6 dage

Så der 6 dage til terminen, hindeløsningen i går gav desværre ikke den ønskede effekt, jeg havde lige nogle ture, hvor der virkelig var gang i den, med kraftige smerter, men de gik over hver gang, i nat har jeg stort set sovet helt i gennem, Gry kom først ind til os kl 6 i morges, så jeg har da fået mig en fin natte søvn for en gang skyld, men det betyder så også at lillebror stadig ikke er kommet til verden endnu. Jeg tror ikke han gider ud i kulden til os andre, selvom vejret er ved at blive fint igen, han har det nok alt for godt der inde, men hvor ville jeg da bare ønske, han snart ville komme ud til os. Gry spørge dagligt om lillebror ikke snart kommer ud, det er meget svært at fortælle en pige, der lige er blevet 3 år, at vi ikke ved hvornår lillebror kommer ud, men at han snart kommer.

Der er ikke umiddelbart optakt til, lillebror vælger at komme de næste par dage, min hjerne spiller vidst også lidt med mig, for jeg har en følelse i mig, der siger at der ikke er længe igen, at det hele er lige rundt om hjørnet, jeg har jo selv en ide om at jeg er en uges tid længere henne end min termin er sat, måske det også påvirker mit hoved lidt. men min underbevidsthed siger hele tiden, han kommer da ikke før jeg skal sættes i gang, der er stadig mindst 2 uger til han kommer endnu, og det er noget pjat, med den følelse jeg har i kroppen, at det bare lige pludselig går i gang, uden der har været optakt til noget. Jeg kan ikke huske med Gry hvordan jeg havde det helt præcist, men mindes at jeg på min termin 40+0 havde det fint og der ikke var noget overhovedet, at jeg natten til 40+1 har sovet fantastisk, og jeg så er vågnet med følelsen af, at der var noget på vej 40+1, klokken 13 ca er veerne kommet og vi begyndte at tage tid på dem, de blev hurtigt regelmæssige, og det endte med jeg fødte tidlig morgen 40+2.  

Jeg har det i dag lidt mærkeligt i kroppen, sådan en tyngen, er ikke helt klar i hovedet heller og lillebror er meget aktiv, kan ikke helt finde ud af hvad der forgår i kroppen, men den opføre sig hvert fald ikke normalt, jeg føler ikke jeg har plukveer som sådan, men jeg er heller ikke smertefri i underlivet og maven, det er bare i mærkelig følelse jeg har i kroppen som skrevet. 

Weekenden byder på arbejde for kæresten, det vil sige jeg er selv med Gry begge dage, fra meget tidlig morgen, til eftermiddag. Jeg har selvfølgelig ikke noget i mod at være selv med Gry, men ærlig talt, så er energien og overskuet til at være på i 9 timer i træk, 2 dage lige efter hiananden, ikke særlig stort for tiden, så jeg har det ikke helt så godt med tanken om, at kæresten skal arbejde i weekenden, på den anden side, så er det sidste weekend jeg kan komme til at være selv med Gry, for næste weekend skal kæresten ikke arbejde, og det gør jeg derved ved, at det er sidste arbejdsweekend for Jørn-Erik inden fødslen, så på den anden side glæder jeg mig også, til det kun er Gry og mor tid. Hverdagen i næste uge bliver heller ikke den sjoveste, hvis lillebror ikke melder sin ankomst her i weekenden, hvor kæresten har 4 dage hvor han skal starte kl 6, det vil sige det er mig der stor for at aflever Gry i børnehaven, min krop kan virkelig ikke klare den tur mere, og de 2 gange jeg har måtte aflever Gry i børnehaven den her uge, har min krop været helt færdig resten af dagen, jeg har måtte ligge i sengen mere end jeg ellers i forvejen gør, de 450 meter der er fra børnehaven og hjem igen har taget hvert fald 20 minutter for mig at gå, fordi jeg har måtte holde så mange pauser, og på samme tid går jeg virkelig langsomt, specielt om morgene, hvor det er værst med vand i mine ben, min lænd er også helt død efter den tur om morgene og gør jeg ikke kan så meget, resten af dagen. 

Så det med lillebror gerne må komme ud hurtigts muligt, er ikke pga utålmodigheden, selvfølgelig er jeg da utålmodig, vil jo gerne se ham, hvad han er for en lille en, men aller mest pga de mange gener jeg har, hverdagen er bare uoverskuelig, og frygter så meget hver dag, hvor jeg kan se en udfordring, jeg ved godt en lille baby tager tid, at man først der mærker hvad træthed osv er, men helt ærligt, det glæder jeg mig kun til, for så kan jeg i det mindste være til i min egen krop, uden at have så ondt konstant, jeg kan aflever Gry om morgene uden frygt for at dejse om på vejen, ingen mavesyre der vækker en mindst lige så mange gange som en baby gør, slut med pludselige kramper, man bare ikke kan stoppe, trykken i hovedet, der gør man ikke helt kan tænke klart, og alle de hormoner der gør ens lunde er lige de cm for kort.   

Der er ikke lige nogle mavebilleder for tiden, det for dårligt, det ved jeg godt, men overskuddet er der bare ikke lige, til at tage de billeder, vægten har stået stille de sidste par dage, vægten siger dog alt for mange kilo, men er stadig under de 20 kg, så mit mål med ikke at overstige 20 kg, er stadig holdt, men der skal ikke mange flere dage til, før det er overskredet.