En stresset tid

Der er sket meget på en uge, vi troede lykken igen var kommet til os, men efter nogle undersøgelser viste det sig, at det langt fra var lykken der bankede på, jeg blev derfor haste indlagt på Sønderborg sygehus i torsdags, og fredag blev jeg opereret. Det har været en hård omgang med mange følelser og smerter inde blandt, det har været hårdt ikke at være sammen med Jørn-Erik og Gry, at være nærmest hjælpeløs på sygehuset mens man har de værste smerter man kan forstille sig og bare ikke kan gøre noget, andet end at få endnu et skud morfin i ens drop, der slår en omkuld pga så står en dosis man lige har fået. Lørdag blev jeg igen udskrevet, lægen mente det var forsvarligt at sende mig hjem, så det stolte jeg selvfølgelig på, selvom jeg en halv time inden vi kørte fra sygehuset lige havde været en tur i gulvet af besvimelse, men hjem kom jeg da. I dag har jeg stadig mange smerter, de er dog til at holde ud nu, men sjovt er det bestemt ikke, Gry har svært ved at forstå jeg ikke må bære på hende, hvorfor hun ikke kan sidde ved mig eller ligge op af mig. Jeg har flere gange vist hende mine syninger i navlen og i begge sider af trussekanten, hun er vidst lidt bange for det, hun spørge dog om hun ikke må se, men hurtig siger hun igen jeg skal trække blusen ned, forklare hende at mor har ondt i maven, og derfor ikke kan bare hende eller ligene. Psykisk er det også en hård tur at komme igennem, der er mange tanker om hele forløbet, det jeg troede skulle blive en lykkelig tid, viste sig at blive noget af det hårdeste jeg skulle igennem, jeg kan godt mærke på mig selv, at jeg ikke er mig for tiden, det er som at kigge på en helt anden udefra og bare se tingende sker uden man kan gøre noget, når jeg vågner er jeg tom for ord, når jeg gør i seng er mit hoved fuld af ord, men intet kan komme ud. Det sværeste er at være mor for Gry lige for tiden, Gry vil altid komme først og det har hun altid gjort, al min energi går til Gry for tiden, selv om der ikke er meget af den, så giver jeg mig fuld ud til Gry, selv om det også betyder jeg nu sidder i sofaen og bestemt ikke kan bevæge mig nogle steder, før jeg skal i seng om ikke så længe, så jeg kan være der igen i morgen for hende. Det bliver ikke lige de vilde lege og ture på legepladsen de næste mange dage med Gry, det bliver mere sofahygge med Dora og kiks, selv om jeg ikke syntes det er det rette, at gøre med et barn på to år, men lige nu er der ikke mange muligheder for mig når kæresten arbejder rigtig mange timer for tiden og ikke har mulighed for mindre. På mandag skal jeg igen en tur på sygehuset, hvor jeg skal undersøges og have svar på det de fandt under operationen, det er første gang jeg har været i narkose og håber også det bliver sidste gang, for det var ikke en rar oplevelse. Sygehuset har sygemeldt mig til på lørdag, men jeg kan godt mærke min krop og ikke mindst mit sind ikke er klar til at komme tilbage allerede i næste uge igen, i mandags blev jeg sygemeldt hos egen læge til den 9 juli, der havde jeg været på sygehuset anden gang hvor beskeden ikke var god, den blev blot bekræftet i torsdags hvor jeg blev indlagt, så i morgen har jeg endnu en aftale med min egen læge, hvor vi skal snakke om ydeligere sygemelding, jeg håber på hun vil sygemelde mig frem til den 18 for i uge 30 og 31 har jeg sommerferie og så skal jeg først vende tilbage i starten af august igen, så vil jeg have noget tid til at komme mig over alt det jeg/vi lige her været igennem.