undersøgelse uge 35

 Ikke nok med det var Grys fødselsdag i går, så var vi også en tur på sygehuset til tjek, både hos jordmoren og scanning, som var det sidste kig ind til lillebror, inden vi kommer til at møde ham rigtigt. Det hele så fint ud, ja bort set fra bæknet, jeg spurgte lidt ind til mulighederne for igangsættelse, nu hvor jeg har alle de smerter, men det er ikke noget man gør, med mindre man er så påvirket man sidder i kørestol, så den mulighed var der ikke, men tilgengæld gik hun med til, at forsøge hindeløsning, hvis hun kan komme til der oppe næste gang jeg har en tid, hvor jeg vil være 37+0, det håber jeg vil komme til at have en virkning, så vi kan få sat skub i noget, så de smerter ikke skal være der længere end nødvendigt, fra uge 37+0 har jeg fået en tid hver uge ind til fødslen, hvor hun selvfølgelig vil forsøge med hindeløsning hver gang, og holde øje med om alt er som det skal være. Jordmoren lavede et vægtskøn det hed 3 kg, scanningen lige bag efter sagde 2933g så det var meget godt ramt at jordmoren syntes jeg, det vil så sige, hvis jeg går til terminen vil han veje ca 4 kg, da de tager omkring 200 g på i ugen her til sidst.

Selv om i går var en ok dag ifølge symptomer i graviditeten, ud over mit bækken selvfølgelig, så skulle det ikke fortsætte sådan i dag, nej jeg vågnede op med sådanne fødder/ankler, de kunne næsten ikke komme i mine sko i morges, da jeg skulle ned med Gry i børnehaven, og hold da op en tur hjem igen, kunne snart ikke løfte mine ben længere, følte mig tung i dem som en elefant, der snart ikke kunne slæbe dem med sig. Jeg vidste tilfældigvis at min jordmor var på arbejde i dag, så jeg valgte at kontakte hende, hun mente det var harmløst som det var sidst, hvor det forsvandt nogle dage efter, så jeg skulle ikke bekymre mig, hvilket jeg blev rolig over, men få timer efter får jeg vilde smerter i nederste del af maven, tænker det er pga bæknet, selvom jeg stadig syntes det lyder mærkeligt, men vælger at lægge mig til at sove, med håb på det forsvinder, det er heldigvis nogenlunde væk da jeg vågner igen, men nu er der en konstant murren i maven, og et tisbesøg på toilettet, viste brund udflåd, for hulen da var min tanke bare, skal der bare være det ene efter det andet hele tiden, efter noget overtalelse fra kæreste og svigerinden, ringer jeg til fødegangen, får af vide de ikke tænker det er noget jeg skal bekymre mig om, men hvis der begynder at komme frisk blod, så skulle jeg ringe igen. En times tid er jeg igen på tisbesøg og en endnu større mængde brunt udflåd er kommet, jeg vælger ikke at reager, for beskeden fra fødegangen var jeg ikke skulle bekymre mig, nu har der heldigvis ikke være de store mængder af betydning efterfølgende, men tilgengæld er der kommet brag af en hovedpine til mig. Så i dag har virkelig bare været en lorte dag ærlig talt, hvor intet har fungeret, og det ene efter det andet har ramt mig. Jeg har sikkert sagt det mange gange før, men nu gider jeg ikke være gravid længere, nu må han gerne komme ud.