En tur på sygehuset

I går måtte vi et smut på sygehuset, da jeg ikke har følt jeg har kunne mærke lillepigen så meget, som jeg plejer kunne. Så jeg valgte at ringe til vagtlægen, der sagde han gerne lige ville se mig, så os en tur til Aabenraa lægevagt, hvor vi kom ind, nærmest som vi satte os i venteværelset, og endda før vi skulle være der. Vagtlægen mærkede på min mave, men kunne ikke finde ud af hvordan hun lå, så han ville lige se om han kunne høre hjertelyden, hvilket han ikke kunne finde, han fik dog skubbet sig frem til et lille spark fra lillepigen. Men vagtlægen besluttede at han ville sende os en tur på fødegangen i Sønderborg, så tilbage til Sønderborg med os og op på fødegangen, hvor jeg kom ind til en sød jordmor. Hun mærkede også på maven, men kunne helle ikke helt vurder hvordan hun lå, og hun kunne heller ikke finde hjertelyden med den der lange trædims de lytter med, så hun ville køre en strimmel på mig, ingen af os var dog i tvivl om der var liv i maven, få på det tidspunkt, efter mange skub til maven, var hun begyndt at sparke igen, ikke kun små spark, men kæmpe. Men tilbage til strimlen, hun skulle først finde hjertelyden, som bare drillede, så det tog omkring 5 minutter hvis ikke mere, bare at finde hjertelyd ( hun må have lagt mærkeligt) og ikke nok med det, så skulle jordmoren stå og trykke den skanne ting ned i maven på mig, for ellers kunne maskinen ikke fange lyden fra hjertet, så Gry må have været i drillehumør i går. Fordelen ved jordmoren skulle stå og holde maskinen var, at jeg kunne få svar på nogle spørgsmål jeg har gået med, blandt andet om det er normalt at have mere krampe som gravid, hvilket det så er, pga. noget med saltet i kroppen. Jordmoren var vidst i rigtig godt humør, for vi fik da både snakket og grinet en del. efter strimlen var kørt, fik vi af vide, alt så normalt ud ( heldigvis :D) og at det var det rigtige jeg havde gjort, at ringe til dem, men for eftertiden, skulle jeg bare ringe direkte op på fødegangen.