09 januar 2015

Status på graviditet med lillebror

Det er ved at være tid siden jeg har skrevet om graviditeten, så nu vil jeg lige ligge en status på den. 
I onsdags var jeg så uheldig at vælte, da jeg hentede Gry i børnehaven, til at starte med mente jeg ikke jeg burde være nervøs med maven, selv om jeg ramte med den, for det værste tog jeg med hænder og knæ lillebror sparkede løs i maven. Men efter råd fra en online terminsgruppe med Gry, blev jeg overbevist om jeg heller måtte ringe til fødegangen alligevel. 
Der var ingen tvivl om de ville se mig der inde, så jeg fik en tid så hurtigt jeg kunne komme. Jeg fik taget blodtryk, lagt kurve og fik en lille scanning uden på maven, heldigvis var der ikke noget galt med lillebror, men de ville beholde mig til obs natten over, jeg fik dog talt mig fra en indlæggelse, og kom hjem med strenge ordre om at slappe meget af, ikke noget med at være aktiv de næste par dag og en åben indlæggelse natten over. Den fik jeg heldigvis ikke brug for. Lillebror har dog været meget aktiv i maven lige siden, faktisk er det meget ubehageligt han er så aktiv, da jeg døjer en del med mavesyre og det kun bliver værre, når han bevæger sig rundt der inde. 

Vægten sagde for en uge siden + 7 kg, ved Gry på dette tidspunkt, sagde vægten + 3,5 kg, dog tabte jeg mig 4 kg med Gry og var først på startvægten igen da jeg var lidt over 20 uger, så jeg har nok taget hurtigere på med Gry, hvis man ser det på den måde. 
Jeg er nu omkring 65 % henne i graviditeten, lillebror er omkring 32 cm og skulle være omkring 900g, smagsløgene er ved at bliver dannet på dette tidspunkt, og øjenvipperne er nu fuldt udviklet. Lige nu er lillebrors hud ved at blive lysere, da underhudsfedtet er ved at blive tykkere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar