I søndags var en særlig dag, det var nemlig dagen Jørn-Erik og jeg blev kærester for 5 år siden, derfor kunne vi nemlig fejre 5 års dag sammen. Vi startede dagen ud med rundstykker ( hvilket vi faktisk altid får når vi alle 3 er hjemme til morgenmad ) der efter stod den på juledekoration, vi satsede lidt på Gry var kommet i den alder, hvor det kunne være sjovt for hende at lave sådan noget, i starten var interessen der da også, men den forsvandt lidt hurtigt igen, men vi fik da lavet 5 juledekorationer med Gry, som var til familien og så fik jeg lavet en selv, som er til os selv. For en måneds tid siden var Gry og jeg en tur i skoven, hvor vi fandt en lille smugle vi kunne komme i dekorationerne, det blev ikke til meget, men lidt fandt vi da, og det er også blevet brugt.
Familien virkede glade for de juledekorationer Gry har lavet til dem, så det er nok noget vi også vil gøre næste år.
Efter middagslurtid, som Gry bestemt ikke ville sove til middag ved, hyggede vi os lidt med at tage billeder, både af Gry selv, lidt af Gry og mig, og nogen med alle 3 (4) på. Det blev nogle rigtig gode billeder syntes jeg.
Gry skulle derefter hen til farmor og farfar, så kæresten og jeg kunne hygge os sammen uden Gry og fejre vores 5 år sammen. Vi var en tur i biografen og bag efter ude og spise, det var virkelig en hyggelig dag, både med Gry og uden Gry. Næste år bliver den nok ikke fejret selv kæresten og jeg, da jeg krydser finger stadig ammer, og derfor ikke kan forlade lillebror flere timer af gangen.
Farmor havde en overraskelse til os da vi kom ud med Gry, hun har nemlig været i gang med at strikke til lillebror, hvor heldig har man lige lov til at være. Så vi er nu ejer af denne lækre trøje, som lillebror nok skal få bruget en del, mange tak siger vi til farmor, med blink i øjet om der gerne må komme mere lækkert hjemmestrik.
I starten af ugen, er dette juletræ blevet sat op, i den afdeling vi bor i i boligforeningen, i går blev der sat lys til og dette syn mødte os, da vi kom hjem i stuen, efter et besøg hos mine forældre. Hvor mange kan lige sige de har et 4 - 5 meter højt juletræ stående lige uden for vinduet med lys i i juletiden.
Gry havde også denne fine prinsesse med hjem fra børnehaven i går, de har haft eventyrs måned de sidste to måneder, og har haft dem her hængeren i loftet, som alle børnene på stuen hver havde lavet, nu de kommet ned og så får vi forældre glæden af, at få tingene med hjem, som vores børn har lavet. Gry har lavet denne her, en virkelig fin prinsesse, som nu hænger inden på hendes værelse.
I dag har kæresten haft fri, den er blevet brugt på noget så kedeligt som vasketøj og noget så lækkert som pebernødder, for det havde jeg altså lige lyst til at lave, så en gang hjemmelavet pebernødder, er klar til december måned, hvis de altså holder så længe.







Ingen kommentarer:
Send en kommentar