Så gik den ikke længere, søndag ved en 17 tiden var den helt galt, min krop var færdig fysisk og psykisk, grædende måtte jeg ringe til fødegangen og fortælle dem, at nu kunne jeg ikke mere, og jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre, jeg var jo godt klar over at min krop ikke var i fødsel, men alle de plukveer som har været der flere døgn, havde virkelig tage så hårdt på min krop, at noget skulle der altså gøres. De ville meget gerne lige se på mig, og se hvad der skete med min krop, hvilket jeg selvfølgelig var glad for. Mine Forældre var så søde at hente Gry, og have hende på hendes første overnatning hos dem. Selv om Gry lige var kommet hjem nærmest efter en overnatning hos hendes onkel og tante, ville Gry meget gerne hjem til mormor og morfar, og nu var moster også hos dem, så det gjorde det bestemt ikke dårligere, jeg der i mod havde lidt dårlig samvittighed over for Gry.
Kæresten og jeg kommer op på fødegangen, hvor de undersøger mig, jeg har virkelig ondt og er helt færdig, undersøgelsen indvendig viser jeg har åbnet med 1 til 1 1/1 cm, så noget er der sket med min krop siden i fredags, hvor jeg sidst blev undersøgt, livmoderhalsen var der stadig, men meget blød, jeg får lagt en kurve, som også viser der er gang i livmoren, hvilket er det jeg reager på, med kraftige smerter, maven er på samme tid meget øm, da den ikke har slappet af i flere dage. De vælger at indlægge mig på sygehuset, sammen med min kæreste, og giver mig et skud morfin, får at få kroppen i hvile og måske til at stoppe med alle de plukveer. Jeg har meget svært ved at sove den nat, får måske 5 til 6 gange af en halv time af gangen, hvor efter jeg vågner af smerter, en enkelt gang skal jeg ud og tisse, men det går næsten helt galt, for jeg er så påvirket af det morfin, at jeg er ved at vælte rundt og besvime, så det må jeg have hjælp til at komme ind i min seng igen.
Næste morgen kommer der en jordmor ind og tjekker mig igen, nu er min livmoderhals også helt udslettet, fra den 2 - 3 cm den var om aften, da jeg blev undersøgt, så morfinen har ikke helt fået bugt, med de skide plukveer. Jeg får lagt endnu en ctgkurve, den der er på billedet øverst, den viser der stadig er aktivitet i livmoren. De ved ikke helt hvad det nu vil føre til, da morfinen brude have stoppe dem, eller min krop brude være gået i fødsel. Efter 3 timer kommer de ind til os igen, de er blevet enig med lægerne om,. at jeg nu skal have morfin igen, eller en smertestillene pille, der skulle få det til at stoppe, jeg vælger pillen, da jeg ikke bryder mig om virkningen på morfinen. Jeg får sovet lidt efter den pille, og 1 1/2 time senere kommer jordmoren ind igen, som tjekkede mig tidligere, hun kunne mærke indvendigt, at der ikke var kommet fremskridt siden i morges, men min krop bliver ved med at lave plukveer, de beslutter sig nu for, at jeg skal have noget andet stærkere smertestillende og at jeg skal en tur i badekar. Efter 2 1/2 time i badekar hvor min krop har være forholdsvis rolig, kommer jeg op igen, men 5 minutter efter, kommer plukveerne tilbage igen.
På det her tidspunkt er klokken ved at være 16, vi har aftalt med min søster og hendes kæreste, at de skulle have Gry natten over, for vi vidste ikke hvad der nu skulle ske, og Gry skal heller ikke se mig have så ondt, så for Grys bedste, valgte vi denne mulighed, som min søster og hendes kæreste forslog. Omkring kl 17 kommer der en ny jordmor ind, hun skal undersøge mig, og kommer med en helt anden besked, end de andre 4 jordmødre der har undersøgt mig de sidste par gange, hun mente jeg havde lukket mig igen og bestemt ikke var i fødsel, jeg skulle bare tage hjem, så kunne jeg tage 2 Panodiler, bruge en varmepude og kom op at gå, for jeg kunne jo ikke ligge der hele tiden. Jeg må ærligt indrømme jeg meget ked af den besked, ikke det at hun sagde jeg ikke var i fødsel, for det var jeg jo godt klar over, nu hvor der ikke var sket fremskridt, siden i morges, men måde hun sagde det på, hun fik mig virkelige til at føle, at jeg bare var pylret og det var noget mærkeligt noget jeg var kommet op til dem. Jeg syntes ellers Åbenrå har et godt personale, og har altid følt mig velkommen og imødekommet af dem, når jeg har henvendt mig hos dem, men hende her bryder jeg mig godt nok ikke om. Så klokken 18.30 bliver jeg sendt hjem, der er lidt mere ro i plukveerne, som stort set kun kommer når jeg er i bevægelse, men jeg kan næsten ikke gå af smerte, jeg er øm i hele kroppen, og stadig fuldstændig færdig, er lidt måløs over de sender en hjem, med besked på at tage 2 panodiler, når de har valgt at give morfin for de selv samme smerter under et døgn inden hjemsendelsen. Jeg kan selvfølgelig godt se de ikke kan have mig liggende når jeg ikke er i fødsel, og der ikke er fremgang, men måske de skulle vælge en bedre måde at sende folk hjem på, når de har så mange smerter.
Natten til i dag, har været forholdsvis fredelig, jeg tror det er pga alle de smertestillene jeg har fået, få nu kan jeg godt mærke på min krop, at de er stille og roligt på vej tilbage den dumme plukveer.
Vægten siger her til morgen + 17,1 kg og det hedder 37+5 i dag, i morgen står den på jordmor.
Vægten siger her til morgen + 17,1 kg og det hedder 37+5 i dag, i morgen står den på jordmor.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar