9 dage

Så der kun 1 tal tilbage, til den gyldne termin, nemlig 9 dage. 

De sidste par dage har min krop været i forholdsvis ro, med hensyn til sammentrækninger osv, jeg har prøvet at slappe af så godt som muligt, fået hvilket lidt mere end normalt, hvilket kroppen vidst har haft brug for. Til gengæld har min mavesyre været helt forfærdeligt, jeg har heldigvis nogle piller mod mavesyren, men der er meget få tilbage af dem, og hvis jeg går til termin eller bare lidt over, så har jeg bestemt ikke nok, så jeg prøver at sparre på dem, og trække tiden mellem hver pille ud, hvilket resulter i, utrolig meget mavesyre der ikke er til at holde styr på, og en forfærdelig kvalme. Psyken er heller ikke den bedste for tiden, alt den uro i kroppen i sidste uge har sat sine spor, glæden er slet ikke så stor mere, og jeg glæder faktisk ikke rigtig længere til fødslen, som jeg ellers hele tiden har gjort, der har bådet været private grunde ind over, men også kroppen der er så færdig, har sat sit spor, så jeg har faktisk opgivet at fødslen er nær, her i løbet af de sidste par dage. Alt som jeg er ved at accepter, fødslen ikke er nær, ja hvad sker der så, så begynder kroppen igen at opføre sig dumt, jeg ved ikke om det skyldes, at jeg selv har afleveret Gry i børnehaven i morges, og derved sat gang i kroppen igen, eller om det bare er meningen min krop nu igen skal til at arbejde. Men de sidste 2 timers tid, har jeg nu haft de skrækligste stig/jag/smerter i underlivet, de kommer hver gang jeg rejser mig op, kan ikke strække kroppen helt ud de første minutter efter, af bare smerte, det er slet ikke til at beskrive smerten, da den selvfølgelig føles forfærdelig, men jeg ved smerten kan blive så meget værre, det at man ikke ved om det går den ene eller anden vej, er nok det værste lige nu, da jeg ellers havde sat mig for, jeg nu ville gå til terminen. Men smerten er der ikke kun når jeg rejser mig op, nej den kommer også når jeg sidder stille, der er intet regelmæssigt i det, det går jeg ikke ud fra hvert fald, og det er heller ikke i sammenhæng med lillebror bevæger sig, hvilket jo også kan give smerter, maven bliver hård hver gang, men jeg føler det kun som en smerte i underlivet lige nu. Lige nu ved jeg ikke hvad jeg skal tænke og tro på, det må tiden vise, heldigvis har kæresten fri i tide til, at han kan hente Gry i børnehaven, for det tror jeg ikke min krop ville have været tilfreds med, hvis jeg skulle hen efter hende. I morgen skal jeg dog aflever hende igen, så må jeg se, hvordan det kommer til at gå.