Viser opslag med etiketten Grys 1års fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Grys 1års fødselsdag. Vis alle opslag

12 april 2016

1 år lige om hjørnet

I dag har jeg været afsted med Nor i den nye dagpleje, som han vil komme til at gå i, han starter den 27 april hos hende, vi skulle bare lige se stedet an og snakke lidt hvor hvad der skulle ske. 
Jeg har et rigtig godt indtryk af dagplejemoren og glæder mig til, Nor kan begynde hos hende, ikke fordi han ikke har det godt i vuggestuen, for det har han bestemt, men fordi vi er heldige, at have fået tildelt en dagplejemor, som vi har fået et godt indtryk af, der er dog et minus, nemlig afstanden til hende, vi får forholdsvis langt når både Gry og Nor skal afleveres og hentes hver dag, når man er på gåben, hvilket jeg er, det er primært mig det vil stå for afleveringen og nok ligeligt med at hente, det vil sige 3,5km hver morgen og det samme hver eftermiddag, og nej det jo ikke langt på cykel eller i bil, men det er det, når man ikke har de to muligheder. 

Ud over et besøg hos dagplejemoren, har vi også fået taget billeder i dag at Nor med en fødselsdagskage, nu hvor han bliver 1 år om en uge. Dem skal i ikke snydes for, så her kommer lidt billeder, som kom ud af fotograferingen. 












Nu der heller ikke længe til vi skal flytte og hold da op jeg glæder mig, vi tæller kun dage nu, til vi kan fylde flyttevognen med alle vores ting. 

12 april 2015

4 dage

Kan stadig lige nu det i dag, med et dags indlæg. 
Dagen startede som i går ikke så godt, vågnede igen med smerter i underlivet og hovedpine, hovedpinen har ikke rigtig ville fortage sig hvilket har gjort, jeg ikke har været helt på toppen. Kæresten var på arbejde fra kl 6 og var hjemme igen kl 14, så der har jeg hygget med Gry i mens, det jeg nu har kunne holde til. Efter Jørn-Erik kom hjem, tog vi turen hen til min søster, som havde fødselsdag i fredags, så hun kunne blive fejret lidt. Gry havde valgt moster skulle have pandekager til fødselsdag, så fra Gry fik hun en pandekagemix, hvilket der kom et dejligt smil ud af, fra både Gry og min søster. Vi blev til aftensmad og kørte lidt over 19 derfra, min hovedpine var desværre stadig forfærdelig, så jeg var nok ikke lige den der var mest værd at være sammen med i dag, min kæresten og jeg blev hurtig enig om, at jeg skulle ringe til fødegangen og lige høre dem af, med den hovedpine, som nu har været der nærmest konstant siden torsdag aften. Jordmoren jeg snakkede med mente der var for længe til på torsdag, hvor jeg har en aftale med min jordmor om tjek, til at få tjekke om der var noget i vejen, så vi aftalte jeg skulle komme forbi. Jeg fik tjekket mit blodtryk, som lå i den høje ende, normalt har jeg lavt blodtryk, fik lagt kurve, den var helt fin og tjekket urin, som viste +2 protein, hvilket jo ikke helt er det bedste, så jeg blev sendt hjem med besked om at ringe til min egen læge i morgen og få en tid til på tirsdag, hvis der skal tjekkes for protein og blodtryk igen, da de har mistanke om, at jeg muligvis har fået svangerskabsforgiftning, jeg vil så nok få svar på onsdag eller torsdag hvor jeg har tid hos min jordmor, om det er det jeg har fået mig eller ikke, hvis det er tilfældet, vil jeg nok blive sat i gang rimelig hurtigt efter. 
Jordmoren der undersøgte mig, var meget enig om, at lillebror nok ville få en meget god større, som Gry også havde da hun blev født og at hun håbede jeg snart ville gå i fødsel, for han var mere end klar nu.

07 december 2013

Oldemors fødselsdag



I dag har Grys mormor fødselsdag, i den anledning var vi inviteret ud og spise god mad, sammen med min del af familien. Gry holdte ud i 4 timer og derefter tog vi hjem igen hvor hun fik sig en lur på den halve time vi havde hjem. Vi har hygget os sammen med familien også den del vi ikke ser så tit, Gry var slet ikke genert, det overraskede mig lidt. 

Gry har forresten lært et nyt ord. Den der. det bliver der sagt til meget nu, når hun mener noget hun gerne vil have, tak er også et ord hun bruger en gang i mellem.

27 april 2013

22 år

I går var det dagen jeg blev 22 år, for bare 2 år siden, havde jeg ikke drømt om mit liv ville se sådan her ud nu, 2 måneder efter jeg blev 20 år blev jeg gravid, lidt over en måned inden jeg blev 21 år, var jeg blevet mor, der skete meget i det år. I mit liv som 21 år, lærte jeg livet som mor, det er det bedste valg i mit liv, at være blevet mor, det giver en større glæde end man ellers kunne forstille sig, Gry har udviklet sig meget, hun kommer i første række nu, man lærer hurtig at sætte sig selv på andenpladsen og sådan skal det selvfølgelig også være. Mit liv som 22 år venter jeg spændt på at se hvad bringer, hvad vil der ske? jeg ved det ikke, men jeg glæder mig til at se det. :) 

I går fik jeg lov til at sove længe ( 7.30 ) efter et lækkert morgenbad, kom jeg ind til et dækket morgenbord med gaver. Den lille pige i en dukker frem og selvfølgelig kan man ikke vente med at åbne gaverne. Jeg kan nu godt mærke forskel på nu og før jeg blev mor, ens fødselsdag er slet ikke som stor, som ens lille piges fødselsdag er. En hovedpude og en bog efter ønsket ( altid gaver man bliver glade for) og en tegning med en tekst, der antyde posten kommer med en pakke mere, en gang i næste uge.

Efter morgenmaden kom min far forbi, vi skulle nemlig fejre min fødselsdag i Nordborg hvor mine forældre bor, nu vi ikke har bil endnu, var min far så sød at hente os. En lækker gang brunch sammen med mine forældre, bedsteforældre, Jørn-erik og Gry, blev jeg fejret ind i mit toogtyvende år. 

Senere i dag skal jeg fejres sammen med min svigermor og svigerfar, som også har fødselsdag her i april måned, altså en 3 fejring sammen med svigerfamilien. 

Ikke det bedste billede, men eneste af Gry og mig fra i går, taget ved morgenbordet, uden tvivl det eneste billede, der nogen siden er lagt på nettet af mig fra om morgen af, ikke alle kan være morgenfriske, som Gry kan være. 
 

11 marts 2013

1 års fødselsdag

I dag har Gry fødselsdag, klokken 05.27 den 11 marts 2012 kom Gry Marie til verden, efter 16 timer med veer, som en sund og rask pige, med en vægt på 3830g og 53cm lang. At der allerede er gået et år, er slet ikke til at forstå, tiden er gået alt for hurtig, min lille pige har lært så mange ting, hun er blevet en selvstændig pige, der har sin egen mening om nærmest alt. For blot et år siden lå vi på sygehuset, som nybagte forældre der skulle lærer forældrerollen at kende, vi fik ikke blot en datter vi skulle have med i vores lille familie, vi blev også forældre, rollen som forældre er skøn, det den skønneste følelse på jorden. Selvom det kan være meget hårdt med en lille 24 timer i døgnet, for man så meget igen, at man gerne gør det hele om og om igen.

Jeg har hørt mange steder fra, at man vågner på det tidspunkt man er blevet født, Gry vågnede en time for tidligt, efter en halv time faldt hun i søvn igen, så ved Gry passer den ikke, der i mod lå jeg vågen til efter klokken 5.27, med tankerne på fødslen, presseveerne startede klokken 4.55, jeg kom op af badekaret, som var min redning i min fødsel uden smertestillende, omkring 10 minutter inde i presseveerne, og efter 32 minutter med presseveer, kom min lille prinsesse op på min mave.

 For første gang i et helt år, er jeg i dag vågnede med følelsen af, at jeg er udhvilet, efter en enkelt opvågning på en halv time, sov Gry til klokken 7.30, det er en sjældenhed her hjemme, som jeg er glad for skulle ske i dag. Så vi kunne gå ind i morges til Gry, som så ud til lige var vågnet med et kæmpe smil, da vi kom til syne inden hun havde givet lyd   
fra sig. Med hygge ved morgenbordet alle 3 gik Grys fødselsdag i gang. Efter morgenmaden fik Gry sine gaver fra os af. Et stabel klodse sæt med put i kasse, mega bloks klodser og et tæppe med musik i, som vi fik lang tid til at gå med, derefter tog vi en tur ned i byen, hvor vi fik frokost på en cafe. Middagsluren blev skubbet lidt i dag, nok grundet den lange nattesøvn, men da hun vågnede op igen, fik vi leget med de nye gaver hun har fået. Efter aftensmaden afsluttede Gry sin fødselsdag af med et bad, noget Gry elsker og klokken 18.30 blev hun putte i sin seng, med sin nye nat æsel hun fik i går af sin onkel og tante.
I morgen stå den igen på hjemmehygge, dog skal Jørn-Erik på arbejde, men så det heldig tante kommer på besøg.  

10 marts 2013

1 års fødselsdagsfest









I dag har Gry holdt 1 års fødselsdagsfest, mine forældre var søde at lægge butik til, så vi havde mere plads at være på, hvilket vi har været meget glade for. Gry fik mange gave som hendes mor allerede nu kan sige hun nok skal blive glad for. 

I alt har hun fået fra: 
Mormor og morfar: 2 bøger, dragt med fødder, sko og 2 little people. 
Oldemor: Bamse og kylling bog og penge. 
Oldemor og Oldefar: Morgenkåbe. 
Moster, Onkel, Fætter, Kusine og Kusine: 2 bluser, 1 kjole, 1 nederdel og 1 vest.
Onkel og tante: Disney æslet og bog.

Grys egen lagkage blev ikke så smattet ud så regnet med, det med at på det på fingrene var vidst ikke hende, tilgengæld fik kagen en mindre tur med gaflen. 
Gry klarede dagen rigtig flot, trods hun sprang sin middagslur over i dag. Nu ligger hun i sin seng og sover, efter en hyggelig dag sammen med familien. 
I morgen bliver Gry 1 år, det bliver fejret her hjemme, kun os 3.

08 marts 2013

Fødselsdags invitation

Jeg har helt glemt at vise Grys 1 års fødselsdags invitation, så her kommer den :)



07 marts 2013

Fødselsdag i dagplejen

I morgen holder Gry fødselsdag i dagplejen, i den anledning har vi lidt lækkert med til hende og de andre børn og dagplejemoren. Jeg syntes ikke jeg vil give hende sukkerfylde boller kanelsnegle osv med, som jeg har indtrykket af mange vælger i dagplejealderen, så jeg har prøvet at finde noget mere babyvenligt hun kunne få med, valget blev rosiner, frugtstænger og hjemmebagte babykiks. Nu håber jeg det falder i god jord hos de andre børn i dagplejen, Gry har allerede godkendt valget, da hun elsker rosiner og frugtstænger, babykiks tror jeg de fleste børn vil guffe i sig :)












Jeg har før skrevet opskriften på babykiks her inde, den her gang har jeg lavet en tilføjelse, så den kommer lige en gange mere :)

250g grovvalsede havregryn.
Lidt salt.
1 Tsk natron.
3 spsk. smør.
2 dl meget varmt vand.
Jeg har tilføjet kanel til opskriften, hvilket smager fantastisk i.

Det hele blandes sammen og rulles derefter ud i ca 0,5cm tykkelse, trykkes ud i ønsket form, jeg har bare brugt et hele alm vandglas, det funger fint. I en forvarmet ovn på 200 grader i ca 15 til 20 minutter alt efter størrelse.
Jeg havde lige plads på en enkelt bageplade til dem alle på en gang, de hæver ikke meget, derfor kan de godt ligge forholdsvis tæt op at hinanden. 

23 januar 2013

Fødselsdagsplanlægning


Så er planlægningen til Grys 1 års fødselsdag gået i gang, selvom hun ikke kommer til at huske den frem over, så skal hun have en fødselsdagsfest. Hendes fødselsdag bliver dog holdt en anden dag end den hun er født, da det er en mandag i år.

Her er et lille udpluk, af noget der bliver til hendes invitation. Som man nok tydeligt kan se, er det meget pige farver vi køre i, Gry får nemlig en prinsesse fødselsdag.