så har jeg været en tur på fødegangen, det var jeg fredag eftermiddag, jeg havde det ellers ok, men efter en snak med min mødregruppe på nettet med Gry, blev jeg anbefalet at ringe til fødegangen, for hvis det nu var vandet der var gået, kunne der komme infektion ind til lillebror, det var jeg selvfølgelig ikke interesseret i, så jeg får ringet og beskriver hvad jeg har følt osv, som nævnt her på bloggen. De vil gerne lige have mig ind og undersøgt mig, så efter lidt ringen rundt til familien, får jeg Gry afsat mens jeg er af sted og min far er så sød, at tage turen med mig til sygehuset, hvad skulle man lige gøre uden en dejlig familien, jeg er hvert fald taknemmelig for den hjælp de giver os. Men vi ankommer til fødegangen, jeg er nu begyndet at få en del plukveer, nogle af dem kraftigere end andre og man kan godt se på mig, når de er der. Jordmoren mærker først lidt på min mave, hun kan se/mærke den er meget øm, men ellers virker den som den skal, jeg få lavet en indvendig undersøgelse, og hun vurder, at det nok ikke er fostervandet der er gået, men hun er alligevel ikke 100% sikker, så jeg skal lige lave en urinprøve til hende. Der går lidt tid inden hun kommer igen, men da hun kommer ind, vil hun have lavet en ctgkurve på mig, hun fortæller den skal ligger på 20 til 30 minutter, hvilket jo er normalt, det er efterhånden prøvet et par gange nu, men hun lader sig vente på sig, der går lidt over 40 minutter med ctgen på, hun kommer så ind igen, og fortæller hun var lidt i tvivl med mine plukveer, da hun syntes de kommer rimelig ofte, men ikke helt regelmæssige, lillebror har det tilgengæld helt fint, inde i maven, som selvfølgelig er det vigtigste. Hun har også svar på min urinprøve, den viste lidt æggehvide, men ellers var den helt fin. En læge kommer så ind, hun vil lige scanne maven, så de kan få helt afkræftet, at det er vandet der skulle være gået/gået hul på, hun mener ikke det er gået, men tilkalder alligevel endnu en læge, sammen beslutter de 2 læger og jordmoren at det ikke er vandet der er gået, måske den ydre hinde, men det er ikke noget man kan se åbent bart, og så var de alle enig om, at plukveerne kunne gå begge veje, altså både føre til fødsel men også gå i sig selv igen. 

Om aften syntes jeg plukveerne bliver hyppigere og hyppigere, lidt kraftigere også, men i løbet af natten går de lidt i sig selv igen, vågner lige en enkelt eller to gange, med sammentrækninger i maven, men ellers er der ikke noget, jeg får faktisk en god natsøvn, som jeg ikke har fået længe. Om morgen er der ikke meget tilbage, får lige lidt sammentrækninger under morgenmaden, men ellers er de faktisk væk igen. 

For nogle uger siden aftalte vi med Grys onkel og tante, at de skulle have hende til overnatning i går til søndag, for kæresten har arbejds weekend, med dag/aften arbejde i går, og morgen/dag arbejde i dag. Jeg er meget glad for nu, at vi havde den aftale, for selvom jeg ikke havde de ville plukveer/sammentrækninger i går, så havde min krop det altså ikke godt. Så nu kommer vi til be eller afkræftelse om fødslen er nær. 

1: Hovedet sætter sig fast. Jeg ved lillebror efterhånden har sat fast noget tid nu, det skulle dog ikke betyde noget for fødseltidspunktet, men betyde at han nu er klar til at komme ud. 

2: Maven synker: Min mave her været sunket noget tid efterhånden, men her inden for den sidste uge, er den virkelig "faldt" ned, det er nok sket omkring onsdag, er mit eget bud, det er svært selv lige at sige hvornår der sker, men efter hvad jeg kan høre og se, må det have været lige der omkring. Rygtet siger, at fødslen sker omkring 14 dages tid inden, men at det altså også kan ske meget før eller senere, og det ikke er alle den synker ved.

3: Slimproppen går: Slimproppen kan gå af flere gange, og gendanne sig selv igen. Slimproppen går når livmoderhalsen åbner eller udvier sig. Når man er tæt på fødslen siges det, at fødslen er et par dage fra at gå i gang, men man kan også opleve den først går, under selve fødslen. Men igen, den kan gå af flere omgange, og derfor også flere uger inden fødslen. Jeg føler mine er gået 2 gange, for nogle uger siden og i løbet af i fredags og i går, den er gået af flere omgange hos mig, ja det kan den faktisk godt, hos nogen kommer den helt ud på en gang, den kan have forskellig konsistens, farve osv, men den kan også gå af flere gange, i små "bidder". 

4: Tegnblødninger: For 2 ugers tid siden havde jeg sådan en lille tegnblødning, det har jeg ikke haft siden. Tegnblødninger kan komme flere uger inden fødslen, men også være tegn på fødslen, da det kan blive udløst at veer og vandafgang, også i forbindelse med slimproppen, kan der komme tegnblødninger. 

5: Diarre: Mange kvinder fortæller de få dage op til fødslen, oplever at have meget tynd mave/diarre, det skulle være kroppens egen måde at lave udrensning på, og gøre klar til fødslen. Jeg har siden fredag haft lidt mærkelig maven, lørdag blev det til en blanding af tynd mave og diarre, og i dag er der stadig tynd mave, det er ikke kun et toiletbesøg der er snak om, men flere gange dagligt dette forekommer. 

6:Uro i kroppen: Nogle kvinder vil få noget uro i kroppen lige inden fødslen. Jeg må sige jeg har det mærkelig i kroppen, vil ikke kalde det en uro, for min energi i kroppen er meget lav, jeg er meget træt, men det har måske lidt at gøre med min vand i kroppen, og min bækkenløsning, aktiv jeg vil hvert fald ikke kalde mig selv disse her dage. 

7: Plukveer: Plukveer kan have forskellige styrke, der er dem man ikke mærker, dem man mærker, men ikke bliver generet af, dem man lige stopper op af, og den der er kraftige, som man lige skal koncentrere sig om. Man kan have svært ved at skelne mellem de meget kraftige plukveer og veer, jeg syntes som andengangsgravid stadig det er svært at kende forskel, på de første veer og de kraftige plukveer, selvom stort set alle sige, du kan sagtens mærke forskel. Men det sikre tegn på veerne er, at de kommer regelmæssigt, det gør plukveerne altså ikke. Man kan have plukveer allerede ret kort ind i graviditeten, nogle er plaget af dem mange uger inden fødslen, andre kommer de som begynden optakt til fødslen, og det er også plukveerne der skal sætte gang i de rigtige veer. Plukveer er noget kroppen laver, før at gøre kroppen klar til fødslen og øve den til veerne, de modner livmoderhalsen og skal få den udslettet og får livmodermunden til at åbne sig, til de famøse 4 cm, der betyder man er i aktiv fødsel. Jeg har oplevet plukveer op til flere gange i min graviditet med lillebror, også med Gry var jeg plaget en del af dem. Men altså torsdag begyndte de lige så stille igen hos mig, fredag blev de lidt værre, lørdag var der ikke rigtig nogen, i nat har de været meget slemme, og efter jeg er stået op, har der været mange sammentrækninger/plukveer, nogle være end andre, i dag spænder de virkelig meget i maven, de trækker helt om i lænden og hele maven bliver sten hård, de fleste kan jeg sagtens funger normalt igennem, altså de påvirker ikke så jeg må stoppe op eller trække vejret anderledes, mens andre gør jeg virkelig ømmer mig, og ikke kan tænke på andre end smerten imens. 

8: Vandafgang og veer: Vandafgang og veer er de eneste sikre tegn på, at fødslen nu er for alvor i gang. Så selvom kroppen har mange tegn, optakt osv, kan man aldrig være 100% sikker på noget, før vandafgang eller veerne er i gang.

Der er også mange artikler på nettet, om selv at få fødslen i gang, med Gry prøvede jeg ananas, det hjalp hvert fald ikke, og en masse gåture og aktivitet, det satte gang i en masse plukveer, men de udviklede sig aldrig rigtig til veer, først da jeg slappede af igen, valgte min krop den gang, at gå i gang af sig selv, 2 dage over terminen. Hindeløsning er noget som også skulle kunne få fødslen i gang, ca hver 3 skulle det virke på, men bedst effekt ved en fleregangs gravid, med Gry fik jeg det 2 gange, jeg gik ikke i gang inden for de 24 timer, som er grænsen for om der har været virkning, men jeg er sikker på, det har modnet noget, så fødslen var nærmere. I torsdags var det meningen jeg skulle have haft en hindeløsning, men fordi min livmodermund var lukket, var dette ikke muligt, altså man kan ikke lave en hindeløsning, før kroppen er klar til en.

Sex skulle også kunne sætte skub i noget, noget med et stof i sæden, som er det samme, som bruges i igangsættelses pillerne man kan få, hvis man er gået over tid, mængden i sæden skulle dog være betydeligt mindre end i pillerne, så hvis kroppen ikke er klar til fødsel, vil dette ikke påvirke noget, men hvis kroppen er klar og moden til fødsel, kan det sætte skub i noget. Jeg ved svigermor læser med, så undskylder lige på forhånd over for svigermor, men i går aftes havde kæresten og jeg sex, det blev ikke det vilde, pga maven nu er så stor, og min bækkenløsning gjorde at jeg ikke kunne have en anden stilling end den vi forsøgte, men der var maven altså lidt i vejen, så det blev mere grinen og smil, end det formålet nu var. Men altså sex var der og det blev gennemført, sådan nogen lunde. Ca 1 1/2 time efter, begynder jeg at få virkelig ondt i underlivet, en rigtig kraftig murren der trækker om i lænden, jeg falder endelig langt om længe i søvn, men vågner flere gange med virkelig kraftige plukveer, nok de slemmeste jeg har oplevet i denne her graviditet. Kæresten står op lidt over 5 og køre lidt i 6, da han skulle på arbejde, i den tid er der to af disse kraftige plukveer. Jeg vælger at ligge mig til at sove igen, og står så op 7.40 ca, jeg har stadig en del plukveer, maven spænder meget og er virkelig øm, nu lidt over 3 timer efter, har jeg en del spændinger i maven, altså den bliver meget hård og øm, de fleste er til at funger med imens de er der, men de trækker godt om i lænden, de føles anderledes end dem der har været tidligere, mindes lidt de er som dem jeg havde i optakten, inden jeg for alvor blev klar over, at nu var det tid til fødsel med Gry, så nu må vi se om jeg har ret med min fornemmelse, eller om jeg husker helt forkert, det er jo trods alt 3 år siden sidst. Der er meget aktivitet i maven fra lillebror af, så nogle gange kan det godt være svært at vurder, om det er en plukve, eller om det er lillebror der laver en bevægelse, der får livmoderen til at blive hård. Men hvis jeg tæller plukveerne og de bevægelser med hvor jeg er i tvivl om der kommer plukveer med ved, så er jeg nok oppe omkring 6 til 15 styks i timen. Om det er pga sexen i går/nat, det ved jeg ikke, men tror hvert fald ikke det har påvirket negativt forholds til at modne kroppen. 

Jeg håber jo på lillebror snart kommer, gerne nu, men jeg ved selvfølgelig godt,  han ikke kommer ud de næste par timer, så skal der hvert fald mere gang i de her plukveer, så de kan blive regelmæssige. Min krop er hvert fald ved at være helt færdig, med al den aktivitet den har gang i, så om ikke andet hvis det ikke føre til fødsel af sig selv inden længe, så håber og krydser jeg alt jeg kan på, at de har modnet min livmodermund så meget, at den har åbnet sig lidt, og det derved er mulighed for, at få hindeløsning på onsdag hos jordmoderen.

   

undersøgelse uge 35

 Ikke nok med det var Grys fødselsdag i går, så var vi også en tur på sygehuset til tjek, både hos jordmoren og scanning, som var det sidste kig ind til lillebror, inden vi kommer til at møde ham rigtigt. Det hele så fint ud, ja bort set fra bæknet, jeg spurgte lidt ind til mulighederne for igangsættelse, nu hvor jeg har alle de smerter, men det er ikke noget man gør, med mindre man er så påvirket man sidder i kørestol, så den mulighed var der ikke, men tilgengæld gik hun med til, at forsøge hindeløsning, hvis hun kan komme til der oppe næste gang jeg har en tid, hvor jeg vil være 37+0, det håber jeg vil komme til at have en virkning, så vi kan få sat skub i noget, så de smerter ikke skal være der længere end nødvendigt, fra uge 37+0 har jeg fået en tid hver uge ind til fødslen, hvor hun selvfølgelig vil forsøge med hindeløsning hver gang, og holde øje med om alt er som det skal være. Jordmoren lavede et vægtskøn det hed 3 kg, scanningen lige bag efter sagde 2933g så det var meget godt ramt at jordmoren syntes jeg, det vil så sige, hvis jeg går til terminen vil han veje ca 4 kg, da de tager omkring 200 g på i ugen her til sidst.

Selv om i går var en ok dag ifølge symptomer i graviditeten, ud over mit bækken selvfølgelig, så skulle det ikke fortsætte sådan i dag, nej jeg vågnede op med sådanne fødder/ankler, de kunne næsten ikke komme i mine sko i morges, da jeg skulle ned med Gry i børnehaven, og hold da op en tur hjem igen, kunne snart ikke løfte mine ben længere, følte mig tung i dem som en elefant, der snart ikke kunne slæbe dem med sig. Jeg vidste tilfældigvis at min jordmor var på arbejde i dag, så jeg valgte at kontakte hende, hun mente det var harmløst som det var sidst, hvor det forsvandt nogle dage efter, så jeg skulle ikke bekymre mig, hvilket jeg blev rolig over, men få timer efter får jeg vilde smerter i nederste del af maven, tænker det er pga bæknet, selvom jeg stadig syntes det lyder mærkeligt, men vælger at lægge mig til at sove, med håb på det forsvinder, det er heldigvis nogenlunde væk da jeg vågner igen, men nu er der en konstant murren i maven, og et tisbesøg på toilettet, viste brund udflåd, for hulen da var min tanke bare, skal der bare være det ene efter det andet hele tiden, efter noget overtalelse fra kæreste og svigerinden, ringer jeg til fødegangen, får af vide de ikke tænker det er noget jeg skal bekymre mig om, men hvis der begynder at komme frisk blod, så skulle jeg ringe igen. En times tid er jeg igen på tisbesøg og en endnu større mængde brunt udflåd er kommet, jeg vælger ikke at reager, for beskeden fra fødegangen var jeg ikke skulle bekymre mig, nu har der heldigvis ikke være de store mængder af betydning efterfølgende, men tilgengæld er der kommet brag af en hovedpine til mig. Så i dag har virkelig bare været en lorte dag ærlig talt, hvor intet har fungeret, og det ene efter det andet har ramt mig. Jeg har sikkert sagt det mange gange før, men nu gider jeg ikke være gravid længere, nu må han gerne komme ud.