17 februar 2015

32 ugers undersøgelse hos lægen

I dag har jeg været en tur ved lægen, til 32 ugers tjek ( 31+5 i dag ). Alt så fint ud, det var hjertelyd og han har hovedet ned af, det stod dog ikke helt fast endnu, men det var tæt på. Vægten siger nu + 12,9kg fra startvægten, så jeg tvivler på at kunne holde mig på de under + 15kg, men nu må vi se.  Nu er det efterhånden et par gange i træk, jeg har hørt at lillebror ligger i den gode vægt ende af skalaen, altså over gennemsnittet, når de spørg ind til Gry hvad hun vejede, svare jeg altid 3830g, og så får jeg beskeden af lillebror nok vil være større end Gry, hvis han kommer til terminen. De siger det ikke vil være et problem at føde normalt for mig, nu hvor Gry lå over gennemsnittet, men alligevel bekymre jeg mig lidt, omkring hans fødselsvægt, for med Gry sprækkede jeg og fik 7 sting. Jeg ved godt det nu er anden gang, og der har været hul igennem som så at sige, men hvis han bliver større, tænker jeg automatisk, = flere sting og jeg vil sprække endnu mere end ved Gry. Så nu håber jeg da lidt på, at jeg ikke vil gå helt til terminen, men han kommer lidt før.
I går var en stor dag, for alle 3 i familien, det var nemlig dagen, Gry mærkede lillebror sparke i maven, hun begyndte at grine og sige lillebror drillede hende, og hun ville ikke flytte hånden igen, så der lå vi alle 3 (4) i sengen i går morges i et kvarters tid og hyggede, med lillebror drillede Gry. Det er utrolig hvor meget kærlighed man kan have til sine børn, det er de øjeblikke der gør de svære og trælse tider, det hele værd. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar