bækkenløsning

 Den sidste uge har rent ud sagt være forfærdelig, det startede søndag i sidste uge hvor jeg kom til tjek på fødegangen, som skrevet i et tidligere indlæg, der viste prøverne at der heldigvis ikke var noget galt, og den tro har jeg levet lidt på den her uge, i mens jeg har haft det forfærdeligt. I torsdags fik jeg det endnu en gang helt forfærdeligt, med svimmelhed, tung i hovedet, flimmer for øjnene osv, jeg valgte ikke at reager på det, da jeg lige havde været til tjek få dage inden, der gik nogle timer og så var det heldigvis nogenlunde over igen. Fredag får jeg det igen skidt, dog uden svimmelheden, og kvalmen, men tung i hovedet og flimmer for øjnene, jeg vælger endnu en gang ikke at reager, fik jo af vide der ikke var noget galt. Lørdag vågner jeg op og har det igen forfærdeligt, men den her gang har jeg også en del smerter i underlivet, de fortsætter smerterne i underlivet, og da jeg sammen med kæresten til eftermiddag skal ud og handle, bliver det endnu værre, jeg må stoppe op flere gange, og stønne og pruste mig igennem de smerter der kommer fra underlivet af, jeg følte virkelig, at nu var det ved at være oppe over og at lillebror nok snart ville melde sin ankomst, men nej det gjorde han ikke, i løbet af aftenen blev det heldigvis bedre, så der var ikke noget fødsel igang, som jeg lidt frygtede.

I dag vågner jeg for en gang skyld op, uden smerter eller noget, men der går ikke længe, før min trykken i hovedet er tilbage igen, et par timer efter begynder smerterne i underlivet igen og efter 2 1/2 time beordre kæresten mig til at ringe til fødegangen. De syntes det lyder mærkeligt da jeg fortæller dem jeg ikke tror det er veer, er jo anden gangs, så ved lidt hvordan sådan nogle skal føles, og det mener jeg bestemt ikke det er, så de vil have mig ind til tjek. 

En time efter kommer jeg op på fødegangen, jeg få lov at sidde 10 minutters tid, inden de tager blodtryk, den er normal, dog højere end normalt for mig, da jeg har et lavet blodtryk normalt, hvilepulsen er dog høj på 120, hvilket hun undre sig over, jeg får fortalt hvordan jeg har og har haft det den seneste uges tid og skal så lave en urinprøve. Jeg kommer op på briksen bagefter hvor hun mærker lidt rund på maven osv, for konstateret hovedet står flot nede i bæknet, hun trykker lidt forskellige steder i bæknet og skal så svare på om det gør ondt, hun sætter så ctg til som måler lillebrors hjertelyd og aktiviteten i livmoren. Der går en halv times tid, så kommer der en læge ind, han fortæller mig at de kan konstater en meget slem bækkenløsning, det er ikke noget de ser tit, men det forekommer altså, jeg er bare en af de uheldige der har fået den slemme grad af bækkenløsning, jeg skulle ikke betegne mig selv som sengeliggende, men noget der hen af, men kunne sammenligne en bækkenløsnings tilstand med en forstuvning, altså aflastning på alt der er muligt. Har fået en bog med hjem om bækkenløsning, og hold da op hvor er der meget men helst ikke må gøre, mest træls er nok jeg ikke må bære på lillebror når han kommer ud, først når bækkenet er i orden igen. Det var ikke beskeden om bækkenløsning jeg havde regnet med at få, jeg har godt nok døjet en del med ryggen og være sygemeldt med den siden jeg var i uge 5, men havde nu ikke regnet med en meget slem grad af bækkenløsning må jeg indrømme, på den anden side er det lidt rart at få sat navn på ens smerter, for så lyder man ikke som en pyller der brokker sig over smerter hele tiden, når nu man har navn på det og de fleste ved bækkenløsning, ikke er noget man gør grin med. 

Urinprøven var der selvfølgelig også svar på, jeg har ikke svangerskabsforgiftning lige nu, men ud fra prøven og mine symptomer jeg har haft den sidste uges tid, ville de ikke afvise en begyndende svangerskabsforgiftning, eller at jeg nok ville udvikle en, så med strenge ordre fra både lægen og jordmoren, skal jeg ringe med det samme, hvis jeg føler mig tung i hovedet og med flimmer for øjnene igen, da jeg så skal testes igen for svangerskabsforgiftning.