Abort uden accept

Jeg har været i tvivl om jeg skulle dele denne her del af mit liv med jer, men efter jeg i dag har fået nye informationer, har jeg valgt at dele det med jer, da jeg selv gerne ville have hørt om andre der har prøvet ligende, men ikke har kunne finde noget nogle steder. 

Som nævnt i et tidligere indlæg har jeg været indlagt på sygehuset, nu kan i få historien om hvorfor. 

Fredag den 13 juni var en af de lykkeligste dage i mit liv, jeg testede positiv på en graviditetstest, kæresten og jeg havde været i gang i en længere periode med at prøve at blive gravide og nu var det endelig lykkedes. 

Jeg fik en tid allerede den 26 juni til første lægesamtale, den gik fint, lægen bekræftede graviditeten med en urinprøve. 

Samme aften den 26 begyndte jeg at bløde, det var ikke noget voldsomt, så kæresten og jeg besluttede os for ikke at gøre noget ved det, da jeg også under min graviditet med Gry havde haft en lille blødning. 

Men om morgen den 27 juni kunne jeg alligevel ikke slippe tanken, så jeg brugte google som er min ven, og søgte lidt på blødninger under graviditet, der stod de fleste steder at man lige skal kontakte lægen, så det gjorde jeg. Jeg kom ind til lægen kl 13.20 hvor jeg havde fået en tid. Han mente bestemt jeg havde aborteret så der var ikke noget af gøre, han ringede op til sygehuset får at høre om jeg kunne blive scannet med de ville ikke se mig. Omkring kl 15 begynder jeg at bløde en smule igen, jeg jeg valgte at ringe til vagtlægen da de åbnede telefontiden kl 16, jeg fik en tid som den første kl 18. Vagtlægen var sød og forstående og mente de skyldte mig en scanning, så det fik jeg. 

Ved scanningen kunne de se min livmoder og en fostersæk, hende der scannede mente jeg var for tidligt henne til at kunne se fosteret, der var tvivl om hvor lang henne jeg var, så hun ville lige have blodprøver fra mig og så fik jeg en ny tid til scanning om mandagen hvor jeg igen skulle have taget blodprøver om morgenen. 

Mandag den 30 juni får jeg taget blodprøver om morgenen, klokken 9 ringede ambulatoriet at jeg kunne komme klokken 12 til scanning, så jeg måtte op på sygehuset kl 12. 

Da jeg kom ind fik jeg af vide mit hcg var steget, dog ikke helt som det gerne skulle have gjort, overlægen der scannede mig, scannede længe en halv time blev det næsten til han stoppede og sagde, det her ser ikke normalt ud, han kunne se livmoren med fostersæk i, lige som de kunne se om fredagen, men han kunne også se en stor cyste på 8 cm på min æggeleder, inde i cysten kunne han se noget, han var meget i tvivl om hvad det var, men han mente det måtte være et foster og mit hcg derfor ikke var steget som det burde og da det der derfor var ude for livmoren, og at fosteret i livmoren nok var gået til grunde. Jeg var knust efter den besked, men der var ikke meget at gøre. Jeg fik en ny tid til torsdag den 3 juli til scanning og nye blodprøver. 

Torsdag den 3 juli for jeg taget blodprøver om morgenen, og senere på dagen kom jeg igen ind til scanning, mit hcg var nu steget rigtig flot, men ham som scannede kunne ikke se noget tegn på graviditet i min livmor, han mente han kunne se foster og navlesnor i den cyste jeg havde på æggestokken. Han var bange for den cyste ville sprænge, derfor tog han valget at jeg skulle opereres dagen efter og allerede indlægges om aftenen. Min verden brød sammen der, det var ikke det jeg havde forventet skulle ske. 

Jeg blev indlagt kl 20.30 ca på Sønderborg sygehus, de prøver at ligge drop på mig 2 gange men begge gange mislykkedes, jeg havde virkelig en forfærdelig nat, jeg kunne ikke stoppe med at græde. 

Fredag den 4 juli vågner jeg op med en underlig fornemmelse i kroppen, jeg kunne ikke forstå hvorfor jeg var gravid uden for livmoren, jeg kunne simpelt hen ikke banke det ind i hovedet på mig selv, havde nogle mærkelige fornemmelser at noget ikke var rigtigt, så jeg spurgte om det ikke var muligt at få en sidste scanning inden operationen, så jeg kunne se hvad de snakkede om, jeg måtte nemlig ikke se med under den sidste scanning så det var uvirkeligt det hele for mig. Det måtte jeg ikke, jeg kunne snakke med en læge hvis jeg havde spørgsmål. Først klokken 15 kom jeg til, jeg havde fastet hele natten og dagen så var godt sulten, men min sult var erstattet meget med nervøsitet, jeg har aldrig været i narkose før nemlig. 

Nede på operationsstuen får de endelig lagt et drop i min hånd efter 5 forsøg, de spørg om mit navn og cprnummer, jeg får lagt en maske ligene ting hen over mund og næse som jeg skal trække vejret i, får af vide at nu vil de sprøjte narkosen ind i mit drop jeg vil jeg vil lige så stille føle mig tungere og tungere, det er virkelig ubehageligt, jeg fik af vide jeg skulle tænke på noget rart i mens, så jeg tænkte på min kæreste og Gry som var i legeland og rutsjede sammen for nogle måneder siden. Lige pludselig er jeg bare væk. 

Klokken 17.30 vågner jeg lige så stille op, jeg har mange smerter, vurder dem til 8,5 på en skala til 10, så får noget morfin til at dulme smerten med, jeg ligger længe på opvågning, får lidt informationer fra personalet der er inde ved mig, lå selv da jeg var den sidste den dag, fik af vide operationen havde varet næsten en time længere end forventet, men at den vidst var gået helt fin. 

Klokken 20 ca kommer jeg op på stuen hvor jeg er indlagt, får ringet til min kæreste som kommer med det samme, får serveret min aftensmad, jeg er virkelig sulten og tørstig, ud over aftensmaden spiser jeg 2 boller ved siden af, og hælder det ene glas saft efter det andet ned. Efter en time skal jeg virkelig tisse, så jeg få hjælp fra kæresten og en af sygeplejerskerne til at komme på wc, på vej der ud af jeg ved at besvime, der var ikke rart, kommer op i sengen igen men har nu virkelig ondt, der går ikke længe før jeg må rykke i den røde snor, jeg har nu fået ve storm, sygeplejersken fortæller det er normalt fordi jeg har fået en sprøjte der for min livmor til at trække sig sammen. Jeg har virkelig ondt, det var den værste smerte jeg nogen siden har oplevet, ud over presseveer med min datter den gang jeg fødte hende. Jeg fik derfor et stort skud morfin som jeg faldt i søvn af et kvarter senere. klokken 2 ca vågner jeg igen, jeg skal tisse igen, en sygeplejerske kommer ind får at hjælpe mig, igen bliver jeg svimmel, og ve smerterne vænner tilbage igen efter jeg kommer ind i sengen at ligge, for derfor igen morfin, men falder ikke i søvn af det lige sådan igen, ligger mellem 1 og 2 timer med mange smerter, til sidst lykkedes det mig at falde i søvn. 

Jeg vågner næste morgen klokken 5 6 stykker, ve smerterne er over og jeg kommer selv på wc, har dog stadig mange smerter i maven. Klokken 9 kommer min kæreste og datter op til mig, jeg har savnet dem meget, specielt min datter som jeg ikke har set siden torsdag. Klokken 11 kommer der en læge og snakker med om og fortælle lidt om hvordan operationen er gået. Han fortælle de har fjernet cysten på æggelederne og at det var en dermoidcyste, som de fandt rester af hår i, de havde også lavet en udskrabning på mig da de have fundet hinder i livmoren fra det der nok have været en missed abort. Jeg bliver udskrevet af lægen som går igen, sygeplejersken fjerner droppet i min hånd og jeg gør mig klar til at tage tøj på, men pludselig er der meget blod fra der hvor droppe sidder, jeg fået det skidt men det skal ikke hindre mig, jeg jeg kommer ud på badeværelset med mit tøj, jeg når lige at få tøjet af og få bh på og trusserne op til mine knæ, før jeg siger til min kæreste jeg ikke har det godt, det næste jeg husker er jeg ligger på gulvet med to sygeplejersker der prøver at på mig på benene igen og ind i sengen. Jeg bliver dog alligevel udskrevet der efter, da vi var enig om jeg var besvimet af at have set det blod der var kommet fra droppet ( kan ikke tåle at se blod) 

Søndag ringer jeg op på sygehuset, jeg har stadig mange smerter, vi aftaler jeg skal komme dagen efter så jeg lige kan blive undersøgt. 

Mandag den 7 juli kommer jeg op og skal undersøges på sygehuset, de kan se der er lidt væske i min livmoder, hvilket godt kan være det der udløser de mange smerter endnu. Jeg får en ny tid ugen efter mandag den 14 til undersøgelse og svar på mine prøver fra operationen. 

Fredag den 11 juli skal jeg have taget blodprøver igen, så de kan måle hcget.

Mandag den 14 juli, den nok værste dag i mit liv. 

Jeg kommer ind hos samme overlæge som scannede mig anden gang hvor de fandt cysten, han virkede lidt nervøs, han lagde ud med at det var gået godt med operationen, de havde fjernet cysten og fundet en dermoid i med hår og hud, mit hcg var faldet fra meget højt ( kan ikke lige huske hvor højt ) til 102, så det var meget godt, og ja så havde de også fået svar på udskrabningen der have vist jeg var gravid i livmoren med et levedygtigt foster !!!! Jeg var i chok, vidste ikke hvad jeg skulle sige, overlægen fortsatte hurtigt og sagde han lige ville scanne mig får at se min livmor. Den så helt normal ud nu så der var ikke grund til bekymring. 

 Jeg spurgte om en sygemelding, men det kunne han ikke give mig, det skulle jeg snakke med min egen læge om. 

Jeg gik der fra med en tom fornemmelse, min svigermor og datter var ude i venteværelset, jeg ville bare ikke smide facaden og bryde sammen, men så snart vi kom hjem igen, kunne jeg ikke holde den oppe længere, jeg var tudefærdig. De havde fjernet et levedygtigt foster i min livmoder uden min accept, hvis bare de have lyttet til mig og givet mig den scanning om morgene inden operationen, så havde jeg nok været gravid i dag, jeg har både været vred, rasende, ked af det, dårlig samvittighed, hele følelses registeret igennem i dag. 

Jeg har i en online terminsgruppe jeg er med i med min datter opdateret lidt om mit forløb, de rådede mig til at klage til patientklagenævnet, det valgte jeg at følge, jeg har allerede fået svar tilbage fra dem at de gerne vil tage min sag og hjælpe mig, nu har jeg fået fortalt dem om min situation og svaret på nogle spørgsmål, nu venter jeg så på svar igen. Jeg er faktisk ligeglad med en erstatning, bare jeg får en god undskyldning fra sygehuset af, jeg føler virkelig ikke de har behandlet mig rigtigt, kan det virkelig passe de laver så mange besparelser at de ikke engang vil dobbelttjekker inden de bare laver en udskrabning, og hvordan kan de bare gøre dette uden min accept ? Jeg sagde ja til en operation der kunne fjerne cysten, ikke ja til en abort. 

Det var min historie, håber i kunne bruge den til noget, hvis i er i ligende situation, kræv en ekstra scanning så det ikke sker for jer også, det kan ikke passe der skal sparres så mange penge, at det vil gå ud over mennesker med rigtige følelser der får ar på livet ved deres fejltagelser.