I dag har vi været en tur på legeplads, faktisk Grys første tur på gyngen, og legeborg eller hvad det lige hedder. Kastanjer fik vi også samlet nogle af, nu der var et stort kastanjetræ lige ved siden af, så om der skal laves kastanjedyr, det må tiden vise, nu er de hvert fald samlet sammen.
Selvom vejret ikke har været det bedste i dag, så skal det ikke stå i vejen, for en tur på legepladsen, dog var det lidt træls, at mange af tingene var våde, og derfor ikke rigtig kunne prøves, så vi må af sted igen, når vejret tillader det.
Når der skal mærkes på nye genstande, må man være meget koncentreret, så man får alle detaljer med, sådan virkede det hvert fald, da Gry opdagede kastanjens eksistens.
Efter en lang dag, med meget frisk luft, var Gry allerede slået ud klokken 19.30 og har sovet lige siden. Nu håber jeg bare hun er sød i nat, som hun plejer, med 2 opvågninger, en gang sut og en gang flaske, i sengen hos far og mor, til vi skal op i morgen tidlig.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar