21 april 2013

Legekøkken

I dag har vi været en tur i føtex, Gry var så heldig at de havde et legekøkken, som straks kom i kurven ( klapvognen ), vi har længe snakket om at købe et legekøkken til Gry, men pladsen og prisen har gjort vi ikke har købt et før, men til en pris af 200kr var det til at overkomme, størrelsen er heller ikke voldsom. Gry er til gengæld helt vild med det, at se hende straks gå i gang med at pille ved det hele, gør glæden over en lille investering det hele værd. 

Turen rundt i føtex var i Grys tempo, Gry er nemlig helt vild med at gå med klapvognen, så snart vi stopper op, tramper hun lystigt videre, at standse er jo ikke sjovt. Jeg er helt sikker på det har været med til at fremme Gry, for hun står selv i længere og længere tid. 

I dag har jeg lært noget nyt, Gry valgte at smadre en telefon lige i hovedet på mig, som ramte min læbe, ondt gjorde det, men tænkte ikke nærmere over det, før jeg så mig selv i spejlet nogle timer efter. Jeg har simpelthen fået et blåt mærke på min underlæbe, det fylder en tredje del af læben. Pinligt er det at bevæge sig ud blandt andre mennesker der ikke ved hvad der er sket, hvis jeg ikke selv vidste det, ville jeg gætte på jeg enden havde drukket meget rødvin og det havde sat sine spor på læben, eller jeg havde fået en knytnæve lige i kæften. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar