31 januar 2013
Hjemmesyet Kjole
Let syvejledning til kjole.
Først fandt jeg en anden kjole frem, i den størrelse jeg skulle bruge, tegnede omridset af kjolen af på bagepapir, og klippede den ud.
Bagepapiret sættes fast med nåle på stoffet man har valgt, derefter klipper man ca 2 - 3 cm fra kanten af papiret rundt om skabelonen man har lavet.
den forreste del gør man lidt dybere i halsen og den bagerste del klipper man ned midt i, så der er plads til lynlåsen.
alle kanter der ikke skal syes sammen, ligges op med nåle, så kanten bliver pæn, det samme med lynlåsen. Inden kjolens for og bag syes sammen, syes kanterne først sammen med nålene i.
Et styk kjole færdig, med en utrolig pige der ikke lige ville fotograferes lige nu.
Ryggen ser sådan her ud, jeg har syet et bånd til, så lynlysen ende slutter med en sløjfe.
Og foran.
Kjolen skal bruges til Grys 1 års fødselsdag, farven har hun selv valgt, hun fik 3 farver foran sig, pink blev valget fra Gry af. Nu håber jeg bare hun kan passe kjolen til den 10 marts, hvor hun skal holde sin fødselsdagsfest.
Etiketter:
Billeder af Gry,
kreativ,
Ting til Gry
28 januar 2013
Samtale i dagplejen
Så har vi været til samtale i Grys dagpleje, heldigvis virker det som et godt sted, med en sød dagplejemor, vi fik nogle papir med hjem om information vedrørende dagplejen osv, desværre fik i ikke noget med, omkring hvad vi skal have med til Gry i dagplejen, som vi ellers fik af vide, vi kunne læse os frem til, da vi spurgte ind til det, så vi kan ikke forberede os med hvad vi mangler at købe til hende, desværre. Lige inden vi gik, kom der 2 børn som Gry lige fik set an, Gry var som altid glad, når hun møder nye folk, så hendes førstehåndsindtryk må have været godt. Om en uge skal Gry starte op, så går hun ikke længere hjemme samme med mig mere, på en måde glæder jeg mig til hun skal begynde, på den anden side tror jeg det bliver svært og mærkeligt at skulle undvære hende, I så mange timer om dagen.
26 januar 2013
Sugerør

Facebook er et godt sted at snakke med andre mødre, jeg er så heldig at være i hele to grupper, alle med børn der er født februar, marts eller april 2012. Nogle af skønne mødre har lagt videoer på hvor deres børn drikker med sugerør, så det skulle Gry også lige prøver, efter en dag med øvelse, funger det bare for Gry, så nu kan det også skriver i bogen, over de ting Gry har lært og oplevet.
Vi har fundet ud af Gry er helt vild med sæbebobler, så det får i lige et billede af også :)
23 januar 2013
Fødselsdagsplanlægning
Så er planlægningen til Grys 1 års fødselsdag gået i gang, selvom hun ikke kommer til at huske den frem over, så skal hun have en fødselsdagsfest. Hendes fødselsdag bliver dog holdt en anden dag end den hun er født, da det er en mandag i år.
Her er et lille udpluk, af noget der bliver til hendes invitation. Som man nok tydeligt kan se, er det meget pige farver vi køre i, Gry får nemlig en prinsesse fødselsdag.
22 januar 2013
Familie
I går havde Gry og jeg besøg af Grys moster, hvor vi fik lavet lidt kagepynt, og et hurtig bad til Gry. Som altid er det hyggeligt at tilbringe tid med min søster, desværre er det bare alt for lidt.
Til aftensmad kom Grys mormor og morfar forbi, til en gang hygge mad, så Gry har rigtig haft besøg i går.
19 januar 2013
Nye sko
Så der blevet købt nye sko til Gry, hun har dog ikke lært at gå endnu, men det kommer nok inden for de næste par uger, skoene er en str 22, så der går lidt tid inden hun kan passe dem helt :) Skoene er købt på tilbud her , har kigget på mange forskellige typer, er ret vild med bundgaard, syntes dog mest det er dem til indenfor jeg bedst kan lide, så valget faldt på dem her i stedet for.
I dag har Gry sådan rigtig bevidst for første gang selv kunne komme ned at sidde, efter hun har stået op, så vi er rigtig stolt af hende, det har været mange ture efter hende, når hun har været træt af at står, og gerne ville ned igen, det heldigvis slut nu :)
18 januar 2013
Prøve kage nr 1

Jeg er gået i gang i køkkenet igen, før jeg blev gravid elskede jeg at bage, graviditeten bød desværre på kvalme de første måneder og derefter svimmelhed og hedeslag når jeg stod for længe op af gangen, så blev jeg sengeliggende og til sidst fik jeg bækkenløsning, så der var ikke meget tid, til at bage, når først man har født, så der heller ikke meget tid, den tid der er valgte jeg at bruge på andet end at bage, men nu har jeg endelig fået tid til det igen, nu hvor Gry er blevet bedre til at underholde sig selv, og inden længe begynder hun i dagplejen, så der mere tid til mig i køkkenet.
Formålet med kagen var dog ikke at bage, men jeg har sat mig for, at finde de helt rigtige kager, der skal laves til Grys 1 års fødselsdag, selvom der stadig er lidt under 2 måneder til endnu, så kan jeg godt lide at være forberedt, at bage flere kager i ugen er nok heller ikke lige det bedste for den slanke linje, så endnu en god grund til at begynde nu.
Kagen jeg fik bagt i dag blev rigtig god, den skal helt sikkert på bordet til Grys fødselsdag, dog vil jeg prøve at bage den igen, med en tilføjelse til, som jeg tror kunne blive rigtig god. Jeg ved faktisk ikke hvad den hedder, men godt smager den, det bestemt en jeg vil anbefale til andre der elsker kage, hvis det ikke lige er den traditionelle chokoladekage man kunne tænke sig.
Opskriften på kagen lyder sådan her:
2 æg
200g sukker
100g smør eller margarine ( jeg brugte smør )
1 dl vand
200g hvedemel
1,5 tsk vaniliesukker
1,5 tsk bagepulver
(Næste gang jeg bager den, har jeg tænkt jeg ville komme kokos i den, tror det vil give den et ekstra lille pift af det der, man bare ikke kan få nok af)
Fremgangsmåde:
Fedtstof smeltes og vand kommes i.
Æg og sukker piskes til en tyk lys æggesnaps.
Alle ingredienser blandes sammen (sigt gerne mel og bagepulver), og hældes i en ca 20 cm smurt og melet form.
Æg og sukker piskes til en tyk lys æggesnaps.
Alle ingredienser blandes sammen (sigt gerne mel og bagepulver), og hældes i en ca 20 cm smurt og melet form.
Jeg valgte at komme en klat lilla pastafarve i, og dreje dejen lidt rundt i formen.
Bages midt i ovnen ved 200 grader i ca 25 minutter. ( Efter min smag får den lige 2 - 3 minutter længere næste gang, kæresten syntes dog den var rigtig god, og mener ikke den skal have mere.)
Abonner på:
Opslag (Atom)











