I morgen bliver denne dejlige pige hele 3 år, det er jo vildt hvor hurtigt tiden går, det er slet ikke til at forstå og inden længe skal hun være storesøster.
Jeg har kun kunne håbe på alt det fantastiske der er sket med Gry, den gang jeg lå med hende på maven på fødebriksen på sygehuset, hvor hun lige var født, hun har givet os så meget, som jeg ikke kunne forstille mig var muligt, uden hende ville livet have været et helt andet, er helt sikker på hun har gjort vores liv meget bedre. Gry er også en stor del af, at jeg har fået det bedre på mange punkter, jeg er kommet mindst lige så langt i min udvikling i at have det godt psykisk, som Gry er kommet i hendes udvikling med alt. Noget vi fra starten var enig om var, at Gry skulle være storesøster en dag, allerede få måneder efter var vi enig om, det ikke var flere år vi snakkede om, men måneder inden vi ville prøve på at opfylde den drøm. Der kom dog ting i vejen som også lige skulle passes ind, men drømmen om en mere var stor. Lillebror var nu heller ikke let at lave, der var rigtig mange måneders forsøg, inden det villig lykkedes, men nu er han her snart, og vi glæder os rigtig meget, til at kunne give den største gave af dem alle.
Når nu man har fødselsdag, skal man også dele ud i børnehaven, jeg så for noget tid siden nogle robotter, som jeg med det samme faldt for, dem skulle Gry også have med, de er dog ikke 100% ens med dem jeg så et billede af, men minder da om dem. Gry har set dem og var elle vild med dem, hun mente bestemt hun skulle have en med det samme, det var jeg nu ikke helt enig om, men er sikker på hun bliver stolt i morgen, når de skal have dem i børnehaven.
Efter som det er en integreret børnehave Gry går i med 3 stuer, så skulle indholdet passes ind til børn mellem 0 og 3 år, derfor er der nogle med mamaba fødder og andre med den leende ko oste som fødder, lidt vindruer og blåbær ved siden af, så burde der være lidt for alle.
Morgenbordet er nu blevet dækket op, så vi klar til i morgen tidlig også, jeg har været i gang med rundstykker, som skal hæve natten over og ind i morgentidlig når vi vågner, og så skal der hygges inden hun skal i børnehaven. Der kommer fuld fart på i morgen, så Gry kommer bestemt ikke til at kede sig.




Ingen kommentarer:
Send en kommentar