2015 året der gik

2015 året der gik.

Vores 2015 har budt på en masse, det er har bestemt ikke været et stille år må man sige, en del vidst vi ville komme, men meget var også uventet. 

Jeg er sket så meget, men vil prøve at holde det kort, så har valgt nogle billeder ud, der beskriver vores år meget godt, og så får i også lidt tekster til. 

 Årets første dag i 2015, blev brugt på en tur i biografen, hvor vi så klokkeblomst sammen med Gry. Det var 2. gang Gry var i biografen.

 Inden juleferien var omme, var vi også ude og bowle, hvilket var første gang for Gry.

Jørn-Erik blev færdig med sin elev uddannelse, endelig! og startede med at arbejde i Lidl.

 I slutningen af januar var Jørn-Erik og jeg på hotelovernatning, bare en enkelt nat. Det er første gang vi har prøvet det selv os to, det skulle selvfølgelig nydes, nu da familien snart blev udviet med endnu et lille vidunder. 

 I starten af februar var der sne, og Gry var selvfølgelig ude og kælke en tur, det syntes hun var rigtig skægt, så vi krydser lidt for, der kommer sne snart igen.

 

 Den 14 februar blev Jørn-Erik 24 år, der skulle selvfølgelig fejret. 

 Den 16 februar var der fastelavn i børnehaven, Gry var klædt ud som minnie mouse. 

I starten af marts måned, fik Gry sin første cykel, den var fra oldemor og oldefar.

Jeg fik vand i kroppen grunden min graviditet....

.....Og bækkenløsning, der var jo ikke nok, at døje med i forvejen.

Gry blev 3 år den 11 marts.

 Den 15 marts holdt vi stor fælles fødselsdag for Gry, Jørn-Erik og mig, hele 51 år blev vi til sammen.

I slutningen af marts, blev Jørn-Erik og jeg indlagt på fødegangen men en overnatning, da mine plukveer var blevet meget slemme, og ikke ville stoppe igen, min krop var helt færdig, men Nor ville ikke ud.

Påskeharen kom til påske, og Gry var på påskeægs jagt for første gang.

Den 18 april, kom jeg et smut på sygehuset igen, grundet hovedpine, turen endte med en tur med ambulancen, hvor mine veer startede på turen op til fødegangen, jeg måtte dog lige hjem en tur igen, inden veerne for alvor ville tage til, men ud kom Nor den 19 april, uden smertestillende, efter lidt over 22 timer med veer.

 5030g og 58cm viste det sig han var, over 1 kg skudt forkert af alle fagpersoner vi havde snakket med. Men dejlig var han nu alligevel. 

Grys første møde med Nor, den 20 april.

 Den 25 april, blev jeg atter indlagt, akut med ambulancen med fuld udrykning til sygehuset. En blodprop i hjernen blev enden på en rædselsfuld graviditet. Heldigvis blev vi beriget med verdens skønneste lille dreng. 

Jeg blev 24 år den 26 april og fejrede derfor fødselsdag i hospitalstøj. 

Den 4 maj kom jeg hjem igen til min lille familie

 

Den 5 juli blev Nor dåbt i Ulkebøl kirke, på årets varmeste dag. 

I slutningen af juli var vi på overnatning i campingvogn hos min søster og hendes kæreste og deres søn, dagen efter var vi i givskue.

Den 1 august var vi til 80 års fødselsdag, hos Jørn-Eriks morfar.

Midt i august var vi en tur i legoland, sammen med min søster, hendes kæreste og deres 3 børn. Vi blev og overnattede i en western hytte ved legoland. 

 I slutningen af august var vi på familietur ( min familie) en hel weekend i Jyndevad.

Fra den 19 september og en uge frem var vi i sommerhus, sammen med mine forældre i Jegum.

 I november spillede Gry teater i børnehaven, Gry var en larve. 

Den 1 december fik Nor sin aller første gave. 

Juleaften blev fejret hjemme, sammen med mine forældre, julemanden var også på besøg.

Det var det jeg kunne korte vores år ned med, der var meget mere jeg kunne fortælle jer, men til dem som har fulgt med på bloggen hele året, har nok læst det hele før og ved hvad der ellers er sket.

Året 2016 har vi for første gang ingen planer planlagt endnu, det meget underligt, for mig som ellers elsker planlægning. Jørn-Erik og jeg bliver begge 25 år, men der bliver ikke holdt noget stort, min barsel slutter også snart, så skal jeg nok til at ud i noget, det bliver da spændende at se hvad vi kan finde på. Nor begynder også i børnehave til februar, men ellers hvad der skal ske, det er uvist endnu. 

Livet som familie, når mor er syg.

Nogle vælger at være selv, andre et par, nogle vælger børn fra, andre vælger børn til. 

Jørn-Erik og jeg har valgt børn til, endda i en ung alder, eller er vi nu så unge igen. Jørn-Erik var lige blevet 21 år da Gry blev født, jeg selv var 20år på det tidspunkt, for bare 60 år siden, var der ikke nogle der ville sige, vi var unge forældre, der lå gennemsnittet for en førstegangs fødende kvinde på 23 år. Der er selvfølgelig sket en del siden og udviklingen på arbejdsmarkedet for kvinder har fuldstændig ændret sig, derfor er gennemsnitsalderen nu steget til 29,1år fra 2014. Da jeg blev gravid med Gry den gang for lidt over 4 år siden, var vi ikke i tvivl om, at vi skulle have Gry, vi havde snakket en del om børn og var faktisk rigtig glade, for den positive test, så der er ingen tvivl om, at Gry aldrig har været uønsket, for det har hun på ingen måder været. Tidspunktet jeg blev gravid med Gry på, passede sådan set ok ind, der er vel aldrig et tidspunkt børn passer 100 % ind i ens skema, men så laver man bare plads til dem, når de kommer. Jørn-Erik skulle have begyndt på sin elevuddannelse dec 2011, han begyndte den da også, men hurtigt blev han og hans daværende chef enig om, at udskyde uddannelsen 1 år. Gry kom til verden marts 2012 og jan 2013 begyndte Jørn-Erik på sin elevuddannelse. Det var et stort ønske fra Jørn-Eriks side, at få den uddannelse, selvom det ikke er den bedste løn sådan en giver, og på samme tid med mig på barsel i offentlig støtte, så fik vi det til at funger. Der var 4 skoleophold x 2 uger i løbet af de 2 år, under det ene ophold gik jeg ned med en depression, det ingen hemmelighed at jeg på det psykiske, har lidt svagheder, men som jeg har fået af vide så mange gange, så det fordi jeg har holdt mig så stærk, i alt for lang tid, at tråden på et tidspunkt måtte knække, jeg kæmper stadig med at være for stærk, og derfor knækker tråden stadig til tider, hvor vi som familie må kæmpe lidt mere, får at få hele hverdagen til at hænge sammen.

Der var selvfølgelig også et tidspunkt før børn, for Jørn-Erik og jeg, faktisk hele 1 år og 6 måneder inden den positive test. Vi lærte hinanden at kende på Sønderborg Statsskole, august 2009. Jeg gik faktisk på stx på Sønderborg Statsskole fra 2007 men valgte efter 2 år på den retning, at skifte til hf, hvor jeg ville tage mit sidste år. Jørn-Erik gik i den klasse jeg kom ind i og på den måde lærte vi hinanden at kende. Vi snakkede faktisk ikke sammen, mindes faktisk slet ikke vi har haft kontakt til hinanden, ud over en venneanmodning på fb i den tid, jeg gik i den klasse. Den 1 okt 2009 stoppede jeg på hf og skiftede over på enkeltfag på vuc, jeg havde det psykisk meget svært på det tidspunkt, et indbrud i min lejlighed var dråben, der fik knækket min snor fuldstændig. Jørn-Erik var den første der tog kontakten og hold da op, hvor er jeg bare taknemmelig for det i dag. Lidt over en måned skulle der gå, før der lå en besked på facebook, fra ham til mig. Vi begyndet at skrive sammen, og ret hurtig efter aftalte vi at mødes hjemme hos mig, jeg var godt nok nervøs, det var en torsdag aften og jeg anede ikke hvad jeg kunne forvente, aftenen og natten gik, tidlig morgen lå vi og så bananer i pyjamas, så når de er i fjernsynet, så tænker jeg på Jørn-Eriks og mit første møde. Hele weekenden gik og først mandag havde vi aftalt at mødes igen, den 23 november hvor Jørn-Erik spurgte, om jeg havde lyst til at være hans kæreste. Ret hurtig flyttede vi sammen, jeg flyttede ind til Jørn-Erik den 28 jan 2010. Den 1 dec 2010 flyttede vi igen til en større lejlighed, den 1 marts 2011 blev vi forlovet, juni 2011 fik jeg den positive graviditetstest med Gry, august 2011 var vi på vores første ferie sammen ( ja, det tog sin tid. ) og marts 2012 kom Gry til verden. Om vi har været hurtige det ved jeg ikke, vi har fint kunne følge med, hvilket er det vigtigste. Så kom livet som forældre, vi er begge vokset med opgaven, efter min mening har vi klaret det godt, ingen er da døde. Ej vi har fået det til at køre, som så mange andre har, vi er hverken bedre eller dårligere end andre forældre, alle har hver deres måde at opdrage børn på, man kan ikke altid være enig om børneopdragelse med andre forældre, men vi har gjort som vi har ment var bedst, heldigvis har Jørn-Erik og jeg været mere eller mindre enig om stort set alt med børneopdragelse. Vi kan begge se ting vi vil gøre anderledes med Nor, end hvad vi gjorde med Gry, men langt de fleste ting, har fungeret godt, og Nor vil derfor blive opdraget på samme måde, som vi har gjort og gør med Gry. 

Mange siger livet først rigtig begynder, når man engang får børn, andre mener livet slutter når først ens børn kommer til verden, jeg er nok mest på den første, ja jeg havde da et liv inden Gry, jeg havde også et liv før Jørn-Erik, men livet efter ens første barn, giver for mig mere mening. Når man først har fået et barn, hviler der et kæmpe ansvar på ens skuldre, det kan man ikke bare ligge fra sig, jeg kan ikke bare gøre hvad der passer mig længere, lige når jeg har lyst, nu skal alt tilrettelægges, man opgiver en del frihed, oplevelser man kunne have fået, hvis ikke man havde børn at tænke på, men tilgengæld får man så meget glæde, og så mange andre gode ting, som man ikke havde fået, uden børn. Jeg vil hellere skifte 100 lortebleer, kæmpe en kamp om en lorte sut for 10 gang om dagen, inden Gry skal puttes, misse en tur i biografen, eller hvad det nu kunne være, for jeg får daglig kys og kram, jeg elsker dig mor, jeg kan ligge og kramme mine børn og kæreste i sengen hver morgen / aften og nat, jeg føler mig aldrig ensom, hvis dagen er lidt øv, skal jeg bare kigge på Gry eller Nor, så bliver den straks bedre. Endnu bedre, netop fordi vi har valgt at få børn i den alder vi har, gør det bare, at vi som 40/43 åriget, kan gør lige som vi vil, for så er børnene fløjet fra reden og vi har kun os selv at tænke på, som sådan da.    

Gry giver os rigtig meget indhold i vores liv, det kan trække tænder ud, det vil jeg da ikke lyve og sige det ikke gør, at gå fra 3 til 4, gør det bestemt ikke bedre. Jeg vil ikke sige vi har det mere hårdt end andre børnefamilier med små børn har, men jeg syntes bestemt vi har haft vores kampe at kæmpe. Her ligger den nok mest på mig igen, for Jørn-Erik har et super immunforsvar, jeg kan kun huske 3 gange han har været syg, vores børn fejler heller ikke noget, eller det kan man jo diskuter, hystade kan Gry til tider godt være, men ikke noget alvorligt, Gry lider dog af Night terror, men det er ikke noget farligt og noget hun vokser fra igen. Mig der i mod er en anden sag, nu kommer det igen til at handle meget om mig, det må i undskylde, men vores familieliv, er påvirket af min tilstand, derfor nævner jeg mig selv igen. Jeg har min diagnose at sloges med, som sådan påvirker den ikke vores hverdag som familie, for den hæmmer mig ikke i familien. Da jeg blev gravid med Gry var kommunen bange for, at det ville gå ud over Gry, vi har derfor familiekonsulent på, men allerede få dage efter fødslen, var alle bekymringer skudt til skamme, vi har både papir udtalelser osv på, at vi er gode forældre og der ikke er nogen grund til bekymring at komme efter, vi har selv ønsket at fortsætte samarbejdet med familiekonsulenten, selvom de flere gange har sagt, de sådan set godt kunne trække dem igen. Men for mig er det rart at vide, jeg har nogen i baghånden, til at hjælpe. Da Gry gik i dagpleje, var der ofte legestue, vi havde på dette tidspunkt ingen bil, familiekonsulenten hjalp derfor med at køre Gry frem og /eller tilbage, hvis vi skulle til lægen med Gry, når jeg havde samtaler hos psykiater osv, så hjalp hun med at komme frem og tilbage. Hvis vi manglede/ mangler hjælp med offentligheden fx pladsanvisningen, så hjælper hun til, i mange tilfælde er det faktisk en fordel hun hjælper. Eller det vi ofte bruger hende til, er hvis vi bliver i tvivl om noget, fx da Gry fik skoldkopper, et billede til hende og hun kunne bekræfte det var skoldkopper og fortælle hvad vi kunne gøre, eller hvis en af børnene får feber og vi er i tvivl om vi skal ringe til lægen, så vejleder hun hvad vi bør gøre osv. Så for os ser vi det at have en familiekonsulent som en god støtte, i stedet for nedgørelse og andre negative ting, som man ofte forbinder en familiekonsulent med. Som skrevet som hæmmer min diagnose ikke familielivet, det hæmmer tilgengæld min chance for uddannelse og et arbejde på 37 timer i ugen, det er noget der skal arbejdes med og forhåbentligt, vil jeg komme ud i et arbejde, på nedsat tid, en gang om mange år, det er hvert fald det, jeg krydser og håber på. Ud over min diagnose, har jeg let til depression, desværre, når man først har haft det en gang, er chancen større får at få det igen. I mine teenager år er jeg helt sikker på jeg have en depression, den kom ikke i behandling og blev ikke bekræftet, jeg var ved lægen og ville testes, med det nægtede lægen, jeg fik en henvisning til psykolog og en besked om, jeg måtte prøve på at begå selvmord, før han troede på det. Ikke længe efter var dette tilfældet, det var ikke på hans opfordring vil jeg lige tilføje, men jeg er sikker på, hvis han havde grebet ind da jeg kom til ham, så var dette ikke sket. Jeg kom den trælse vej ind i systemet, der var ikke meget hjælp at hente, jeg har senere fået af vide, det var fordi de ikke var uddannet, i lige netop den diagnose jeg fik stillet, et helt år skulle der går, før jeg kom det rette sted hen, og begyndte på den behandlings form jeg havde brug for. Efter min fødsel af Gry, var jeg meget tæt på, at få en fødselsdepression, den nåede vi heldigvis at fange i optakten. Min anden depression fald sammen med et skoleophold for Jørn-Erik, virkelig dårligt tidspunkt, Gry var 1 snart 2 år på det tidspunkt, der var mine forældre en rigtig god støtte, tror ikke jeg havde klaret det uden dem, lige der. Juli 2014 var jeg igen langt nede, det er lidt over et år nu, jeg skrev på det tidspunkt et indlæg om abort uden accept. Jørn-Erik og jeg var lykkelige, vi havde kæmpet får at gøre Gry til storesøster, endelig var det lykkedes, men kort tid efter begyndte bekymringerne, jeg begyndte at bløde en lille smugle, så jeg valgte at tage til længen, han mente jeg havde aborteret, men sendte mig til scanning alligevel, de kunne ikke se noget foster, men der i mod noget på min ene æggestok, de mente til at starte med, det var kræft, hold dog op en mavepuster at få, det var en fredag, så de kunne ikke gøre så meget, mandag måtte jeg til scanning igen, det var en fandens lang weekend, den scanning viste en stor cyste som de mente fosteret lå i uden for livmoren, men de var ikke sikker, så torsdag fik jeg en ny tid, ham der scannede var ikke i tvivl, jeg skulle opereres allerede dagen efter og han mente fosteret lå inde i cysten. Jeg blev opereret og indlagt på barsels gangen, virkelig dejligt sted at ligge, når man lige har mistet sit ønskebarn. Jeg var derfor langt nede og en samtale nogle dage efter, skulle vise sig at gøre det hele værre, jeg havde været gravid i livmoren med et levedygtigt foster. Heldigvis blev jeg gravid hurtigt igen med Nor, han er grunden til min 3. depression ikke kom, men grundet hurtig graviditet efter operation, måttet jeg fortsætte en sygemeldes fra min praktik, arvæv dårlig ryg og en masse kvalme, er ikke en god kombi. Graviditeten med Nor har været et helved lige ud, det vil jeg da ikke skjule, jeg troede graviditeten med Gry var hård, men den var ikke noget forholds til med Nor, Kvalme i flere måneder, problemer med ryggen, arvæv der gjorde ondt, mange plukveer, indlæggelse grundet for mange plukveer ( havde jeg også med Gry) vand i kroppen, bækkenløsning og ja jeg kunne fortsætte. Slutningen af graviditeten var det værste, jeg havde så mange smerter, men mit hoved var nu det værste af alt, og ingen kunne finde en grund, jeg følte virkelig jeg var en hypokonder, og bare pivet. men få dage efter fødslen, fandt vi årsagen, blodprop i hjernen. Jeg ved ikke hvad jeg kunne have gjort anderledes, jeg ved heller ikke hvad lægerne kunne have gjort så meget anderledes, ud over at give mig et kejsersnit, så de kunne afkræfte det var graviditeten der gjorde det. Nor var tydeligvis stor nok til at komme ud, med sine lidt over 5 kg, over tid gik jeg også og har senere fået af vide, at hvis de havde kendt årsagen, skulle han være taget med akut kejsersnit med det samme, da det var pisse farligt, at sende mig gennem en virginal fødslen, ikke engang smertestillende fik jeg under fødslen, ud over to panodiler, pga hovedpine. At jeg blev indlangt 6 dage efter fødslen i hele 10 dage uden Nor, har taget hårdt på mig, jeg har været langt nede og kæmper stadig med en del grundet den oplevelse, at der kom en reaktion har for ingen fagpersoner været undrende, nærmere modsat, hvis jeg bare var gået igennem uden en reaktion. Jeg har det svært med adskilles fra Nor, han blev revet fra mig som spæd, blev nægtet at amme ham pga smertestillende, i de 10 dage, hvordan ville andre nybagte mødre ikke lige have haft det, det er fandeme ikke sjovt. Jeg støder på undren fra folk, hvorfor jeg har svært ved, at lade andre tage Nor lidt, for mig er bare en halv time væk fra Nor meget, jeg får det dårlig, den dårlige samvittighed rammer mig og jeg bliver ked af det, fordi jeg ikke er der, ja jeg er måske overbeskyttende over for ham, men jeg bliver ked af det, når han er ked af det og jeg ikke får muligheden får at være der for ham, jeg vil ikke lade Nor være alene med andre end Jørn-Erik, der er ikke andre der skal passe min søn foreløbigt og sådan er det bare. Jeg var til scanning den 4 august, og har fået svar på scanningen i sidste uge, desværre var det ikke som håbet, jeg var godt klar over blodproppen ikke var væk, for jeg har stadig en fandens hovedpine, jeg prøver ikke at snakke om den over for andre, 2 panodiler om morgene og jeg kan holde den ud, men må da gå i seng tidligt nogle aftener, når den ikk er til at holde ud længere. Når folk spørge mig, Malene hvordan har du det, så får de det lette svar. Jo det går fint, for helt ærligt, jeg hader at klynke, og så tror jeg faktisk i det fleste tilfælde, så spørge folk sådan set kun får at være høflige, undskyld, men sådan virker det nogle gange. Men får at være helt ærlig, så går det faktisk ikke godt. Jeg har det skidt, jeg smiler og sætter en facade op når du kigger, jeg virker til at have overskud og faktisk være glad, men sådan ligger landet desværre ikke. Jeg har dagligt ond i hovedet, mit haleben gør sindssygt ondt efter fødslen, min ryg har det værre end nogen sinde, jeg har så ondt i mine lår af daglige sprøjter, de er helt sorte. Nogle fols spørg, hvorfor stopper du ikke med at amme så, jo prøv at hør efter, nu fortæller jeg det for 100 gang, jeg har kæmpet en kamp med amning, den ligger jeg ikke på hylden, før Nor siger fra, eller en læge siger, nu det nok, fordi det skader mig at fortsætte. Jeg har svært ved at koncentrere mig, om det er fordi jeg er så stresset og har så meget at tænke på, eller om det er men af blodproppen ved jeg ikke. Jeg ligger og kigger tomt ud i rummet når jeg skal sove, jeg kan ikke falde i søvn, for tanker og bekymringer fylder mit hoved op, jeg er konstant træt, jeg får ikke sovet de timer jeg gerne skulle, skulle endda gerne sover 2 til 3 timere mere hver dag end andre voksende skal, grundet blodproppen, men jeg får nok 3 til 4 timer om natten hvis jeg er heldig, dette ikke fordi jeg ikke kan sove, men fordi Nor mener han skal være vågen mellem 3 og 5 og Gry mener hunskal stå op kl 5.30. Jeg føler mig som en omvandrende zombie, der kun knap og nap hænger sammen, jeg er trist og mit humør bliver hurtigt påvirket af negative ting, der skal ikke meget til at slå mig ud for tiden, jeg føler jeg bliver skuffet gang på gang af alle omkring mig, jeg har svært ved at bede om hjælp, og gør det kun i nødstilfælde, men når man gang på gang får et nej om den hjælp man beder om, gør det bare ekstra ondt, og det gør der skal endnu mere til, før jeg spørge næste gang, jeg ved godt andre har deres liv, der skal hænge sammen, jeg er godt klar over det ikke er andres valg, vi har valgt at få børn, jeg ved godt vi ikke kan gøre os afhængig af andre, men uden hjælp får jeg det ikke bedre, en gang er ikke nok, der skal mange gange til, men jeg vil snart ikke be om hjælpen længere, da jeg bliver skuffet konstant, når jeg endelig ber om den. Heldigvis får vi da også et ja nogle gange, nogen spørg vi ikke, andre ikke så tit, det ikke fordi vi ikke vil have Gry passet hos bestemte, for sådan er det ikke, det er mere af hensyn til familien, for vi bliver glade, når vi får et ja. Jeg prøver at gøre familien glad, tid er der ikke meget af i vores kalender, men jeg formår at gøre plads til familien, og sætter derfor mig selv til side, ved at stresse mere rundt. Jeg føler vi giver meget af os selv får at gøre andre glade, får at passe ind i andres kalender og planlægning, det ødelægger desværre bare meget hos os. Jeg høre ofte mine forældre sige, du gør for meget for andre, og ja det gør jeg, men når en familieweekend har været planlagt i rigtig lang tid, og vi har sagt ja til at deltage, så vil jeg ikke skuffe og melde afbud, selvom det nok enlig var det jeg havde mest brug for ( og jo vi glæder os da også til at deltage, og kommer selvfølgelig af lyst). Jørn-Erik arbejde meget, det der ingen tvivl om, det vil sige jeg står meget selv med børnene, ja vi har selv valgt at få dem, men vi har ikke valgt jeg skulle få en blodprop, der skulle vende op og ned på alt hos os, den var skam ikke planlagt. Jeg ville ønske, at familien kom af dem selv en gang i mellem og sagde, hey skal vi ikke lige tage Gry til overnatning her i weekenden, bare en enkelt nat. Har vi hør nogen sige det, hmm næ, vi har selv skulle spørge, med dårlig samvittighed hver eneste gang, at få et nej har ikke gjort det bedre, og ja vi har spurgt nogle mere end andre, det er virkelig ikke får at belemre andre, slet ikke, men lige nu køre vores hverdag bare slet ikke, den hænger overhovedet ikke sammen, og det er virkelig ikke vores egen skyld, om det er et råb om hjælp, ja det er det nok, kommer den, det vil tiden vise.  Min søster og svoger har været rigtig søde til at tilbyde hjælp med Gry, lige inde fødslen, hvor jeg døjede med mange plukveer og alt muligt andet skrammel. Og under fødslen og da jeg blev indlagt efterfølgende sprang min farmor og hendes mand hurtigt til, og kom med hjælp til pasning af Gry. Mine forældre træk også mange dage ud af kalenderne under min indlæggelse får at hjælpe mig, mens jeg var en grønsag og min søster var også og sove en nat sammen med mig på sygehuset, får at hjælpe med det jeg ikke selv kunne. 

 Jeg er helt bestemt taknemmelig for den hjælp vi har fået og får, fra alle kanter og sider i familien, det skal der ikke være tvivl om. Jeg er klar over alle har hver deres liv, man skal ikke leve sit liv, får at behage alle andre. Jeg burde måske selv følge dette lidt mere, og tænke lidt mere på mig selv, som min mor siger, når man er på et fly, der er ved at styrte ned, skal man rede sig selv, før man kan rede andre. Måske jeg skulle lytte lidt til hende, hun er en klog mor, jeg er nok bare for god af mig selv, hvilket jeg ofte får af vide. Malene stop med at tænk så meget på andres ve og vel, tænkt på dit eget i stedet, som familiekonsulenten så tit siger. Jeg har det nok bare med at behandle andre, som jeg selv ønsker, at blive behandlet. At jeg ringer til min mor efter hun er blevet opereret, det gør jeg da ikke af høflighed, det gør jeg fordi jeg er bekymret for hende, jeg tænker på hende og hun skal ikke føle hun sidder alene med det hele, når jeg har været igennem noget, bliver jeg glad, hvis nogen tænker på mig og kontakter mig. Hvis det brænder på, hjælper jeg i det omfang jeg har mulighed for, om det passer ind eller ej, det kan da være lige gyldigt, hvis det virkelig er et råb om hjælp, så er jeg da der, så kan alt andet være lige gyldigt, sådan ønsker jeg også andre har det over for andre. 

Livet som familie, når mor er syg.... Det køre videre, der er gode tider og mindre gode, livet bliver ikke dårligere, bare fordi mor er syg, livet bliver bare anderledes, på en anden god måde..

     

 

Sommerferie

Gry har nu fået sommerferie, den begyndte i fredags den 10, efter hun blev hentet fra børnehaven af. Lørdag var vi til fødselsdag, det var Gry og Nors oldemor der havde fødselsdag. Søndag og mandag har Jørn-Erik arbejdet, han har nemlig ikke sommerferie endnu, det kommer først senere på sommeren, hvor han har en enkelt uges ferie. Vi har ikke bestilt noget sommerferie i år, tilgengæld tager vi en uge i sommerhus senere på året, sammen med mine forældre. Vi har snakket om nogle få endagsture, her i Grys sommerferie og måske en overnatning en gang i næste måned eller september, men det kommer helt an på, hvordan Jørn-Eriks arbejdstider ligger til den tid. 

I dag har Jørn-Erik så så haft fri, som den eneste dag i denne her uge, den er blevet brugt fornuftigt, på vasketøj og lidt rengøring samt indkøb, det skal også ordnes, selvom det er i sommerferieperioden. 

I morgen skal Gry hen og sove hos farmor og farfar til torsdag, så sker der også lidt for hende, i hendes sommerferie, i næste uge, tager hun lige en tur hos farmor og farfar igen. Nor skal til lægen og have sin 3 måneders vaccine i morgen, den glæder jeg mig ikke til han skal have, ikke selve stikket jeg er nervøs for, men den feber den kan give efterfølgende, det var også med den tanke, at Gry netop skal hen til farmor og farfar i morgen, så jeg ikke skal stå selv med to børn, hvis Nor får feber og bliver dårlig. 

Et stolt indlæg bliver dette her også til, jeg kan nu endelig sige, at Gry nu er blefri om dagen, vi har haft mange kampe om den ble, prøvet at toptrænet med hende af flere omgange uden held, men nu er det endelig lykkedes. Gry sagde den ene morgen, hun ikke ville have ble på i børnehaven, det accepterede vi, og lod hende komme af sted uden, i 9 dage gik hun og havde uheld mellem 1 til 4 gange dagligt, men nu de sidste 2 dage, har hun ingen uheld haft, jeg tror det skyldes det smarte klistermærkesystem. Jeg skrev i mødregruppen jeg er med i på nettet for Gry, og der blev klistermærker nævnt blandt andet, jeg fik lavet et flot skema i lyserød selvfølgelig, og hver gang hun har været på wc og tisset eller lavet stort, får hun et klistermærke, når skemaet er udfyldt, får hun en gave, det har hjulpet, for hun har ikke tisset i underbukserne siden. Vi fik også rådet at sige til hende, nu går vi ud og tisser, i stedet for at spørge om hun skal tisse. Et lille minus, hun vil ikke lave stort på wcet, så hun har nu holdt sig hele dagen, og er ikke kommet af med noget, det samme i søndags, hvor hun ikke kom af med noget, hun siger flere gange hun har ondt i numsen, for hun skal lave lort, men hun kan ikke/vil ikke komme af med det, når hun sidder på wcet, så i går måtte vi på med bleen, 5 min efter var den fyldt og så kom den af igen. Jeg kan forstå på andre, at de har samme problem med deres børn og gør samme nummer med bleen, men hvis det er det der skal til. så overlever vi nok, til hun er klar til nr 2 på toilettet. 

  

Lige til sidst, jeg tog som før nævnt, lige under 20 kg på i graviditeten med Nor, i dag siger vægten, at jeg mangler 4,7 kg til min start vægt, næsten 3 måneder efter fødslen, jeg er selv fint tilfreds, jeg ved der ryger en 3 - 4 kg når amningen stopper, pga ammedepoter, så det gør mig ikke noget, at der stadig mangler et par kilo endnu, vægten går langsom ned af, hvilket er perfekt, så længe den ikke stiger, skal man ikke brokke sig. Mit mål er at tabe 6,2 kg i alt endnu, og min ønskevægt mangler 11,2kg, men 6,2kg endnu og jeg bliver glad. Mordellen på maven må også meget gerne forsvinde, den kan jeg ikke bruge til noget, men huden har været overstrykket, så der er ikke noget at sige til, at der stadig er noget hud, der desværre skal trænes tilbage.

Indlagt i 10 dage

Jeg har tidligere nævnt på bloggen her, at  jeg har haft hovedpine i meget lang tid, jeg har været til tjek på både fødegangen for svangerskabsforgiftning, hos egen læge som mente det kunne være pga spændinger, jeg blev sendt til fysioterapi, som skulle hjælpe på dette problem, jeg var ved vagtlægen som sendte mig til amva på Sønderborg sygehus, de sendte mig tilbage til fødegangen, men de kunne ikke gøre noget, og så fødte jeg, hvilket alle troede ville hjælpe på min hovedpine. Jeg selv mente også det ville hjælpe på problemet, det gjorde det da også i næsten en uge, men så kom den tilbage.

Lørdag den 25 april vågner jeg op med forfærdelig hovedpine igen, den sidder samme sted som den gjorde de 10 dage inden fødslen, så jeg var ikke i tvivl om, at problemet nu var vendt tilbage, jeg bliver i sengen og må aflyse vores aftale med min mormor, som skulle have set Nor for første gang, det er ikke med min gode vilje, men jeg har der ikke godt. Lidt over middag vælger jeg at ringe til lægevagten, da hovedpinen bare blive værre og værre, jeg får en tid kl 18, så jeg vælger at ringe til min mor, og høre om hun kan køre mig, da det passer ind, i spise putte tid med Gry, heldigvis siger hun ja, hvilket viser sig, at være meget heldigt. Lidt over 16 kommer min mor ud, hun valgte at køre noget før, hvilket igen viser sig at være meget heldigt, for ikke længe efter min mor er kommet går det helt galt. 

Jeg kan ikke huske så meget af det der efterfølgende er sket, så meget har jeg fået fortalt, men jeg vil prøve at skrive, hvordan det nogenlunde er sket det hele.

Jeg husker jeg er på vej op til spisebordet, Jørn-Erik har lige lavet aftensmad, og vi skal til at spise, jeg får sat mig op til bordet og så kommer der en forfærdelig smerte i mit hoved, jeg kæmper mig ind i sengen, aldrig i mit liv har jeg følt en sådan forfærdelig smerte, hvilket siger meget, når jeg lige har født, en dreng på hele 5 kg uden smertestillende. Jeg har fået af vide jeg siger mit hoved sprænger og jeg kommer med dæmpede skrig ned i min pude. Jørn-Erik ligger sig ind til mig og holder rundt om mig, pludselig siger jeg nogle underlige lyde, som jeg ikke kan trække vejret ordenligt, der bliver Jørn-Erik og min mor virkelig bange, og beslutter sig får at ringe 112. Jeg er ikke til at komme i kontakt med og jeg stopper med at trække vejret, de må ruste lidt i mig og sige mit navn mange gange, før jeg igen hiver efter vejret. Der går ikke længe før ambulancen ankommer med udrykning på. De prøver også at komme i kontakt med mig, der går vidst ikke længe før jeg kommer ud i ambulancen, der ligger jeg tilgengæld længe har jeg fået af vide, jeg husker ikke rigtig noget af det, men efter 15 til 20 minutter, bliver der sat blink og lyd på og ambulancen køre med fuld fart til sygehuset, Jørn-Erik er sammen med mig og min mor er hjemme sammen med Gry og Nor, hvor deres tante vidst også er kommet får at hjælpe.

Jeg vågner op på sygehuset, jeg kan ikke bevæge mig, jeg kan ikke sige noget, jeg er meget lysfølsom, men jeg kan tydeligt høre der bliver snakket til mig, jeg kan bare ikke svare, som minutterne går kommer min krop mere og mere til sig selv og jeg begynder at kunne få ordene så småt ud, selvom det er svært at få dem frem, jeg bliver stukket i op til flere gange, de kan ikke ramme mine åre og mig der er så bange få nåle, siger ikke et kuk i mens de stikker løs. Jeg begynder at få den samme smerte i hovedet igen og så husker jeg ikke mere igen, da jeg vågner op igen, kan jeg igen ikke snakke og bevæge mig meget, mit ansigt føles også som om det sover i den ene side. Jørn-Erik står ved siden af hele tiden, jeg har så mange spørgsmål til ham, men kan ikke sige noget, heldigvis fortæller han lidt selv, men jeg har mange flere spørgsmål end han kommer med svar. Han fortæller blandt andet, at jeg har været i en MR scanner, mens jeg har været væk, og at de har sendt billederne til OUH så nogle specialister kan se på dem, de tror nemlig jeg har en blodprop i hjernen, men den sidder et sted, som er svært at vurder på de billeder der er lavet. De beslutter sig får at jeg skal MR scannes igen, men nu med kontrast farve i blodet, og når man som nybagt mor høre dette, tænker man straks amning, heldigvis var både Jørn-Erik og min far som er kommet på det tidspunkt, gode til at tale for mig, nu jeg ikke selv kunne sige så meget, så de spørg selvfølgelig ind til det, men der er ikke noget at gøre, jeg skal scannes igen, og må indse at amning ikke er muligt lige nu. Jeg bliver scannet igen nu med kontrastfarve og nu der ingen tvivl, jeg har fået en blodprop i hjernen. Jeg bliver derfor indlagt på neurologisk afdeling, min mor får lov til at blive indlagt sammen med mig, hvilket jeg er glad for, Jørn-Erik her derfor mulighed får at komme hjem til Gry og Nor om natten. Selvom jeg ligger i smerte helved, så er mine tanker mest på amning, for den vil jeg ikke opgive, min far køre derfor til Åbenrå fødegang midt om natten, efter en brystpumpe. Jeg er pumpet op på smertestillene midt om natten, og kan derfor huske lidt af natten, jeg får snakket lidt med min mor og får fortalt gentagende gange hvad der er sket, og ja så tælle vi også hvor mange stik de har forsøgt sig med, får at ramme mine åre, hele 14 er det blevet til inden for en times tid.

Den 26 april.

Tillykke med fødselsdagen kommer det fra min mor, i dag bliver jeg 24 år gammel, jeg ligger i en sygehus seng, dybt ulykkelig uden mine børn og min kæreste og med vanvittig hovedpine, i chok efter alt der lige er sket, ikke det jeg havde forstillet mig, og nok også den værste og dårligste fødselsdag nogensinde, selvom min familien prøvede at gøre den så god, som muligt.

De næste mange dage ligger jeg i sengen med forfærdelige smerter, jeg er ikke mig selv, jeg fik en god nyhed på min fødselsdag, jeg måtte amme igen om morgene og Nor måtte blive medindlagt, men allerede dagen efter måtte dette opgives, på et sygehus er der for mange bakterier og de ture ikke have ham hos dem længere, amningen måtte vi droppe igen, for jeg var en krop med en pat der skulle give mad det ene døgn, jeg var slet ikke i mig selv, jeg lå i konstant smerte og det ville de ikke byde mig længere, får min behandling skulle virke, måtte jeg på strækkere smertestillende, og det var ikke muligt i mens jeg ammede, så tilbage til brystpumpen hver 3 til 4 time. Onsdag er første dag, hvor jeg i få timer kan være mig igen, første dag jeg får spist hele 4 vindruer, jeg har stadig meget ondt, men jeg kan være oppe, komme i bad for første gang, og føre en samtale, dog kun få minutter, hvor jeg derefter er helt færdig i hovedet igen. Torsdag er der igen bedring og det fortsætter så frem. 

I dag den 4 maj er jeg blevet udskrevet, efter 10 dage på sygehuset med indlæggelse, det er dejligt at være hjemme igen, der er ikke meget at sige om selve opholdet, der er mange tanker og følelser forbundet til hele oplevelsen tilgengæld. Jeg er taknemmelig for min familie, der har hjulpet os så meget, min mor har været medindlagt flere dage sammen med mig, da jeg ikke måtte være indlagt selv helt til fredag, min søster har også været indlagt en nat sammen med mig, min farmor og hendes mand har hjulpet med at tage Gry nogle dage og Jørn-Erik har taget sig af Nor helt selv, jeg er så stolt af ham. Det har været så forbandet hårdt, det at være væk fra sin nyfødte baby, der kun lige er knap en uge gammel, ikke at få så mange af de første dage med, det gør så ondt, man troede den første tid skulle være så dejlig og fantastisk, at man skulle lærer et lille ny menneske at kende, og så bliver alt revet fra en, det er forfærdeligt, det skær så dybt i hjertet. Jeg lå i et helvede i så mange dage, i en krop der gjorde så ondt, men jeg var fast besluttet, jeg ville ikke opgive den sidste ting, kun jeg kunne give min lille nyfødte søn, amning, så jeg har kæmpet igennem brystpumpning hver 3 til 4 time i over en uge, selvom jeg ikke har været i stand til at gøre det helt selv, ydmygende er det når en sygeplejerske skal gøre dette på en, men jeg stod fast og det jeg glad for, for Nor han vil gerne ammes, og det funger så godt i dag, jeg har ikke helt nok til at mætte ham endnu, så vi må supler op til at starte med, men jeg er glad for jeg tog kampen op, og jeg vandt den. Nu mangler jeg at få bygget båndet helt op til ham, det er hårdt ikke at kende sit eget barn rigtigt, jeg kender ikke hans rytme, hvor længe sover han om natten, hvor meget spiser han, kan han lide at få skiftet ble, hvor meget vågen er han, kan han lide at pludre osv, jeg aner det ikke, og det gør mere ondt end noget andet. Gry har det også været svært med, hun har savnet mig så meget, og jeg hende, det har gjort så ondt ikke at kunne sige godnat til sit eget barn i telefonen, fordi man har så mange smerter at det ikke er muligt, det gør ondt når hun grædende holder rundt om ens hals og ikke vil slippe, fordi nu skal Gry hjem uden mor, det gør ondt at jeg bliver nød til at vælge at snakke med Nor, så jeg kan bygge et forhold op til ham også, og derfor må sætte Gry lidt i anden række. Men en ting er jeg da helt sikker på, Jørn-Erik og jeg har et stærkt forhold, der kan holde til meget, jeg er ikke i tvivl om hvor meget han elsker mig, det har han virkelig vist på det sidste.

Min hovedpine er ikke væk endnu, jeg er på blodfortyndende sprøjter, da jeg gerne vil amme, et pisse dyrt valg og virkelig upraktisk, da det er noget jeg skal have morgen og aften og der skal komme en hjemmesygeplejerske og give mig dem, det skal jeg have mindst 3 måneder, derefter skal jeg scannes igen og så om jeg skal have det ydeligere 3 måneder, eller hvad der så skal ske. 

Jeg er sluppet heldigt fra blodproppen, jeg skulle umiddelbart ikke have taget skade af den, heldigvis, de kan selvfølgelig ikke sige 100% der ikke er sket noget i hjernen, men som der ser ud, så jeg sluppet heldigt, måske kan der være kommet noget, som jeg vil finde ud af om nogle dage, men lige nu har vi ikke set noget ændring. 

Grunden til min hovedpine har været væk, næsten en uge efter fødslen, mener lægeren er pga fødslen, at man så udskiller så meget oppe i hjernen, som smertedækker en så meget, det siger lidt hvor meget, sådan en fødsel kræver. Blodproppen mener de er kommet i graviditeten og den faktisk er kommet pga graviditeten, det er noget der sker meget sjældent, men graviditet kan faktisk være årsag til en blodprop, normalt ses det dog i benet og er meget sjældent forekomt i hjernen. Der er ca 120 personer i Danmark, som får lige den form for blodprop i hjerne som jeg har fået, og derfor mistænker de den sjældent og endnu mere sjældent hos gravide. 

I mens jeg har været indlagt, er der også sket en del ting, det skal jeg nok skrive om senere, da de også er vigtige og har betydning for vores lille familie.

+1

Som kom jeg over terminen med lillebror. Med Gry startede mine veer faktisk 40+1 klokken 13 ca, så det er lidt en speciel dag for mig i dag, nu hvor jeg sidder her, med lillebror i maven på samme dag.

Natten har været meget mærkelig, jeg har haft spændinger i hovedet, som om jeg er i en boble, og hver gang jeg bevæger hovedet bare få cm, føles det som om jeg bliver slået i hovedet, det er en mærkelig følelse, men den er til at holde ud, så længe jeg ikke bevæger mig. 

I dag havde jeg endnu en tid til fys, jeg havde det godt nok skidt da jeg kom der hen, men efterfølgende har jeg fået det bedre. Hun satte noget tape på mig, som skulle hjælpe på mit blodomløb, jeg har ladt det sidde på, hvilket jeg bare skulle gøre, til jeg ikke kunne holde ud, at have det på længere. Hun sagde på samme tid, jeg ikke skulle forvente, at min hovedpine ville forsvinde før efter fødslen, da hele graviditeten kan give et tryk i hovedet, og ændre kroppen og derved forværre spændingerne, men hun forventer at hovedpine lige så stille vil forsvinde, efter jeg har født, så det krydser jeg finger for. 

I morges lige efter jeg er kommet ud af badet, ja der går slimproppen igen, den her gang i et stort stykke, mon ikke det kunne betyde, fødslen er inden for de næste par dage ? lad os håbe det. Min mor mener han skal komme i morgen den 18 april, da hun selv har den 2 april, min søster den 10 og mig den 26 april altså der vil være 8 dage mellem os alle 4. Jeg selv tænker den 20, bare fordi det en fin dato, så når vi lige weekenden sammen hvor kæresten har fri, og så kan vi komme til økodag med Gry på søndag, som vi rigtig gerne vil opleve med hende.

0 dage

Så kom terminen, lillebror ligger stadig i maven og hygger sig, hvilket jeg faktisk har det helt fint med lige nu. 

I morges startede træls ud, min hovedpine er stadig på fuld kraft, hvilket gør jeg faktisk har lagt i sengen det meste af dagen. jeg er også utrolig øm, specielt i nakken efter turen hos fys i går, jeg ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv for tiden, for jeg føler bare jeg ynker og ikke kan noget overhovedet, fordi hver enkelt lille lyd, bore sig gennem min hjerne.

 Ud over at ligge i sengen i dag, har vi lige været en lille tur fordi jordmor, som var den sidste aftale jeg havde med hende. Hun vurderede lillebror til 4 kg i dag og så lavede hun hindeløsning på mig, jeg ved ikke om den hjælper mig i gang, de sidste mange dage har der været stille i maven, men i dag er den begyndt at arbejde igen, så noget har hun hvert fald fået gjort med den. 

Jeg fik en ny tid til overbåren samtale om en uge, hvad der skal ske der, det var jeg faktisk ikke, og så en tid den 27 til scanning hvor de vil se om der er nok fostervand osv, og igen den 28 til igangsættelse, men ærlig talt, så tror jeg, at jeg vælger den 27 fra, da det er en lang køretur, og jeg ikke lige kan se meningen med at kommer der hen to dage i træk, når fødslen alligevel skal sættes i gang dage efter. Jeg håber da selvfølgelig han kommer inden den tid i næste uge, men jeg tvivler på han kommer ud frivilligt. 

 Nu hvor jeg er ramt de 40+0, så skulle jeg da lige have et mavebillede, de blev ikke noget vildt gjort ud af det, for jeg har det som sagt, af lort til i de her dage. 

Nu hvor jeg har lagt så meget i sengen i dag, så valgte kæresten og Gry at lave overraskelses aftensmad til mig i dag, så de var ude og handle ind og lave mad sammen, mens jeg kunne få hvilet mig. Menuen stod på pitabrød og is til dessert, man kan ikke andet end at elske de to. 

Lige nu er Gry ved at blive puttet, hun vil ikke rigtig overgive sig, jeg overvejer selv at hoppe ind i sengen igen, for mit hoved kan virkelig ikke mere, trods 2 panodiler for lidt over 2 timer siden, jeg tror desværre effekten på dem er ved at forsvinde, for de fjerne ikke hovedpinen længere bare få timer, de tager nok toppen af den, men forsvinder vil den altså ikke.

1 dag

I morgen, eller rettere om under en time, rammer jeg de magiske 40+0. Det er den dag man har set frem til hele graviditeten, om der sker noget i morgen, ja det må tiden vise, en ting er hvert fald sikkert, jeg føder ikke før termin. 

Med at det her hovedpine, er der endelig ved at komme styr på det, nu har en læge muligvis fundet svaret. Jeg kom ind til min aftale med hende og vi snakker lige kort om hvordan jeg har og har haft det, hun vælger lige at mærke i min nak, ryg og hoved, stræks udbryder hun " hold da op, stakkels pige" det var sjældent hun havde mærket en der var så spændt i nak, hoved og ryg før, hun havde helt ondt af mig og forstod hvert fald godt hvorfor jeg havde den hovedpine, hun sendte en henvisning til fysioterapi med det samme, så skulle jeg bare ringe når jeg kom hjem, til det sted jeg ville hen, så jeg kunne få en akut tid. Jeg ringer som aftalt da jeg kommer hjem og 1 1/2 time senere sidder jeg hos en fys, sammen med min mor, der var så sød at tage med. Fysioterapeuten var også overrasket over hvor spændt mine muskler var, hun gik i gang og fik trykket og rykket en del, hun erkendte at hun ikke var god nok, til at få løsnet mig ordenligt op, så hun jeg skal for eftertiden ind til en anden, som har mere erfaring end hende, hun kunne ikke sige hvor mange gange jeg skulle komme, men det lød til, at det hvert fald ikke er få gange, jeg jeg fik en ny tid allerede på fredag igen, for eftertiden skulle jeg komme to gange i ugen, til de havde fået bugt med de spændinger. Jeg er på en måde lettet, for nu ved jeg at der ikke er noget galt med lillebror, han har det fint, jeg ved der kommer en ende på min hovedpine, men jeg ved også det bliver en dyr omgang, en længere varende proces og at jeg kommer til at have mange smerter under min fødsel, pga hovedpinen, spændingerne og den ømhed jeg nu har fået mig, mens de får løsnet problemet. 

Jeg ved ikke om der allerede er en bedring, jeg kan mærke jeg har ondt i hovedet, men jeg føler ikke det eksploder lige nu, men det er stadig slemt, men jeg er så øm, at det bare at dreje hovedet gør pisse ondt, jeg kan mærke helt ned i min bækken at jeg er øm, mere end normalt trods bækkenløsning. Når jeg tænker tilbage, så kunne jeg ikke umiddelbart komme i tanke om, hvad der skulle have gjort jeg har fået de spændinger, men når jeg tænker mere efter, så kan jeg jo godt se det, da jeg blev indlagt på sygehuset, pga alle de plukveer jeg havde, der har jeg til sidst spændt meget i kroppen, den kunne ikke holde til mere, jeg kunne ikke gå oprejst flere dage, det påvirker selvfølgelig også, bækkenløsning har nok heller ikke gjort det bedste for min holdning, så når jeg ser tilbage, så kan jeg sagtens se, at der er mange grunde, som har kunne påvirke de spændinger jeg har fået mig. Jeg håber ikke der går for længe før hovedpinen er væk, og jeg håber ikke der er for mange uger jeg skal hen og løsnes op, både pga pengene men også tiden. 

Trods smerterne, så valgte jeg at tøsehygge med min veninde her til aften, vi havde begge brug for at komme ud og hygge os, så vi var en tur i biografen samme og se Duff, der var en rigtig god tøsefilm, og selvom jeg har det skidt, så jeg glad for jeg valgte at gennemføre aftalen. 

I morgen står den på jordmor og hindeløsning, eller det hvert fald planen, jeg overvejer lidt at sige nej til hindeløsningen, da jeg har så ondt, og frygter at gå i gang nu, men på den anden side, hvem siger jeg ikke har ondt om nogle dag, hvor fødslen måske selv går i gang, hvor meget har jeg enligt lyst til at blive sat i gang, hvis det nu skulle komme til det osv. Nu må vi se i morgen hvad jeg beslutter mig for. 

2 dage

Så der kun to dage til terminen, i dag kommer indlægget allerede tidlig morgen, så kan selvfølgelig ikke fortælle hvordan min dag er gået endnu, men jeg kan fortælle lidt om i går. 

Jeg var en tur hos lægen i går, som aftalt med fødegangen søndag, skulle jeg kontakte min egen læge, så jeg kunne få tjekket blodtryk og protein, mit blodtryk lå i den høje acceptable ende og der var kun spor af protein, så lægen mente ikke der var noget svangerskabsforgiftning, hun var meget sød og tjekke om der var vand i kroppen, hvilket der var lidt af kunne hun se, hun tog sig tid til at lytte til lillebror og var faktisk meget behagelig, hun gav mig en tid igen på fredag til opfølgning, det var meningen jeg skulle have en blodtryksapparat med hjem, men de kunne desværre ikke finde et til mig. Jeg fik besked på at ringe til enden dem eller fødegangen igen, hvis jeg fik det værre, hvilket jeg gjorde, så klokken 18 ringede jeg til fødegangen, som gerne ville se mig igen. Jeg fortryder lidt vi tog der op nu, for de havde meget travlt der henne, og det føles næsten som om, de bare ville have ig ud af døren igen. Men altså jeg får tjekket urinen, fik af vide den så fin ud, blodtryk sagde hun også var fint, så ikke havde den lå på, så hun sagde det bestemt ikke kunne være svangerskabsforgiftning, hvilket jeg selvfølgelig er glad for. Der blev lagt en ctg og taget blodprøver, ctg var helt fin, blodprøverne aner jeg ikke noget svar om, fik ikke af vide hvornår jeg ville få svar på dem, men nu de taget. Jeg fik 2 panodiler der henne og en af noget der var stærkere, men jeg blev ved med at få det dårligere, hovedpinen blev meget kraftigere og var slet ikke til at holde ud, jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, de mindste lyde var så voldsomme, at jeg følte min hjerne var ved at eksploder, ydeligere var jeg blevet helt svimmel, det hele kørte rundt, spurgte om det kunne være pga den stærkere pille hun havde givet mig, hun svare helt uforskammet tilbage, at selvfølgelig var det den " som om jeg ikke vidste det artigt". Inden hun sendte os hjem, sagde hun at jeg skulle ringe til min egen lægen her i dag, og få noget stærkere for hovedpinen end panodiler, jeg var ved at dejse rundt på vej ud fra fødestuen, jeg ved at jordmoren så det, men hun gjorde som ingen ting. Jeg ved godt det ikke er deres afdeling, når de ikke mener det har noget med graviditeten at gøre, men at sende en patient hjem, der er ved at besvime på vej ud af døren, men et problem man ikke kan gøre noget ved selv, syntes jeg ikke er acceptabelt, så kunne hun have sendt mig videre til vagtlægen eller noget. 

I nat vågner jeg en enkelt gang med kraftig hovedpine, så må tage 2 panodiler, jeg får heldigvis sovet lidt mere, inden mit ur ringer. Jeg får fat i længen som ikke tør give mig noget stærkere smertestillende, nu hvor jeg er så langt henne i graviditeten, da det kan påvirke ham på en dårlig måde, men hun beslutter sig får at give mig en tid i eftermiddag, så vi kan få taget nogle blodprøver og tjekket blodtryk osv, og en tid mere på onsdag, hvor jeg vil få svar på blodprøverne, de vil nu se om de kan finde en anden årsag end svangerskabsforgiftning, så vi kan få bugt på denne her hovedpine, for den er ikke til at holde ud længere. 

Normalt skal der meget til før jeg tager smertestillende, men jeg har desværre måtte overgive mig de sidste par dage til panodilerne, det er ikke særlig sjovt når man som højgravid må ty til noget, men ikke er meget for, det skulle ikke skade lillebror med få panodiler, men nu har jeg siden torsdag haft denne her hovedpine, som er blevet værre og værre, så der er altså kommet en del panodiler ned de sidste par dage, jeg tror ikke det er godt for hverken lillebror eller mig at få så mange over så kort tid, men hvad har man af muligheder, når ingen kan give svar og løsning på problemet. Jeg føler ikke jeg kan være i min egen krop længere, jeg kan ikke være mor for Gry når jeg ikke engang kan være Malene i min egen krop, hvordan skal jeg så kunne komme gennem en fødsel, derfor må jeg overgive mig til de smertestillende et par gange om dage, får bare at kunne hænge lidt sammen og få nogle få timer, hvor hovedpinen er på et plan, der er til at holde ud. 

Lillebror må derfor godt vente med at komme til på mandag nu, for inden da har jeg faktisk ikke overskud til at skal komme ud, for den her hovedpine skal gerne være under kontrol, inden han vælger at kommer, kan slet ikke forstille mig at skulle presse ham ud, med den trykken jeg konstant har i hovedet, så må min hjerne og hjerte helt bestemt sprænge fra hinanden. Jeg har haft lidt murren i maven de sidste par dage, men fordi jeg har været på smertestillende de sidste mange dage, har jeg ikke kunne mærke kroppen helt 100 % om det er derfor jeg føler min krop er gået lidt i ro det ved jeg ikke, måske det bare er hovedet der tager alt tanken og jeg derfor ikke bemærker plukveer, det ved jeg heller ikke, men ctgen vidste både søndag og i går at jeg har en del af dem. Gad vide om jeg ligger mærke til fødslen går i gang, hvis den begynder i det er smertehelvede med hovedet, før jeg er et godt stykke inden i den. 

3 dage

Det bliver en kort en i dag, selv om der ellers er sket meget, lillebror er ikke kommet til verden og ser heller ikke ud til, han har tænkt sig det foreløbigt, jeg har det til gengæld forfærdeligt, men det skal jeg nok skrive mere om i morgen.

4 dage

Kan stadig lige nu det i dag, med et dags indlæg. 

Dagen startede som i går ikke så godt, vågnede igen med smerter i underlivet og hovedpine, hovedpinen har ikke rigtig ville fortage sig hvilket har gjort, jeg ikke har været helt på toppen. Kæresten var på arbejde fra kl 6 og var hjemme igen kl 14, så der har jeg hygget med Gry i mens, det jeg nu har kunne holde til. Efter Jørn-Erik kom hjem, tog vi turen hen til min søster, som havde fødselsdag i fredags, så hun kunne blive fejret lidt. Gry havde valgt moster skulle have pandekager til fødselsdag, så fra Gry fik hun en pandekagemix, hvilket der kom et dejligt smil ud af, fra både Gry og min søster. Vi blev til aftensmad og kørte lidt over 19 derfra, min hovedpine var desværre stadig forfærdelig, så jeg var nok ikke lige den der var mest værd at være sammen med i dag, min kæresten og jeg blev hurtig enig om, at jeg skulle ringe til fødegangen og lige høre dem af, med den hovedpine, som nu har været der nærmest konstant siden torsdag aften. Jordmoren jeg snakkede med mente der var for længe til på torsdag, hvor jeg har en aftale med min jordmor om tjek, til at få tjekke om der var noget i vejen, så vi aftalte jeg skulle komme forbi. Jeg fik tjekket mit blodtryk, som lå i den høje ende, normalt har jeg lavt blodtryk, fik lagt kurve, den var helt fin og tjekket urin, som viste +2 protein, hvilket jo ikke helt er det bedste, så jeg blev sendt hjem med besked om at ringe til min egen læge i morgen og få en tid til på tirsdag, hvis der skal tjekkes for protein og blodtryk igen, da de har mistanke om, at jeg muligvis har fået svangerskabsforgiftning, jeg vil så nok få svar på onsdag eller torsdag hvor jeg har tid hos min jordmor, om det er det jeg har fået mig eller ikke, hvis det er tilfældet, vil jeg nok blive sat i gang rimelig hurtigt efter. 

Jordmoren der undersøgte mig, var meget enig om, at lillebror nok ville få en meget god større, som Gry også havde da hun blev født og at hun håbede jeg snart ville gå i fødsel, for han var mere end klar nu.

5 dage

Endnu et indlæg, hvilket betyder jeg stadig ikke har født.

Dagen startede knap så godt, jeg vågnede, eller rettere Gry vågnede 5.30 i morges, fik hende lokket til 20 minutter mere i sengen og så stod hun altså op, så hun kunne se tegnefilm, på sådanne dage er det altså meget smart, at stuen og soveværelset går ud i et, få så kan jeg blive i sengen lidt længere, til Gry mener jeg ikke må ligge der længere, jeg sover selvfølgelig ikke 100 % i mens, men kroppen kan blive i hvile stand i mens og det har den altså bare brug for, så meget som muligt for tiden. Men det var ikke kun det tidlige tidspunkt der gjorde dagen fik en lidt dårlig start, næ jeg vågnede med en forfærdelig murren i underlivet, kraftig hovedpine, som gjorde jeg følte jeg skulle kaste op, halv svimmel og virkelig bare utilpas. Det har desværre stået på nærmest hele dagen sådan, men jeg prøvede at få hygget med Gry, alt det jeg nu havde overskud til, så vi fik både tegnet, ligge mange puslespil og lavet perler inden kæresten havde fri.

 Lillebror er stadig meget aktiv, maven får nogle virkelig sjove former nogle gange, her fik jeg lige et hurtig billede efter jeg har lagt på siden, det er slet ikke slem, som det ellers kan være, men man kan da se maven ikke er helt rund, som man ellers normalt ser en gravid mave er. Vægten var jeg også lige på i morges, der er tabt et par 100 g, så nu hedder den + 19,3kg til mig, jeg tvivler lidt på, om jeg har tabt dem alle 2 måneder efter fødslen, som jeg havde med Gry den gang, men nu må vi se. 

Til sidst får i lige et billede af min smukke prinsesse Gry, som der bare har været gang i i dag.

6 dage

Så der 6 dage til terminen, hindeløsningen i går gav desværre ikke den ønskede effekt, jeg havde lige nogle ture, hvor der virkelig var gang i den, med kraftige smerter, men de gik over hver gang, i nat har jeg stort set sovet helt i gennem, Gry kom først ind til os kl 6 i morges, så jeg har da fået mig en fin natte søvn for en gang skyld, men det betyder så også at lillebror stadig ikke er kommet til verden endnu. Jeg tror ikke han gider ud i kulden til os andre, selvom vejret er ved at blive fint igen, han har det nok alt for godt der inde, men hvor ville jeg da bare ønske, han snart ville komme ud til os. Gry spørge dagligt om lillebror ikke snart kommer ud, det er meget svært at fortælle en pige, der lige er blevet 3 år, at vi ikke ved hvornår lillebror kommer ud, men at han snart kommer.

Der er ikke umiddelbart optakt til, lillebror vælger at komme de næste par dage, min hjerne spiller vidst også lidt med mig, for jeg har en følelse i mig, der siger at der ikke er længe igen, at det hele er lige rundt om hjørnet, jeg har jo selv en ide om at jeg er en uges tid længere henne end min termin er sat, måske det også påvirker mit hoved lidt. men min underbevidsthed siger hele tiden, han kommer da ikke før jeg skal sættes i gang, der er stadig mindst 2 uger til han kommer endnu, og det er noget pjat, med den følelse jeg har i kroppen, at det bare lige pludselig går i gang, uden der har været optakt til noget. Jeg kan ikke huske med Gry hvordan jeg havde det helt præcist, men mindes at jeg på min termin 40+0 havde det fint og der ikke var noget overhovedet, at jeg natten til 40+1 har sovet fantastisk, og jeg så er vågnet med følelsen af, at der var noget på vej 40+1, klokken 13 ca er veerne kommet og vi begyndte at tage tid på dem, de blev hurtigt regelmæssige, og det endte med jeg fødte tidlig morgen 40+2.  

Jeg har det i dag lidt mærkeligt i kroppen, sådan en tyngen, er ikke helt klar i hovedet heller og lillebror er meget aktiv, kan ikke helt finde ud af hvad der forgår i kroppen, men den opføre sig hvert fald ikke normalt, jeg føler ikke jeg har plukveer som sådan, men jeg er heller ikke smertefri i underlivet og maven, det er bare i mærkelig følelse jeg har i kroppen som skrevet. 

Weekenden byder på arbejde for kæresten, det vil sige jeg er selv med Gry begge dage, fra meget tidlig morgen, til eftermiddag. Jeg har selvfølgelig ikke noget i mod at være selv med Gry, men ærlig talt, så er energien og overskuet til at være på i 9 timer i træk, 2 dage lige efter hiananden, ikke særlig stort for tiden, så jeg har det ikke helt så godt med tanken om, at kæresten skal arbejde i weekenden, på den anden side, så er det sidste weekend jeg kan komme til at være selv med Gry, for næste weekend skal kæresten ikke arbejde, og det gør jeg derved ved, at det er sidste arbejdsweekend for Jørn-Erik inden fødslen, så på den anden side glæder jeg mig også, til det kun er Gry og mor tid. Hverdagen i næste uge bliver heller ikke den sjoveste, hvis lillebror ikke melder sin ankomst her i weekenden, hvor kæresten har 4 dage hvor han skal starte kl 6, det vil sige det er mig der stor for at aflever Gry i børnehaven, min krop kan virkelig ikke klare den tur mere, og de 2 gange jeg har måtte aflever Gry i børnehaven den her uge, har min krop været helt færdig resten af dagen, jeg har måtte ligge i sengen mere end jeg ellers i forvejen gør, de 450 meter der er fra børnehaven og hjem igen har taget hvert fald 20 minutter for mig at gå, fordi jeg har måtte holde så mange pauser, og på samme tid går jeg virkelig langsomt, specielt om morgene, hvor det er værst med vand i mine ben, min lænd er også helt død efter den tur om morgene og gør jeg ikke kan så meget, resten af dagen. 

Så det med lillebror gerne må komme ud hurtigts muligt, er ikke pga utålmodigheden, selvfølgelig er jeg da utålmodig, vil jo gerne se ham, hvad han er for en lille en, men aller mest pga de mange gener jeg har, hverdagen er bare uoverskuelig, og frygter så meget hver dag, hvor jeg kan se en udfordring, jeg ved godt en lille baby tager tid, at man først der mærker hvad træthed osv er, men helt ærligt, det glæder jeg mig kun til, for så kan jeg i det mindste være til i min egen krop, uden at have så ondt konstant, jeg kan aflever Gry om morgene uden frygt for at dejse om på vejen, ingen mavesyre der vækker en mindst lige så mange gange som en baby gør, slut med pludselige kramper, man bare ikke kan stoppe, trykken i hovedet, der gør man ikke helt kan tænke klart, og alle de hormoner der gør ens lunde er lige de cm for kort.   

Der er ikke lige nogle mavebilleder for tiden, det for dårligt, det ved jeg godt, men overskuddet er der bare ikke lige, til at tage de billeder, vægten har stået stille de sidste par dage, vægten siger dog alt for mange kilo, men er stadig under de 20 kg, så mit mål med ikke at overstige 20 kg, er stadig holdt, men der skal ikke mange flere dage til, før det er overskredet.

7 dage

7 dage, en uge, 39+0. I dag kan man kalde mange ting i forholds til terminen. 

I dag har jeg været til jordmor, lillebror blev skønnet til at veje 3700g til 3800g, altså næsten den størrelse Gry havde, da hun blev født. 

Jeg var ret afklaret med inden jo mødte op hos jordmoren, da der ville gå en del tid, inden lillebror beslutter sig får at komme ud, specielt nu hvor der har været en del ro i maven, forholds til hvad der ellers har været, men jeg blev meget positiv overrasket, for da jordmoren undersøger mig, siger hun at jeg har modnet mig rigtig godt den sidste uges tid, at livmoderhalsen nu var helt blød ( om det betyder den er væk eller hvordan, det ved jeg ikke, det nævnte hun ikke noget om) og har hun nu kunne få en, næsten 2 finger op i livmodermunden, hvilket betyder ca 1 1/5 cm åben livmodermund, hun kunne derfor i dag få lavet en hindeløsning på mig, hvilket jeg ellers ikke havde forventet, så jeg var meget overrasket da hun fortalte hun nu havde lavet en hindeløsning. 

Jeg ved faktisk ikke helt 100% hvordan det er med de hindeløsninger, men ud fra hvad jordmoren siger og hvad jeg kan læse på nettet, skulle 1/3 have effekt af sådan en, andengangsfødende skulle have den bedste effekt, da kroppen før har været igennem en fødsel. Lige ledes skal man været gået i gang med veer inden et døgn efter foretagelsen, i mit tilfælde hedder det inden kl 9.40 i morgen, hvis der skal have været virkning. Nu kommer jeg så til der hvor jeg er lidt udvidende i dette hindeløsning, hvor længe går der enligt før der begynder at være effekt, kommer der pludseligt bare veer, eller er det en optakt eller ligene inden. Jeg har fået en del murren i maven , lillebror er en del mere aktiv end normalt, har det sådan lidt underligt i kroppen og har fået sådan lidt kvalme. 

 

8 dage

En dag mindre til terminen, nu vil jeg se om jeg kan huske det, at lave en opdatering hver dag, til lillebror er født, den skal nok smutte en dag eller to, men nu prøver jeg. Så kan jeg selv læse tilbage hvordan jeg havde det dagene inden fødslen, og andre kan måske få et indblik, i livet som højgravid. 

Natten til i dag har godt nok været forfærdelig, jeg vågnede omkring kl 00.30 med en forfærdelig kvalme, jeg har været døjet en del af kvalme i starten af graviditeten og lang ind faktisk, men i nat kom den lige tilbage på fuld skrue, jeg måtte sidde op i en times tid, for når jeg lagde mig ned, var alt ved at komme ud af mig, det var virkelig ikke behageligt, kvalme og opkast er ikke det samme, for hvis jeg kunne have fået det overstået med opkast, havde jeg klart valgt dette, men den mulighed var der ikke for mig i nat. Jeg tror mavesyren har en del at gøre med det, men det er kun et gæt. 

I går skrev jeg at der var kommet en del jag/stik i underlivet, de fortsatte stort set hele dagen, og hele natten og i dag har jeg have det helt mærkelig i maven, ikke plukveer, men maven har været hård uden på i perioder, jeg føler lidt lillebror er mere aktiv end ellers og er overbevist om, at det er dette der gør jeg har ondt i dag. Jeg skrev også jeg var lidt bekymret omkring det at aflever Gry i morges, dette fandt vi heldigvis en løsning på, svigermor havde nemlig en aftale her i Sønderborg, som hun var så sød lige at rykke en time frem, så hun kunne aflever Gry, dejligt med en svigermor der vil hjælpe en gravid i nød. 

Jeg kan godt mærke min krop ikke er min krop for tiden, den er virkelig til låns, den gør slet ikke som jeg vil, den opføre sig som den har lyst til, er efterhånden van til der kommer smerter på de mest mærkelig tidspunkter i den, ryggen er helt af helveds til, hovedet er heller ikke som det plejer af være, og energien er der slet ikke for tiden. 

I eftermiddags ringede min mor til mig, hun ville lige høre om jeg var hjemme, for så ville hun lige komme fordi og hygge lidt. Det ikke fordi jeg ikke ser min mor så tit, for vi ses da et par gange i måneden, men jeg blev nu alligevel rigtig glad for, hun ville komme og se mig, selvom jeg nok mest af alt, er lidt ynkelig for tiden og ikke har så meget andet en graviditet og bekymringer i hovedet for tiden.

Som skrevet i tidligere indlæg, så er vi utrolig taknemmelige for vores familie, at de hjælper os specielt i en tid, hvor vi har brug for hjælp, ikke alle er så heldige at have en familie, der gør hvad de kan, får at hjælpe til. På den ene side er jeg glad for opbakningen og at familien gør hvad de kan, men på den anden side er jeg også lidt flov over at be om hjælpen, for vi burde jo selv kunne klare os, vi er trods alt voksende mennesker, der snart har 2 børn, men jeg overbeviser mig selv om gang på gang, at det er ok at be om hjælpen, for vi har ikke valgt jeg skal have alle de gener, der gør det svært for mig at aflever og hente Gry i børnehaven, vi har ikke valgt at sygehuset har rykket hele fødeafdelingen op fra Sønderborg og lagt den i Åbenrå i stedet for, vi har valgt at få Gry, men at have hende med til en fødsel er ikke helt optimalt, derfor er vi igen afhængig af andre til under fødslen også. Tilgengæld prøver vi at give igen af den hjælp og kærlighed vi kan give, det er godt nok lidt svært når overskuddet er nærmest helt i bund, men vi prøver så godt vi kan, at vise vores taknemmelighed, om det så er på den ene eller anden måde vi gør det, så prøver vi virkelig, det håber vi også familien kan mærke, for ærlig talt, så havde vi ikke klaret det uden dem. Ud af alt den hjælp kommer der selvfølgelig også et godt resultat, der kommer en lille ny til familien, som alle ( forhåbentligt ) får glæde af og så er der en ende på alt det her graviditets ting, som har gjort ,vi har brug for den ekstra hjælp.

Til sidst får i lige et billede af Gry, som desværre har været lidt uheldig i dag, da hun skulle sige godnat til hendes kære mor, som lå i sengen og var lidt dårlig, var hun lidt for ivrig, da hun kom løbende, snublede hun over hendes legetøjs klapvogn og falder direkte ind i vores trip trap vasketøjskurv med kinden, heldigvis ser det vidst værre ud end det var, selvfølgelig begyndte hun at græde, men tror nu mere det var pga chokket, for få minutter efter hun havde siddet lidt ved mig, var alt godt igen, og hun har ikke klaget siden. Nu jeg lidt spændt på hvor længe det mærke kommer til at være synligt, det lidt typisk hvis hun skal havde det, på de første billeder med lillebror, hvis han kommer til verden inden det forsvinder, men nu må vi se hvad tiden viser.

9 dage

Så der kun 1 tal tilbage, til den gyldne termin, nemlig 9 dage. 

De sidste par dage har min krop været i forholdsvis ro, med hensyn til sammentrækninger osv, jeg har prøvet at slappe af så godt som muligt, fået hvilket lidt mere end normalt, hvilket kroppen vidst har haft brug for. Til gengæld har min mavesyre været helt forfærdeligt, jeg har heldigvis nogle piller mod mavesyren, men der er meget få tilbage af dem, og hvis jeg går til termin eller bare lidt over, så har jeg bestemt ikke nok, så jeg prøver at sparre på dem, og trække tiden mellem hver pille ud, hvilket resulter i, utrolig meget mavesyre der ikke er til at holde styr på, og en forfærdelig kvalme. Psyken er heller ikke den bedste for tiden, alt den uro i kroppen i sidste uge har sat sine spor, glæden er slet ikke så stor mere, og jeg glæder faktisk ikke rigtig længere til fødslen, som jeg ellers hele tiden har gjort, der har bådet været private grunde ind over, men også kroppen der er så færdig, har sat sit spor, så jeg har faktisk opgivet at fødslen er nær, her i løbet af de sidste par dage. Alt som jeg er ved at accepter, fødslen ikke er nær, ja hvad sker der så, så begynder kroppen igen at opføre sig dumt, jeg ved ikke om det skyldes, at jeg selv har afleveret Gry i børnehaven i morges, og derved sat gang i kroppen igen, eller om det bare er meningen min krop nu igen skal til at arbejde. Men de sidste 2 timers tid, har jeg nu haft de skrækligste stig/jag/smerter i underlivet, de kommer hver gang jeg rejser mig op, kan ikke strække kroppen helt ud de første minutter efter, af bare smerte, det er slet ikke til at beskrive smerten, da den selvfølgelig føles forfærdelig, men jeg ved smerten kan blive så meget værre, det at man ikke ved om det går den ene eller anden vej, er nok det værste lige nu, da jeg ellers havde sat mig for, jeg nu ville gå til terminen. Men smerten er der ikke kun når jeg rejser mig op, nej den kommer også når jeg sidder stille, der er intet regelmæssigt i det, det går jeg ikke ud fra hvert fald, og det er heller ikke i sammenhæng med lillebror bevæger sig, hvilket jo også kan give smerter, maven bliver hård hver gang, men jeg føler det kun som en smerte i underlivet lige nu. Lige nu ved jeg ikke hvad jeg skal tænke og tro på, det må tiden vise, heldigvis har kæresten fri i tide til, at han kan hente Gry i børnehaven, for det tror jeg ikke min krop ville have været tilfreds med, hvis jeg skulle hen efter hende. I morgen skal jeg dog aflever hende igen, så må jeg se, hvordan det kommer til at gå.