15 juli 2013

Sommerferie

I dag starter Grys sommerferie, vi har valgt hun skal have 3 ugers ferie fra dagplejen, hvilket må være passende for hende og os. Kæresten har ferie fra næste uge af og 2 uger frem, ind til da står den på tøsehygge for Gry og jeg. I ferien er der planlagt lidt af hvert, så Gry kan få nogle oplevelser, selvom hun nok ikke kan huske dem når hun bliver ældre.

 I går lagde vi ud med at bytte vores soveværelse rundt med Grys værelse, lidt under 7 kvm giver ikke meget plads til leg, derfor besluttede vi at bytte rundt på værelserne, så Gry nu kan bruge sit værelse, til mere end kun at sove i. værelset ligger lige ved siden af køkkenet, derfor håber jeg nu det vil blive lettere med madlavningen, som ærlig talt har være et helvede, når det kun har være os to hjemme, hvilket sker mellem 5 til 6 dage i ugen. Forhåbentligt vil hun bruge sit værelse nu hvor hun har fået en alder, hvor hun er begyndt at kunne lege selv.   
 Lige nu skal hendes værelse mest af alt bare funger, vi håber snart vi kan få lov til at flytte i noget større, når det sker skal hun have et rigtigt prinsesse værelse der bliver gjort noget ud af. 

I morges startede vi ud med at sove længe, den bliv 7.20 ca før hun ville op, med en mindre opvågning i nat klokken 4.30, hvor jeg var bange for hun ikke ville sove mere, heldigvis to hun lige nogle timer mere. 
Bamse og kylling er noget af det fjernsyn der kan fange Gry nogle få minutter, inden hun fortsætter til noget andet. Gry er ikke den store fjernsyns kigger, men en gang i mellem finder vi lige noget der fanger hende. Til gengæld er fjernbetjeningen utrolig spændende.

Efter Grys middagslur som kun bliv på en time i dag, valgte jeg vi skulle have pandekager. Jeg spiser ikke mange og det gør Gry heller ikke, men med denne her opskrift er der lige nok til to pandekager, en til tumling og en til mor:
62g mel 
1/4 tsk salt
1/2 tsk sukker
1 tsk vaniljesukker
1 æg
1 dl sødmælk

Det tager ikke lang tid at lave 2 pandekager, som gav stor nydelse og glæde hos Gry. 


Haps, og en hel pandekage landende i Grys mave, det ikke sidste gang vi skal have pandekager, til efter middagsluren. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar