11 december 2015

Hjemmelavet knækbrød + opskrift


 I dag har jeg fået bagt knækbrød, jeg syntes Nor for de samme kedelige mellemmåltider, så nu var der tid, til at finde på noget andet. Resultatet blev overraskende godt og Nor var vild med dem, lige som jeg selv er.

Jørn-Erik blev dog noget skuffet, da han så kagedåsen på bordet og endelig fik den åbnet, efter biksen og baksen med den, så han der var knækbrød i og ikke småkager, som han lige havde håbet på.

Opskriften er simpel, den får i lige, hvis i nu også tænker det var noget i ville prøve.

150g mel
1 ½ dl vand
½ dl olie
lidt salt
lidt bagepulver
165g valgfrie kerner/ frø osv. Jeg har blandt andet, birkes, græskerner, hørfrø og sesamfrø i, det er kun fantasien der sætter grænser.

Dejen rulles tyndt ud, lettest mellem to stykker bagepapir, og skæres inden den kommer i ovnen

25 minutter på 160 grader varmluft, hold dog lige øje med dem de sidste 5 min.

Knæk dem fra hinanden mens de stadig er varme.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar