Hjemme fra glukosebelastningstest

Efter jordemoren i torsdags fandt sukker i min urin igen, blev der bestilt tid til endnu en glukosebelastningstest på sygehuset, som jeg har været til i dag. I dag fik jeg heldigvis tilbudt lidt citronsaft i sukkervandet, som gjorde det en del lettere at få ned, selvom det nu stadig smagte forfærdeligt, lige som sidst skulle jeg faste, hvilket var forfærdelig denne her gang, vi var nemlig et smut forbi fødegangen i nat, så jeg var bare sulten da jeg vågnede i morges. Endnu engang fik jeg det skidt under testen, og måtte derfor ned og ligge, hvilket hjalp lidt på det. Mit tal var som det skulle være, så inden graviditetssukkersyge til mig, og ingen chance for jeg skal testes igen, da jeg er så lang henne, at de ikke vil teste mere :D men i nat på fødegangen, fik jeg af vide som jeg i forvejen vidste, at min livmoder arbejder for meget, min livmoderhals er nu 2 cm, altså ca 1,4cm kortere end for en uge siden, syntes det lyder lidt vildt, og da jeg spurgte ind til det fik jeg svaret, du skal nok ikke laver hovedrengøring, hmm hvad kan jeg lige bruge det svar til, jordemoren virkede meget forvirret og som om hun ikke helt vidste hvad hun snakkede om eller lavede, så det var ikke så betrykkene, men efter hendes mening var det meget normalt, så langt henne i graviditeten. Men grunden til jeg kom der ind, er pga mavesmerter, som jeg nu har haft siden søndag nat, jeg kunne ikke få nogen rigtig forklaring på det, andet end at nogle gravide reager kraftigt på plukkeveer og jeg nok var en af dem, jeg kunne tage 2 panodiler, eller ligger en varmepude på maven, når jeg ikke kunne holde det ud længere, men jeg måtte endelig ringe igen, hvis jeg ikke var tryk ved det. Så nu sidder jeg bare med følelsen af, jeg har mange plukkeveer, utrolig mange mavesmerter som kommer og går men minutters mellemrum, utrolig meget kvalme og sure opstød, og de kan ikke fortælle mig hvorfor eller hvad jeg skal gøre. Det er altså ikke så betrykkene for en førstegangsgravid, der ikke vil virke som en pyller, men som er vildt nervøs for, om der er noget galt, og hvis der pluslig er noget galt, ved jeg ikke om jeg skal ringe til fødegangen eller ej, får ved ikke om det bare er endnu en besked om ta to panodiler og så ligger de en kurve, eller om der for alvor er noget galt.

Og så lige lidt mere brok, ja det er jeg vidst blevet meget god til, på under en døgn er jeg blevet til et zebraføl, er kæresten og jeg blevet enig om, bare får det hele ikke skal bliver træls for tiden, med det ment, nu er der også strækmærker midt på maven, og de er bare kommet hurtigt, ingen advarsel først, de kom som den mariehøne, der kom flyvende ind foran min computer forleden dag, vel sagt jeg sad indenfor med døre og vinduer lukket, hvor den kom fra ja det et godt spørgsmål, men den må have haft en tvilling, for i dag kom der endnu en flyvene.
Maven er også begyndt at falde  ned af føler jeg, dog er den ikke helt nede endnu, men noget er der sket.