14 april 2015

2 dage

Så der kun to dage til terminen, i dag kommer indlægget allerede tidlig morgen, så kan selvfølgelig ikke fortælle hvordan min dag er gået endnu, men jeg kan fortælle lidt om i går. 

Jeg var en tur hos lægen i går, som aftalt med fødegangen søndag, skulle jeg kontakte min egen læge, så jeg kunne få tjekket blodtryk og protein, mit blodtryk lå i den høje acceptable ende og der var kun spor af protein, så lægen mente ikke der var noget svangerskabsforgiftning, hun var meget sød og tjekke om der var vand i kroppen, hvilket der var lidt af kunne hun se, hun tog sig tid til at lytte til lillebror og var faktisk meget behagelig, hun gav mig en tid igen på fredag til opfølgning, det var meningen jeg skulle have en blodtryksapparat med hjem, men de kunne desværre ikke finde et til mig. Jeg fik besked på at ringe til enden dem eller fødegangen igen, hvis jeg fik det værre, hvilket jeg gjorde, så klokken 18 ringede jeg til fødegangen, som gerne ville se mig igen. Jeg fortryder lidt vi tog der op nu, for de havde meget travlt der henne, og det føles næsten som om, de bare ville have ig ud af døren igen. Men altså jeg får tjekket urinen, fik af vide den så fin ud, blodtryk sagde hun også var fint, så ikke havde den lå på, så hun sagde det bestemt ikke kunne være svangerskabsforgiftning, hvilket jeg selvfølgelig er glad for. Der blev lagt en ctg og taget blodprøver, ctg var helt fin, blodprøverne aner jeg ikke noget svar om, fik ikke af vide hvornår jeg ville få svar på dem, men nu de taget. Jeg fik 2 panodiler der henne og en af noget der var stærkere, men jeg blev ved med at få det dårligere, hovedpinen blev meget kraftigere og var slet ikke til at holde ud, jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, de mindste lyde var så voldsomme, at jeg følte min hjerne var ved at eksploder, ydeligere var jeg blevet helt svimmel, det hele kørte rundt, spurgte om det kunne være pga den stærkere pille hun havde givet mig, hun svare helt uforskammet tilbage, at selvfølgelig var det den " som om jeg ikke vidste det artigt". Inden hun sendte os hjem, sagde hun at jeg skulle ringe til min egen lægen her i dag, og få noget stærkere for hovedpinen end panodiler, jeg var ved at dejse rundt på vej ud fra fødestuen, jeg ved at jordmoren så det, men hun gjorde som ingen ting. Jeg ved godt det ikke er deres afdeling, når de ikke mener det har noget med graviditeten at gøre, men at sende en patient hjem, der er ved at besvime på vej ud af døren, men et problem man ikke kan gøre noget ved selv, syntes jeg ikke er acceptabelt, så kunne hun have sendt mig videre til vagtlægen eller noget. 

I nat vågner jeg en enkelt gang med kraftig hovedpine, så må tage 2 panodiler, jeg får heldigvis sovet lidt mere, inden mit ur ringer. Jeg får fat i længen som ikke tør give mig noget stærkere smertestillende, nu hvor jeg er så langt henne i graviditeten, da det kan påvirke ham på en dårlig måde, men hun beslutter sig får at give mig en tid i eftermiddag, så vi kan få taget nogle blodprøver og tjekket blodtryk osv, og en tid mere på onsdag, hvor jeg vil få svar på blodprøverne, de vil nu se om de kan finde en anden årsag end svangerskabsforgiftning, så vi kan få bugt på denne her hovedpine, for den er ikke til at holde ud længere. 

Normalt skal der meget til før jeg tager smertestillende, men jeg har desværre måtte overgive mig de sidste par dage til panodilerne, det er ikke særlig sjovt når man som højgravid må ty til noget, men ikke er meget for, det skulle ikke skade lillebror med få panodiler, men nu har jeg siden torsdag haft denne her hovedpine, som er blevet værre og værre, så der er altså kommet en del panodiler ned de sidste par dage, jeg tror ikke det er godt for hverken lillebror eller mig at få så mange over så kort tid, men hvad har man af muligheder, når ingen kan give svar og løsning på problemet. Jeg føler ikke jeg kan være i min egen krop længere, jeg kan ikke være mor for Gry når jeg ikke engang kan være Malene i min egen krop, hvordan skal jeg så kunne komme gennem en fødsel, derfor må jeg overgive mig til de smertestillende et par gange om dage, får bare at kunne hænge lidt sammen og få nogle få timer, hvor hovedpinen er på et plan, der er til at holde ud. 
Lillebror må derfor godt vente med at komme til på mandag nu, for inden da har jeg faktisk ikke overskud til at skal komme ud, for den her hovedpine skal gerne være under kontrol, inden han vælger at kommer, kan slet ikke forstille mig at skulle presse ham ud, med den trykken jeg konstant har i hovedet, så må min hjerne og hjerte helt bestemt sprænge fra hinanden. Jeg har haft lidt murren i maven de sidste par dage, men fordi jeg har været på smertestillende de sidste mange dage, har jeg ikke kunne mærke kroppen helt 100 % om det er derfor jeg føler min krop er gået lidt i ro det ved jeg ikke, måske det bare er hovedet der tager alt tanken og jeg derfor ikke bemærker plukveer, det ved jeg heller ikke, men ctgen vidste både søndag og i går at jeg har en del af dem. Gad vide om jeg ligger mærke til fødslen går i gang, hvis den begynder i det er smertehelvede med hovedet, før jeg er et godt stykke inden i den. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar