Så sluttede året 2014 også, der er sket rigtig mange ting i løbet af året, både gode og dårlige minder tager vi med os i det nye år.
Heldigvis er der sket mest positivt i løbet af året der er gået, nu glæder vi os til det nye år, hvor der vil komme til at ske en masse spændende.
Hvad er der alt sket med Gry, en masse kan jeg kun sige, vil prøve at skrive lidt om Grys udvikling i løbet af år 2014 der er gået.
I starten af året vejede Gry 12,3kg og var 89cm, nu er Gry hele 98 cm, altså 9 cm højere end for et år siden og vejer 14kg, altså hun har taget 1,7 kg på. Gry var også på sin første tur i sommerhus, fra lørdag den 22-02-14 til onsdag den 26-02-14. Grys første cykeltur var den 19-03-14, Få dage efter den 25-03-14 lavede hun sin første kolbøtte helt selv. Den 1 april er første gang Gry er flyttet og den 13-06-14 stoppede hun i dagplejen og startede der med i børnehaven den 16-06-14. Den 17-06-14 var en stor dag for specielt Jørn-Erik og mig, da det var dagen Gry for første gang sagde " elsker mor, elsker far". Den 28-07-14 Var første gang Gry sov på hotel, vi var en tur i Fredericia med overnatning, den 30-07-14 var hun på hendes første sejltur på vandet ( 1time og 45 minutter). 10-08-14 er Grys første rigtige biograftur (hun har været i babybio, som helt lille) hvor vi så flyvemaskiner 2. Året 2014 er også året hvor Gry fik skoldkopper i oktober måned, og den 21-11-14 var Gry med i hendes første eventyrsskykke i børnehaven.
Året 2014 var også året hvor vi blev gravide igen. Så det vil jeg også lige komme med en lille opdatering på.
Den 04-08-14 viste graviditetstesten positiv, det har vist sig senere hen, jeg var 3+4 der, startvægten hedder 66,5kg. Først dagen efter fik Jørn-Erik det af vide, jeg ville lige være helt sikker på den nu virkelig var der, efter alt det vi lige var gået igennem måneden før. Jørn-Erik fik det var vide ved, at han skulle skifte ble på Gry, på bleen stod der "storesøster Gry". Den 12-08-14 bekræftede lægen det og den 15-08-14 var jeg til første lægeundersøgelse, hvor hcg lå på 2442. Den 25-08-14 Så jeg hjerteblink første gang, min søster var med, det var vidst også en stor oplevelse for hende ( 6+4 ). NF lå den 01-10-14 hvor du blev vurderet til at være 52mm og 11+6 henne. Første jordmorbesøg lå den 23-10-14, jeg mærkede liv den 28-10-14 hvor jeg var 15+5 henne og så fik vi en kønsscanning den 30-10-14 hvor farmor og mormor var med, det viste sig at være en lillebror der gemmer sig i maven. Den 20-11-14 var 2. jordmorbesøg og MD scanning, vi fik desværre ikke opløst nogle mål, men alt så fint ud, og vi fik bekræftet det er en lillebror. Den 01-12-14 mærkede Jørn-Erik liv på maven første gang og den 22-12-14 kunne sparkende ses ude på maven. Nu siger vægten + 7 kg og er i dag 25+0 henne.
Året der gik.
Som skrevet først i opslaget, så har 2014 budt på både godt og skidt.
Der har heldigvis være flest gode minder, fødselsdag, sommerhus, sommerferie, Grys første udklædning til fastelavn i dagplejen, ture i legeland og sommerland, ny graviditet og mange andre gode ting, der er sket.
Mindre godt er der desværre også, jeg var sådan set gravid allerede i juni 2014, men det endte knap så godt, det er vi heldigvis ved at komme os over, jeg tror bestemt at lillebror i maven er en af de største grunde til jeg er kommet mig nogen lunde over det. Desværre bliver jeg dagligt mindet op det, pga 3 røde ar jeg har fået efter operationen jeg var igennem i starten af juli. Det har heller ikke være smertefrit, at blive gravid så hurtig efter en operation i maven, pga arvæv i maven har jeg fra starten af ( ugen 5 ca) allerede været plaget af smerter i maven, det kunne jeg godt have undværet, men jeg er nu alligevel glad for det gik så hurtigt at blive gravid igen, selvom vi var meget overrasket over det stærkt, det var resten af familien vidst også.
Året 2015 ser vi meget frem til, vi ved
allerede nu at lillebror vil melde sin ankomst i april ca, så det bliver
en stor begivenhed, nok den største siden Grys fødsel. Inden lillebror
kommer er der lige lidt planlagt, som skal ske inden. Jørn-Erik og jeg
er ved at planlægge en overnatning på hotel, så vi kan holde den sidste
kæreste date inden vi bliver til 4, der er også en stor fødselsdag i
vente, vi har nemlig besluttet at holde vores alle 3 fødselsdage samlet i
marts måned, da vi har fødselsdag i februar, marts og april, for får at
undgår at holde noget af mange gange med mig som højgravid, holde vi en
stor fest sammen i stedet for.
Der
er også 80 års fødselsdag i vente til sommer, hvilket også bliver stort,
en barnedåb også til sommer, og så vi ved at planlægge en lille mini
ferie som skal ligge i det sidste halve år af 2015, hvilket vil blive
lillebrors første ferie.
Aftenen i går var en hyggelig aften, vi var et smut forbi kærestens mormor og morfar får at sige godt nytår, ellers har vi været selv i går, hvilket faktisk er blevet en tradition efter vi har fået Gry, det er nok også noget vi holder på frem over, da det er meget hyggeligt, og vi kan gøre som vi har lyst til.
Vi har en anden lille tradition hvert år nytårs dag/aften, nemlig at tage et familie billede, Gry var i et lidt kærligt humør og det her billede landede på kameraet blandt andet.
Til aftensmad fik vi nok den sønderjyske ret til mad, nemlig kålpølser, hamburgerryg, grønlangkål, hvide og brune kartofler. Efter maden var vi en tur ude og går, Jørn-Erik havde lidt han skulle have fyret af, for første gang efter Gry er blevet født, Gry var dog lidt bange for de høje knald det gav, men til sidst syntes hun det var nogle flotte farver på himlen.
Nu bor vi meget tæt på centrum, hvilket er = mange høje huse, så det var lidt svært at se det der var på himlen, så vi kørte en lille tur, fandt et sted vi kunne se ind over byen og sad så sammen alle 3 på forsædet 20 minutters tid og så på de flotte farver der lyste himlen op ind over byen. Da vi kom hjem fik vi hjemmebagt franskbrød med rejer og hvad der høre til, inden Gry kom i seng efter lidt tegnefilm kl 21.
Så stod den på kærestehygge, med lidt fjernsyn halløj, spil og hvad man nu ellers laver når man er kærester :P
Vi valgte at åbne børnechampagnen ( er jo gravid ) lidt over 23, så vi kunne få lidt ud af den, inden kl 00.00, vi vidste jo ikke om Gry ville vågne eller noget, kransekage gik vi også lige så stille i gang med. Gry vågnede ikke kl 00.00 da vi kyssede året 2015 ind, hun vågnede dog kl 00.40 ca i stedet for, hvor der stadig var godt gang i den udenfor, hun kom ind til os og lå der 45 minutters tid, til de fleste brag var væk, så kom hun ind i hendes seng igen, hvor hun har sovet til lidt i 7, dejligt.
Vi ønsker alle et godt nytår og håber i får et godt 2015.










Ingen kommentarer:
Send en kommentar