8 dage

En dag mindre til terminen, nu vil jeg se om jeg kan huske det, at lave en opdatering hver dag, til lillebror er født, den skal nok smutte en dag eller to, men nu prøver jeg. Så kan jeg selv læse tilbage hvordan jeg havde det dagene inden fødslen, og andre kan måske få et indblik, i livet som højgravid. 

Natten til i dag har godt nok været forfærdelig, jeg vågnede omkring kl 00.30 med en forfærdelig kvalme, jeg har været døjet en del af kvalme i starten af graviditeten og lang ind faktisk, men i nat kom den lige tilbage på fuld skrue, jeg måtte sidde op i en times tid, for når jeg lagde mig ned, var alt ved at komme ud af mig, det var virkelig ikke behageligt, kvalme og opkast er ikke det samme, for hvis jeg kunne have fået det overstået med opkast, havde jeg klart valgt dette, men den mulighed var der ikke for mig i nat. Jeg tror mavesyren har en del at gøre med det, men det er kun et gæt. 

I går skrev jeg at der var kommet en del jag/stik i underlivet, de fortsatte stort set hele dagen, og hele natten og i dag har jeg have det helt mærkelig i maven, ikke plukveer, men maven har været hård uden på i perioder, jeg føler lidt lillebror er mere aktiv end ellers og er overbevist om, at det er dette der gør jeg har ondt i dag. Jeg skrev også jeg var lidt bekymret omkring det at aflever Gry i morges, dette fandt vi heldigvis en løsning på, svigermor havde nemlig en aftale her i Sønderborg, som hun var så sød lige at rykke en time frem, så hun kunne aflever Gry, dejligt med en svigermor der vil hjælpe en gravid i nød. 

Jeg kan godt mærke min krop ikke er min krop for tiden, den er virkelig til låns, den gør slet ikke som jeg vil, den opføre sig som den har lyst til, er efterhånden van til der kommer smerter på de mest mærkelig tidspunkter i den, ryggen er helt af helveds til, hovedet er heller ikke som det plejer af være, og energien er der slet ikke for tiden. 

I eftermiddags ringede min mor til mig, hun ville lige høre om jeg var hjemme, for så ville hun lige komme fordi og hygge lidt. Det ikke fordi jeg ikke ser min mor så tit, for vi ses da et par gange i måneden, men jeg blev nu alligevel rigtig glad for, hun ville komme og se mig, selvom jeg nok mest af alt, er lidt ynkelig for tiden og ikke har så meget andet en graviditet og bekymringer i hovedet for tiden.

Som skrevet i tidligere indlæg, så er vi utrolig taknemmelige for vores familie, at de hjælper os specielt i en tid, hvor vi har brug for hjælp, ikke alle er så heldige at have en familie, der gør hvad de kan, får at hjælpe til. På den ene side er jeg glad for opbakningen og at familien gør hvad de kan, men på den anden side er jeg også lidt flov over at be om hjælpen, for vi burde jo selv kunne klare os, vi er trods alt voksende mennesker, der snart har 2 børn, men jeg overbeviser mig selv om gang på gang, at det er ok at be om hjælpen, for vi har ikke valgt jeg skal have alle de gener, der gør det svært for mig at aflever og hente Gry i børnehaven, vi har ikke valgt at sygehuset har rykket hele fødeafdelingen op fra Sønderborg og lagt den i Åbenrå i stedet for, vi har valgt at få Gry, men at have hende med til en fødsel er ikke helt optimalt, derfor er vi igen afhængig af andre til under fødslen også. Tilgengæld prøver vi at give igen af den hjælp og kærlighed vi kan give, det er godt nok lidt svært når overskuddet er nærmest helt i bund, men vi prøver så godt vi kan, at vise vores taknemmelighed, om det så er på den ene eller anden måde vi gør det, så prøver vi virkelig, det håber vi også familien kan mærke, for ærlig talt, så havde vi ikke klaret det uden dem. Ud af alt den hjælp kommer der selvfølgelig også et godt resultat, der kommer en lille ny til familien, som alle ( forhåbentligt ) får glæde af og så er der en ende på alt det her graviditets ting, som har gjort ,vi har brug for den ekstra hjælp.

Til sidst får i lige et billede af Gry, som desværre har været lidt uheldig i dag, da hun skulle sige godnat til hendes kære mor, som lå i sengen og var lidt dårlig, var hun lidt for ivrig, da hun kom løbende, snublede hun over hendes legetøjs klapvogn og falder direkte ind i vores trip trap vasketøjskurv med kinden, heldigvis ser det vidst værre ud end det var, selvfølgelig begyndte hun at græde, men tror nu mere det var pga chokket, for få minutter efter hun havde siddet lidt ved mig, var alt godt igen, og hun har ikke klaget siden. Nu jeg lidt spændt på hvor længe det mærke kommer til at være synligt, det lidt typisk hvis hun skal havde det, på de første billeder med lillebror, hvis han kommer til verden inden det forsvinder, men nu må vi se hvad tiden viser.