Jump a lot, endnu et legeland lige for Gry

I dag har vi været i Jump A Lot, sammen med Grys onkel og tante, det er snart 2 år siden var har været der sidst, det var også det første legeland vi har været i, så det var der, det hele startede med Grys, skal vi ikke i legeland snart. Gry var dog en anelse for lille den gang, til at få noget rigtigt ud af det, men efterfølgende har legeland været et kæmpe hit hos Gry, vi var faktisk i legeland hele 3 gange sidste år andre steder, selvom der er en del kørsel, vi har dog hørt rygter om, der åbner et legeland senere på året, her i Sønderborg, så det krydser vi for er sandt. I dag hvor Gry nu er blevet 3 år, der var det et hit i Jump A Lot, Gry kunne næsten det hele denne her gang, hvilket hun da bestemt også skulle vise. Vi havde nogle hyggelige timer der henne, Nor var vågen det meste af tiden, så han er godt træt nu, det er Gry bestemt også, sidste gang var det hvert fald ikke, at vi skal i legeland.

Gry elsker at synge, det ville hun da lige vise til hele legelandet, da hun farede op efter mikrofonen og begyndte at skråle ind i den, stoppe ville hun da hvert fald ikke, da både far og onkel spurgte, om hun ikke kunne stoppe, jeg syntes hun det var meget sødt og utrolig sjovt.

Selv de høje toner, rammer hun da nogen lunde.

Dejligt smil

 Nu har jeg et par gange nævnt, at Nor er god til at smile og pludre, jeg fik i går endelig fanget det dejlige smil på nogle billeder, så dem skal i selvfølgelig lige se. 

Så der ikke så meget andet nyt her fra, lige fortiden er jeg ved at finde ud af, hvad vi skal lave i sommerferien, det er dog begrænset med muligheder, da jeg endnu ikke ved, om jeg skal sprøjtes 2 gange dagligt kl 9.30 og 21.30 hver dag, det begrænser mulighederne en del, heldigvis har vi planlagt en tur i sommerhus, sammen med mine forældre en uge, senere på året, den er allerede bestilt, så den glæder vi os rigtig meget til, der skal selvfølgelig også planlægges lidt til.

40 dage

40 dage, så gammel er Nor i dag, sundhedsplejersken var forbi, og var meget imponeret igen, hun var faktisk overrasket, så meget, at hun blev nød til, at rejse sig fra stolen, og gå hen foran Nor, der lå på maven, med hovedet langt oppe, med det største smil på læben. Hun så sjældent børn på den alder være så stærke i nakken og smile så bevidst, som Nor han nu kan. 

Vægten var hun også meget tilfreds med, på 1 1/2 uge har han taget 500g på, hvilket er helt vildt, efter amningen har været sat på pause osv, han får nu en halv flaske om dagen ca, så der må komme rigeligt med mælk fra mig. længde stadig 61 cm, hvilket var helt fint, han ligger jo i den høje ende af længde. 

 I onsdags var vi henne hos mine forældre, får at få taget billeder, resultatet er bare blevet fantastisk, så i får lige et lille udpluk, af de mange billeder. 

Travlt i hverdagen

Når sulten melder sig på farten.

I sidste uge har der været fart på, der har været noget hver eneste dag sådan set, sundhedsplejersken var i mandags, som skrevet i sidste opslag, tirsdag havde vi besøg, af hende der følger os, i forsøget med undersøgelse af børn med en forældre med en diagnose, det tog et par timer, så vi var godt trætte efterfølgende, både Nor og jeg. Onsdag var Gry ved tandlægen, jeg valgte at går med hende, mens Nor og Jørn-Erik blev i venteværelses, jeg syntes det er vigtigt at vi laver noget sammen selv stadigvæk, og her var muligheden der lige. 

Torsdag var jeg på sygehuset, til opfølgende samtale om blodproppen, der var ikke så meget nyt der, der er mere så de kunne se om der er bedring, de vil ikke slippe mig helt endnu, så jeg vil få en ny tid om noget tid. 

Jeg har nævnt det før, men det er sprøjter jeg får 2 gange dagligt, disse banditter her, skal gøre mig rask igen, de er ikke sjove at få, men livsnødvendige. Jeg håber at kunne komme over på piller i stedet for, men det er blodprøve der skal afgøre det, venter på indkaldes på at få dem taget, da der skal går en vis tid.

Fredag var der 5 ugers undersøgelse for Nor, lægen var meget imponeret, lige som sundhedsplejersken var, hun målte ham til 61,5 cm og 5720g, hun fik et bevidst smil frem på Nor og sagde han var meget langt fremme i sin udvikling, han er også stærk i nakken fik jeg af vide, hvilket jeg har fået af vide nogle gange nu, så der er nok noget om det. Vi fik snakket lidt om mit forløb med blodproppen, det er noget de har snakket meget om i lægehuset fortalte hun, da jeg havde kontaktet den flere gange med min hovedpine, og de ikke havde fundet årsagen, så de vil nu rette op på deres "fejl" til en anden gang, når en patient kommer ind med ligene. Det hjælper selvfølgelig ikke for mit forløb, men hun undskyldte på deres vejene, at de ikke havde hjulpet med den rette behandling. Jeg er slet ikke sur over deres behandling af mig, faktisk tværtimod, jeg føler de behandlede med med respekt hele vejen igennem, de tog mig seriøst og prøvede virkelig at finde en årsag, og med eneste symptom svær hovedpine på blodprop mens man er højgravid og muligheder er uendelige, så forstår jeg godt, de ikke fandt årsagen, jeg er bare taknemmelig for, jeg ikke har taget fysisk skade på sigt, af hvad vi hvert fald ved lige nu.

 Lørdag og søndag har vi hygget, den lille familie på 4, Gry og jeg har syet denne her prinsesse kjole, på Grys ordre, hun var helt vild med den, og ville ikke have den af igen, nu har jeg bestilt tid til fotografering i den, så hun kan blive rigtig prinsessestolt.

Senere var vi ude og går en lille tur på stranden, det er Nors første tur til vandet, selvom han sov fra det hele, så skal det da lige nævnes. Vi har også malet lidt, det vil jeg ligge ud i et andet indlæg, det var Gry også helt vild med, sandkassen er også blevet godt brugt.

I går var vi en tur i Nordborg, først hos mine forældre og så min farmor og hendes mand, det var hyggeligt med lidt familiebesøg, og Gry nyder bestemt opmærksomheden hun får.

Barnedåbs invitationer

 I graviditeten begyndte jeg på invitationerne til Nors barnedåb, det var meningen de skulle have været færdig, kort tid efter fødslen, men pga indlæggelse osv, var der lidt forsinkelse på dem. men nu er de færdige, og her er resultatet så. 

 Jeg er selv godt tilfreds med dem. De er nu ved ar blive sendt ud, nogen har allerede fået dem, mens andre stadig mangler dem. Vi ville rigtigt have haft petroleum farven som farve til dåben, men det har været meget svært at finde noget i den farve, så det måtte vi opgive igen, så nu har vi valgt alle mulige nuancer af blå i stedet for. 

Nor har de sidste par dage begyndt at bevidst smile en del, han pludre også, hvilket jo bare er så sødt, det er dog svært at fange på kamera, da det går meget hurtigt og han bliver forskrækket, over det store kamera kommer frem og siger en mærkelig lyd, men der går nok ikke længe, før jeg fanger et dejligt smil.

Sundhedsplejersken har været forbi i dag, Nor er nu hele 61 cm og vejer 5600g, han er snottet som sin mor, så sundhedsplejersken anbefalede saltvandsdråber, som heldigvis hjælper ham. Hun syntes han så fin og dejlig ud, og bekræftede han var stærk i nakken og fremme i sin udvikling, hvilket er dejligt at høre for en mor.

Nyfødt fotografering

 Har helt glemt at vise billeder, vi har fået taget at Nor. 

Så her får i lige et lille udvalg af dem. 

 De første 4 billeder er Nor 3 dage gammel. 

 Og de sidste 3 er han 25 dage gammel. 

Billederne er taget hos Atelier Billedhuset. I får lige et link her

byfest

 Der er byfest i Sønderborg denne her weekend, plus i dag, det skulle vi da lige ned og se for Grys skyld, der plejer jo være lidt for børn også, det var dog meget skuffende desværre, men Gry fik da prøvet fiskedammen, og fik en lille gave ud af det. 

I forbindelse med turen, fik vi afprøvet bæreselen igen, sidst den var i brug, det var med Gry. Det virker ikke som om Nor er helt tilfreds med barnevognen, men bæreselen var et hit. 

Og ja man må ikke bruge bæresele før barnet selv kan holde hovedet nogenlunde selv, men ved i hvad... 

26 dage gammel, og Nor styre for vildt til at holde hovedet nu, han har stadig brug for støtte når han bliver løftet osv, men han er meget stærk i nakken, og kan sagtens ligge sådan her nogle minutter med hovedet højt oppe. Derfor valgte vi bæreselen i dag, da den har en ekstra støtte i hovedet, og faktisk gerne må bruges til babyer, der først er ved at lærer at holde hovedet selv. 

 weekenden står på arbejde for Jørn-Erik alle dagene desværre, men fredag og søndag har jeg fået lavet hyggeaftaler, så der lørdag tilbage, hvor jeg lige skal finde på noget sjovt med Gry og Nor, det bliver også første gang jeg rigtig skal være selv med begge børn i længere tid.

Ligheder

Kan man se om søskende er søskende, nogle gange er det letter end andre gange, i vores tilfælle med Gry og Nor, syntes jeg bestemt godt man kan se det, Gry er lidt mere lille og feminin i det, men Nor er lidt større/maskulin, men de har mange at de samme træk syntes jeg, så ingen tvivl om, at det er søskende. Både Gry og Nor er født med mørkt hår, Gry havde lidt længere hår end Nor har, de er begge blevet født med hormonknopper på næsen, som er forsvundet nogle dage efter fødslen, de har også begge to fået et rødt mærke på næsen nogle dage efter fødslen, de har begge to storkebid i nakken, og begge to har 2 forskellige øre, som de har efter deres far. De har også begge lidt buddet kinder, hvilke jo bare er sødt. 

søskende kærlighed

 En af de ting man som forældre måske kan være lidt bange for, når det store barn går fra enebarn til store søster/bror, er om der er jalousi når baby bliver født, jeg har selvfølgelig tænkt tanken, og det med Gry ikke skal glemmes, nu når lillebror kom til verden. 

Vi er heldigvis positiv overrasket, Gry elsker Nor utrolig højt, der er ingen jalousi overhovedet der, hun er hverken sur på ham eller syntes han er træls, hun vil gerne lege med ham hele tiden, kigge på ham og snakke med ham så meget som muligt, det er utrolig lettene som forældre, at se.

 Om det er i forbindelse med Nor er kommet til verden, eller om min indlæggelse på 10 dage har haft påvirkningen det ved jeg ikke, men Gry er blevet utrolig morglad, det siger Jørn-Erik hvert fald, jeg kan ikke helt mærke det, i den grad som han mener hun er det i, men kan godt mærke når hun skal puttes, at hun er mere morglad end hun får har været, om morgene er det også lillebror og mig hun vil ligge sammen med. 

Cirkus

 Cirkus er i byen her i Sønderborg, vi skal godt nok ikke ind og se forestillingen, men derfor kan vi jo kan se elefanten og kamelerne, så det var det vi gjorde i dag, efter Gry kom hjem fra børnehaven af. Vi var på tur med barnevognen, som ikke her været brugt så meget, pga min indlæggelse, så det var dejligt endelig, at få gået lidt med den. 

 Da vi kom hjem igen, stod den på hygge med jordbær, is og chokoladeboller. 

 Og en masse kys og kram.

Nor er nu 19 dage gammel og begyndt at være mere vågen, for første gang har han været sådan rigtig vågen i nat, hvor han havde en grædetur, hvor han ikke lige vidste hvad han ville, heldigvis varede den ikke længere end en halv time ca, så det var til at overkomme, men håber nu ikke det bliver til noget, han vil gøre hver nat. 

Gry har vi haft nogle problemer med at putte, efter jeg har været indlagt, det er rigtig øv nu hvor vi ellers lige havde fået putningen på plads, nu føler jeg vi nærmest er startet forfra, om det er fordi vi har fået Nor, jeg har været indlagt, eller de har taget middagsluren fra hende i børnehaven, det ved jeg ikke, men træls er det hvert fald, klokken bliver hurtigt 21 inden hun er faldt i søvn, der skal synges, kysses og krammes, drikkes mælk, og forfra igen i snart 2 timer, det er ikke det mest smarte, når vi har Nor på samme tid, og der bliver snakket konstant, det går også ud over hans søvn desværre. Livet er ikke altid let med 2 små børn, men jeg ville ikke undvære mine to små guldklumper for noget i verden.

En ny begyndelse

 En ny begyndelse er begyndt, her er min lille familie, min elskede kæreste og mine 2 dejlige børn. 

Gry er nu rykket op i den midterste gruppe i børnehaven, så nu er hun ikke længere, en del af de mindste børn, nu hedder det den store legeplads, og det er noget Gry, er meget stolt over. 

Gry er en meget udadvendt pige, bestemt ikke genert, det lidt sjovt faktisk, for hverken Jørn-Erik eller jeg er de frembrusende personer, vi er nok nærmere de generte personer. Det kan man bestemt ikke kalde Gry, hun går stolt hen til folk, når man er ude og handle og fortæller hun hedder Gry Marie, er 3 år, at hun er storesøster og har en lillebror, som man gerne må se. 

 I lørdags fik Nor sit første bad, han var 13 dage gammel der, det var faktisk meningen han skulle have haft et bad noget før, men nu hvor jeg har været indlagt, valgte vi at udskyde det lidt, så jeg kunne være med til hans første bad, selvom det en lille ting, så betyder det meget for mig, at jeg var med til dette, nu hvor jeg har gået glip af så meget her i starten. Gry var med til at bade Nor, hvilket hun syntes var sjovt.

Jeg syntes sagtens man kan se, at Gry og Nor er søskende, de minder meget om hinanden, selvom der er 3 år til forskel på dem. 

Nu har jeg ikke kunne skrive så meget om Nor, hvordan han er som baby, men jeg kan skrive hvordan jeg syntes han er, forholds til hvordan jeg husker Gry var. Nor er faktisk nemmere end Gry var mindes jeg, han har et godt sovehjerte, sover længe om natten, græder ikke så meget, han har lettere ved at ligge for sig selv, han græder ikke så meget under bleskift og han har ikke noget i mod at være nøgen. Nor har et stort suttebehov som Gry, han tager både flaske, bryst og bryst med ammebrik og sut.

Indlagt i 10 dage

Jeg har tidligere nævnt på bloggen her, at  jeg har haft hovedpine i meget lang tid, jeg har været til tjek på både fødegangen for svangerskabsforgiftning, hos egen læge som mente det kunne være pga spændinger, jeg blev sendt til fysioterapi, som skulle hjælpe på dette problem, jeg var ved vagtlægen som sendte mig til amva på Sønderborg sygehus, de sendte mig tilbage til fødegangen, men de kunne ikke gøre noget, og så fødte jeg, hvilket alle troede ville hjælpe på min hovedpine. Jeg selv mente også det ville hjælpe på problemet, det gjorde det da også i næsten en uge, men så kom den tilbage.

Lørdag den 25 april vågner jeg op med forfærdelig hovedpine igen, den sidder samme sted som den gjorde de 10 dage inden fødslen, så jeg var ikke i tvivl om, at problemet nu var vendt tilbage, jeg bliver i sengen og må aflyse vores aftale med min mormor, som skulle have set Nor for første gang, det er ikke med min gode vilje, men jeg har der ikke godt. Lidt over middag vælger jeg at ringe til lægevagten, da hovedpinen bare blive værre og værre, jeg får en tid kl 18, så jeg vælger at ringe til min mor, og høre om hun kan køre mig, da det passer ind, i spise putte tid med Gry, heldigvis siger hun ja, hvilket viser sig, at være meget heldigt. Lidt over 16 kommer min mor ud, hun valgte at køre noget før, hvilket igen viser sig at være meget heldigt, for ikke længe efter min mor er kommet går det helt galt. 

Jeg kan ikke huske så meget af det der efterfølgende er sket, så meget har jeg fået fortalt, men jeg vil prøve at skrive, hvordan det nogenlunde er sket det hele.

Jeg husker jeg er på vej op til spisebordet, Jørn-Erik har lige lavet aftensmad, og vi skal til at spise, jeg får sat mig op til bordet og så kommer der en forfærdelig smerte i mit hoved, jeg kæmper mig ind i sengen, aldrig i mit liv har jeg følt en sådan forfærdelig smerte, hvilket siger meget, når jeg lige har født, en dreng på hele 5 kg uden smertestillende. Jeg har fået af vide jeg siger mit hoved sprænger og jeg kommer med dæmpede skrig ned i min pude. Jørn-Erik ligger sig ind til mig og holder rundt om mig, pludselig siger jeg nogle underlige lyde, som jeg ikke kan trække vejret ordenligt, der bliver Jørn-Erik og min mor virkelig bange, og beslutter sig får at ringe 112. Jeg er ikke til at komme i kontakt med og jeg stopper med at trække vejret, de må ruste lidt i mig og sige mit navn mange gange, før jeg igen hiver efter vejret. Der går ikke længe før ambulancen ankommer med udrykning på. De prøver også at komme i kontakt med mig, der går vidst ikke længe før jeg kommer ud i ambulancen, der ligger jeg tilgengæld længe har jeg fået af vide, jeg husker ikke rigtig noget af det, men efter 15 til 20 minutter, bliver der sat blink og lyd på og ambulancen køre med fuld fart til sygehuset, Jørn-Erik er sammen med mig og min mor er hjemme sammen med Gry og Nor, hvor deres tante vidst også er kommet får at hjælpe.

Jeg vågner op på sygehuset, jeg kan ikke bevæge mig, jeg kan ikke sige noget, jeg er meget lysfølsom, men jeg kan tydeligt høre der bliver snakket til mig, jeg kan bare ikke svare, som minutterne går kommer min krop mere og mere til sig selv og jeg begynder at kunne få ordene så småt ud, selvom det er svært at få dem frem, jeg bliver stukket i op til flere gange, de kan ikke ramme mine åre og mig der er så bange få nåle, siger ikke et kuk i mens de stikker løs. Jeg begynder at få den samme smerte i hovedet igen og så husker jeg ikke mere igen, da jeg vågner op igen, kan jeg igen ikke snakke og bevæge mig meget, mit ansigt føles også som om det sover i den ene side. Jørn-Erik står ved siden af hele tiden, jeg har så mange spørgsmål til ham, men kan ikke sige noget, heldigvis fortæller han lidt selv, men jeg har mange flere spørgsmål end han kommer med svar. Han fortæller blandt andet, at jeg har været i en MR scanner, mens jeg har været væk, og at de har sendt billederne til OUH så nogle specialister kan se på dem, de tror nemlig jeg har en blodprop i hjernen, men den sidder et sted, som er svært at vurder på de billeder der er lavet. De beslutter sig får at jeg skal MR scannes igen, men nu med kontrast farve i blodet, og når man som nybagt mor høre dette, tænker man straks amning, heldigvis var både Jørn-Erik og min far som er kommet på det tidspunkt, gode til at tale for mig, nu jeg ikke selv kunne sige så meget, så de spørg selvfølgelig ind til det, men der er ikke noget at gøre, jeg skal scannes igen, og må indse at amning ikke er muligt lige nu. Jeg bliver scannet igen nu med kontrastfarve og nu der ingen tvivl, jeg har fået en blodprop i hjernen. Jeg bliver derfor indlagt på neurologisk afdeling, min mor får lov til at blive indlagt sammen med mig, hvilket jeg er glad for, Jørn-Erik her derfor mulighed får at komme hjem til Gry og Nor om natten. Selvom jeg ligger i smerte helved, så er mine tanker mest på amning, for den vil jeg ikke opgive, min far køre derfor til Åbenrå fødegang midt om natten, efter en brystpumpe. Jeg er pumpet op på smertestillene midt om natten, og kan derfor huske lidt af natten, jeg får snakket lidt med min mor og får fortalt gentagende gange hvad der er sket, og ja så tælle vi også hvor mange stik de har forsøgt sig med, får at ramme mine åre, hele 14 er det blevet til inden for en times tid.

Den 26 april.

Tillykke med fødselsdagen kommer det fra min mor, i dag bliver jeg 24 år gammel, jeg ligger i en sygehus seng, dybt ulykkelig uden mine børn og min kæreste og med vanvittig hovedpine, i chok efter alt der lige er sket, ikke det jeg havde forstillet mig, og nok også den værste og dårligste fødselsdag nogensinde, selvom min familien prøvede at gøre den så god, som muligt.

De næste mange dage ligger jeg i sengen med forfærdelige smerter, jeg er ikke mig selv, jeg fik en god nyhed på min fødselsdag, jeg måtte amme igen om morgene og Nor måtte blive medindlagt, men allerede dagen efter måtte dette opgives, på et sygehus er der for mange bakterier og de ture ikke have ham hos dem længere, amningen måtte vi droppe igen, for jeg var en krop med en pat der skulle give mad det ene døgn, jeg var slet ikke i mig selv, jeg lå i konstant smerte og det ville de ikke byde mig længere, får min behandling skulle virke, måtte jeg på strækkere smertestillende, og det var ikke muligt i mens jeg ammede, så tilbage til brystpumpen hver 3 til 4 time. Onsdag er første dag, hvor jeg i få timer kan være mig igen, første dag jeg får spist hele 4 vindruer, jeg har stadig meget ondt, men jeg kan være oppe, komme i bad for første gang, og føre en samtale, dog kun få minutter, hvor jeg derefter er helt færdig i hovedet igen. Torsdag er der igen bedring og det fortsætter så frem. 

I dag den 4 maj er jeg blevet udskrevet, efter 10 dage på sygehuset med indlæggelse, det er dejligt at være hjemme igen, der er ikke meget at sige om selve opholdet, der er mange tanker og følelser forbundet til hele oplevelsen tilgengæld. Jeg er taknemmelig for min familie, der har hjulpet os så meget, min mor har været medindlagt flere dage sammen med mig, da jeg ikke måtte være indlagt selv helt til fredag, min søster har også været indlagt en nat sammen med mig, min farmor og hendes mand har hjulpet med at tage Gry nogle dage og Jørn-Erik har taget sig af Nor helt selv, jeg er så stolt af ham. Det har været så forbandet hårdt, det at være væk fra sin nyfødte baby, der kun lige er knap en uge gammel, ikke at få så mange af de første dage med, det gør så ondt, man troede den første tid skulle være så dejlig og fantastisk, at man skulle lærer et lille ny menneske at kende, og så bliver alt revet fra en, det er forfærdeligt, det skær så dybt i hjertet. Jeg lå i et helvede i så mange dage, i en krop der gjorde så ondt, men jeg var fast besluttet, jeg ville ikke opgive den sidste ting, kun jeg kunne give min lille nyfødte søn, amning, så jeg har kæmpet igennem brystpumpning hver 3 til 4 time i over en uge, selvom jeg ikke har været i stand til at gøre det helt selv, ydmygende er det når en sygeplejerske skal gøre dette på en, men jeg stod fast og det jeg glad for, for Nor han vil gerne ammes, og det funger så godt i dag, jeg har ikke helt nok til at mætte ham endnu, så vi må supler op til at starte med, men jeg er glad for jeg tog kampen op, og jeg vandt den. Nu mangler jeg at få bygget båndet helt op til ham, det er hårdt ikke at kende sit eget barn rigtigt, jeg kender ikke hans rytme, hvor længe sover han om natten, hvor meget spiser han, kan han lide at få skiftet ble, hvor meget vågen er han, kan han lide at pludre osv, jeg aner det ikke, og det gør mere ondt end noget andet. Gry har det også været svært med, hun har savnet mig så meget, og jeg hende, det har gjort så ondt ikke at kunne sige godnat til sit eget barn i telefonen, fordi man har så mange smerter at det ikke er muligt, det gør ondt når hun grædende holder rundt om ens hals og ikke vil slippe, fordi nu skal Gry hjem uden mor, det gør ondt at jeg bliver nød til at vælge at snakke med Nor, så jeg kan bygge et forhold op til ham også, og derfor må sætte Gry lidt i anden række. Men en ting er jeg da helt sikker på, Jørn-Erik og jeg har et stærkt forhold, der kan holde til meget, jeg er ikke i tvivl om hvor meget han elsker mig, det har han virkelig vist på det sidste.

Min hovedpine er ikke væk endnu, jeg er på blodfortyndende sprøjter, da jeg gerne vil amme, et pisse dyrt valg og virkelig upraktisk, da det er noget jeg skal have morgen og aften og der skal komme en hjemmesygeplejerske og give mig dem, det skal jeg have mindst 3 måneder, derefter skal jeg scannes igen og så om jeg skal have det ydeligere 3 måneder, eller hvad der så skal ske. 

Jeg er sluppet heldigt fra blodproppen, jeg skulle umiddelbart ikke have taget skade af den, heldigvis, de kan selvfølgelig ikke sige 100% der ikke er sket noget i hjernen, men som der ser ud, så jeg sluppet heldigt, måske kan der være kommet noget, som jeg vil finde ud af om nogle dage, men lige nu har vi ikke set noget ændring. 

Grunden til min hovedpine har været væk, næsten en uge efter fødslen, mener lægeren er pga fødslen, at man så udskiller så meget oppe i hjernen, som smertedækker en så meget, det siger lidt hvor meget, sådan en fødsel kræver. Blodproppen mener de er kommet i graviditeten og den faktisk er kommet pga graviditeten, det er noget der sker meget sjældent, men graviditet kan faktisk være årsag til en blodprop, normalt ses det dog i benet og er meget sjældent forekomt i hjernen. Der er ca 120 personer i Danmark, som får lige den form for blodprop i hjerne som jeg har fået, og derfor mistænker de den sjældent og endnu mere sjældent hos gravide. 

I mens jeg har været indlagt, er der også sket en del ting, det skal jeg nok skrive om senere, da de også er vigtige og har betydning for vores lille familie.