Som med Gry i sin tid, var jeg hurtig med planlægningen af hendes barnedåb, det er ingen undtagelse denne her gang, for vi er faktisk allerede godt med i planlægningen.
Allerede i september fandt vi stedet og fik reserveret datoen, kirken har vi også snakket med, de kunne godt have os ind den dag vi ønsker, så det er der også styr på.
I feb har vi en aftale med stedet vi gerne vil holde festen, hvor vi kan snakke bordplan osv med dem, vi har besluttet os for brunch den her gang, i stedet for forret, hovedret og dessert som ved Gry. Vi har også valgt at holde det ude denne her gang, da det med Gry krævede en masse planlægning, at holde det selv ( hos mine forældre). Jeg vil gerne prøve at kunne sætte mig til bords, helt uden at tænke nu skal det mad frem, vi skal lige have nyt drikkevare på bordet, oprydning osv.
Kirken skal vi snakke med igen, når jeg engang har født, vi har valgt en anden kirke den her gang, nemlig den Jørn-Erik er døbt og konfirmeret i, sidst var det den kirke jeg var konfirmeret i, men præsten som konfirmerede mig og døbte Gry, er der desværre ikke længere.
Invitationerne er der også købt ind til, dem laver jeg selv igen, lige som bordkort, da det bare er lidt mere personligt. Vi har også valgt at inviter flere med den her gang, nu hvor der er mere plads og mulighed for det, så det bliver en helt anden slags fest, end som den Gry havde.
Jeg troede faktisk jeg bedst kunne lide grøn, af grøn og blå som er de klassiske farver til drenge, men nej, den blå vinder altså, har jeg måtte erkende, efter køb af tøj og ønsker af ting til lillebror, så det bliver blå til barnedåben den her gang. Men Gry valgte vi lidt utraditionelt, nemlig orange med lidt mørk lilla til.
Jeg skal nu snart til at lave indbydelserne, og jeg glæder mig til at se resultatet, som i selvfølgelig nok skal få en smugkig af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar